Når trodsalderen rammer, betyder det en stor ændring af dit barns adfærd. Når dit barn putter brød ned i mælken, er det for at undersøge det. Når dit barn nægter at tage tøj på og ikke vil med ud af døren, er det i gang med at finde ud af ”Hvem er jeg, og hvad vil jeg egentlig?”
Find ud af, hvad du gør, når dit barn er i trodsalderen som 1-, 2- og 3-årig.
Som familierådgiver møder jeg mange forældre, der bliver overraskede over forandringerne, når deres barn kommer i trodsalderen. Kom godt igennem trodsalderen ved hjælpe dit barn med at rumme de store følelser, der kommer op.
Her kan du læse om, hvad trodsalderen er, hvad der sker i dit barns hjerne, og hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn i trodsalderen.
Her har du et overblik over indholdet, så du kan hoppe hen til det, du synes er mest spændende.
Hvad er trodsalderen?
- Trodsalder er når et barn i 1-3 års alderen begynder at trodse deres forældres vilje.
- Barnet er blevet dygtigere motorisk, afprøver nye ting og undersøger sin omverden med nysgerrighed.
- Med trodsalderen prøver barnet at blive mere selvstændigt. Barnet vil ikke samarbejde så meget, som det har gjort tidligere.
- Trodsalderen bliver af fagfolk oftest kaldt selvstændighedsalderen.
- Trodsalderen er en udfordring for de fleste børnefamilier.
Bonus til dig: SOS-plan til forældre med børn i trodsalderen. Kunne du tænke dig en livline, når dit barn i trodsalderen næste gang får en skrigetur? Få min SOS-plan. Den er lige til at printe ud og sætte på køleskabet.
Jo - det er en nuttet alder...og samtidig er det ofte her i 1-2 års alderen, at udfordringerne starter.
Trodsalder 1-2 år (når man får smag for frihed)
Pludselig er din bedårende lille krøltop til en skrigemaskine, der går i selvsving over, at sokken sidder forkert. Har du prøvet noget, der minder om dette med dit barn?
For det kan være lidt af et chok, når ens rolige og glade barn bliver forvandlet til en gnaven og vred hidsigprop, der laver flitsbuer på gulvet over en agurk, der er skåret forkert.
Måske tænker du:
”Har jeg sat for få grænser?”
”Er jeg selv skyld i, at jeg har fået en stædig lille hidsigprop?”
Svaret er nej, for det er en helt naturlig udvikling, som alle børn gennemgår.
Så hvad sker der med dit barn, når det kommer i trodsalderen?
Indtil dit barn er et år, har det været helt afhængig af dig. For at være sikker på, at du er der, har dit barn haft sine antenner ude for at finde ud af: "Hvor langt må jeg gå?" - Og hele tiden med et øje på, hvad du er okay med det: "Hvad siger mor, når jeg går hertil?" Du har sandsynligvis ikke lagt mærke til det, men dit barn har tilpasset sig selv så meget som muligt for at være sikker på, at have en god tilknytning til dig. Tilknytningen til dig har været livsnødvendig for dit lille barn.
Trodsalderen betyder startskuddet til meget mere selvstændighed for dit barn (mange kalder derfor også trodsalderen for selvstændighedsalderen).
Trodsalderen starter med nysgerrighed
Som 1-årig begynder dit barn typisk at udforske verden på egen hånd. Mange børn begynder at gå som 1-årige – og nu kan de pludselig komme hurtigt rundt og undersøge ting. Så du oplever måske, at dit barns nysgerrighed er stor - og når det samtidig går i turbofart, kan det godt være lidt udmattende, at du hele tiden skal være på dupperne for, at der ikke sker for mange ulykker.
I trodsalderen eksperimenterer barnet: Hvad sker der egentlig, når ostemaden puttes i mælken..?
Den lille krudtugle har måske lyst til at finde ud af:
- Hvad sker der, når ostemaden kommer ned i mælk?
- Hvad sker der med legetøjsbilen, når man banker den hårdt ned i gulvet?
- Min mor har sagt nej, men jeg kan alligevel slet ikke lade være med at hive bøgerne ned fra reolen - for hvad sker der, når de falder ned?
Det er egentlig ikke for at provokere at alt skal undersøges og prøves. Den lille tumling vil egentlig gerne samarbejde med dig. Så hun ved godt, at du ikke vil have, at hun putter ostemaden ned i mælken.
Men nysgerrigheden og lysten er så stor, at hun bare må prøve. Dit barn er nemlig lyststyret, og derfor vinder nysgerrigheden - også selvom hun godt ved, at du ikke vil have det.
Samtidig er følelserne helt uden på. Det er helt normalt, at barnets følelser ændrer sig hele tiden: Det kan svinge fra at være vildt glad til at græde fortvivlet over ikke at måtte få en is.
Det er en sund og god udvikling for dit barn, selvom det som forælder føles utrolig udmattende…
Hvis du har svært ved at rumme dit barn, så kan du læse mit blogindlæg om, hvad du kan gøre.
Mit gæt er, at du oplever trodsalderen som opslidende, fordi dit barn hele tiden protesterer højt og tydeligt på almindelige ting som at skulle spise mad, have tøj på, i seng og afleveres eller hentes i institution. Det er hårdt fordi, dit barn hele tiden skal prøve grænser af og ikke accepterer et nej.
Så hvad gør du for at få dit barn godt igennem trodsalderen?
Sådan gør du når din 1-2-årige er i trodsalderen
I 1-2-års alderen prøver dit barn alt muligt og hopper ud i nye ting med krum hals. Også selvom det tit mislykkes. Det prøver igen og igen… og igen.
Det kan være svært at vide, hvad der skal til for at du støtter dit barn godt. Men det vil jeg faktisk give dig her. Hæng på.
Sådan støtter du dit barn, selvom du bare ved, at det kommer til at gå galt om et splitsekund
Mille vil hælde mælk op selv fra en karton. Hun får lov, rammer ved siden af og bliver helt ulykkelig.
Hendes mor sætter ord på: ”Du ville hælde mælk op og nu er du ked af, at du ramte ved siden af. Er det sådan?” Mille nikker, græder og prøver igen. Nu vil hun have, at mor skal hjælpe.
Hun prøver selv senere og igen næste dag, og hendes mor kan næsten ikke holde ud, at så meget mælk ender på bordet, men hun holder sin kritik tilbage og lader Mille prøve, selvom hun bare ved, at hun kommer til at hælde ved siden af.
Da Mille efter mange forsøg - og meget mælk på bordet - endelig hælder mælk op uden at spilde, lyser hun op i et stort smil.
Når dit barn kommer i trodsalderen, har det lyst til at prøve at gøre tingene selv. Det er på vej til at blive selvstændigt.
Jo mere du kan lade dit barn prøve og fejle, uden at du tager over, og hvor du ikke blander dig med andet end varme øjne og opmuntring - jo bedre vil du hjælpe dit barn. Fordi så får dit barn lidt efter lidt troen på, at det kan selv.
Kamp om at få tøj på: Undgå magtkampen ved at finde ud af, hvad der sker i dit barn
Nora nægtede at tage tøj på. Hendes mor måtte løbe efter hende for at få tøjet på. Det hjalp, da mor droppede at proppe tøjet på Nora mens hun ålede sig væk med skrig og skrål. Noras mor satte sig ned og prøvede at finde ud af, hvad det var, der skete for Nora: ”Du har bare ikke lyst til at tage tøj på. Er det rigtigt?”
"Kan selv, vil selv!" hører man typisk i trodsalderen.
Nora stoppede lidt op, kiggede på sin mor og nikkede. Rart, at hendes mor forstod hende. Hendes mor satte lidt flere ord på: “Du havde måske meget mere lyst til at være hjemme sammen med mig. Er det sådan det er?”
Nora sagde ikke noget, men hendes mor kunne se, at hun havde ramt plet, og hendes lille pige kom hen og fik et kram.
Det, som gjorde en forskel for Nora var, at hendes mor kunne hjælpe hende med at sætte ord på det indeni. Og det var faktisk ikke trodsighed, som gjorde, at Nora ikke ville tage tøj på.
Der var en god grund i Noras verden til, at hun ikke ville. Det hjalp at moren undgik magtkampen men i stedet prøvede at finde ud af, hvad der lå bag Noras modstand.
Når du hjælper dit barn med at mærke og rumme de følelser, der foregår indeni, hjælper du dit barn godt igennem trodsalderen.
Næste dag stod de lidt tidligere op, så der var tid til at lege.
De puttede leg i at tage tøj på: Lavede fjollede drillesokker, der selv hoppede op på mors hænder, og bukser der satte sig på hendes hoved.
De snakkede lidt mere om, at det var svært for Nora at tage af sted, når hun faktisk helst ville være hjemme med mor. Pludselig var det ikke så svært at tage tøj på. Deres snak havde taget kampen ud af situationen. Nora følte sig set og mødt.
Så planlæg lidt ekstra tid, leg med det og vær nysgerrig efter at finde ud af, hvad der sker inde i dit barn, når det ikke vil have tøj på [eller indsæt selv…]. Så du hjælper dit barn med at finde rundt i de store følelser, som godt kan være overvældende.
Ender du altid i de samme konflikter med dit barn?
Kommer du for tit ud i en magtkamp, som du ikke ved, hvordan du stopper? Måske kan en familierådgivning hjælpe. Find ud af, hvad familierådgivning er, og om det kan være en løsning for din familie. Læs mit blogindlæg om, hvad familierådgivning er.
Måske er det ok at få hjælp til det, der er svært i familien?
Måske kunne du bruge en uforpligtende snak om, hvad dit barn har brug for? Har du lyst til, at vi tager en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie? Så kan du gå ind og booke en afklarende samtale (det er gratis). Her kan du booke en afklarende samtale med mig
Trodsalder 3 år: Kan selv – vil selv
Når dit barn rammer de 3 år vil du typisk se trodsalderen vise sig ved et barn, der bliver mere viljestærkt og stædigt. Den løsrivelse, der startede i 1-2-års alderen, vil nu udvikle sig, og trodsalderen er ofte på sit højeste, når dit barn er i 3-års alderen.
Dit barn siger hele tiden trodsigt: ”Kan selv – vil selv!”
Amalie på 3 år ”VIL SELV!” tage sokkerne på. Men sokkerne driller, og hun skriger i frustration over, at hun ikke kan, og så skal mor alligevel træde til for at hjælpe.
Sådan er det meget – 3-årige vil gøre det selv og lærer en hel masse nye ting, og samtidig skal de tit have hjælp.
Den 3 årige i trodsalderen er stor og lille på samme tid
Udviklingen går rivende stærkt i 3-års alderen, for dit barn er nysgerrig på hele verden. Barnet begynder at kunne mange nye ting med sin krop og kan bedre formulere sig. Når barnet kan så meget nyt, kan man som forælder komme til at tro, at det er større, end det egentlig er:
Nikolaj har fået den sidste banan og vil selv åbne den. Undervejs knækker bananen, og Nikolaj bryder helt sammen. Han græder og græder. Det var den sidste, og nu er den knækket.
Hans mor synes, han reagerer meget dramatisk, og hun er lige ved at sige: ”Nu skal du altså spise den banan, du har skrællet”. Og hun skal bide sig selv i tungen for ikke at sige: “Det er jo bare en banan; det er altså ikke noget at græde over”.
Hun holder alt det tilbage, fordi det ikke hjælper. I stedet tager hun en dyb indånding og tænker, at hun må hjælpe ham med at håndtere de store følelser:
”Du ville have en hel banan. Når bananen er knækket, er det bare helt forkert… Er det sådan det er?”
Nikolaj græder endnu højere: ”Jaaah…” – Det er rart at blive mødt i sine følelser.
De bliver ved det lidt tid. Mor bliver ved med at hjælpe ham med at sætte ord på. Og være der for ham mens han græder. Og så er den ikke længere.
Da han har snøftet færdig, tager han bananen, spiser og går hen og leger med biler.
Det kan virke enkelt, men der er faktisk sket noget stort for Nikolaj. Han har oplevet at blive overvældet af store følelser, blive mødt uden at blive gjort forkert, og han er blevet hjulpet til at komme godt ud på den anden side af sin ked-af-det-hed.
Der kan også komme smæk på søskendekonflikter i denne periode. Hvor dine børn kommer op og toppes hele tiden - og om alting. Og det føles som om, du konstant er nødt til at have opmærksomheden rettet mod dine børn, fordi den mindste gnist bare får søskendekonflikterne til at buldre afsted for fuld skrue. Her vil dit barn i trodsalderen også have brug for din hjælp til at sætte ord på det, der er svært (hvis det er noget, der er aktuelt hos dig, kan du læse mit blogindlæg om søskendekonflikter).
Børn i trodsalderen har brug for hjælp til de store følelser
Børn i trodsalderen har følelserne tæt på – de skal have hjælp til at klare de store følelser, de oplever. Tit går de fra at være meget glade til at være enormt kede af det, og en 3-årig skal have hjælp til at klare de store humørsvingninger. Deres hjerne er ufærdig, og store følelser skal hjernen derfor have hjælp til at klare.
Det kan være svært at rumme de store følelser, der kommer op i trodsalderen.
Det er lettere med en baby...
Når en baby græder, har du - hvis jeg ikke tager meget fejl - et godt instinkt for, hvordan du hjælper en baby igennem følelsen af at være ked af det: Du ser babyen i øjnene, siger beroligende lyde og vugger.
På den måde hjælper du babyen med at få erfaringen: “Når jeg er ked af det, kan jeg komme ud af følelsen og blive glad igen”. Og babyen har også lænet sig ind i dit nervesystem og mærket det, at det er okay at slappe af her.
Hvis der ikke var en voksen til at hjælpe babyen med at regulere sine følelser, ville babyen blive ved med at græde – indtil den blev så udmattet, at den ville give op.
En baby kan nemlig ikke selv komme ud af følelsen af at være ked af det. Fordi babys hjerne er ikke modnet endnu. Og dit barn i trodsalderen har også brug for din hjælp.
Faktisk har dit barn i trodsalderen heller ikke let ved at håndtere store følelser. Dit 3-årige barn har en umoden hjerne, som har svært ved at holde ud at være i svære følelser. Det kan resultere i store konflikter, og her har dit barn brug for din hjælp.
Bonus til dig: SOS-plan til forældre med børn i trodsalderen. Kunne du tænke dig at vide præcis, hvad du skal gøre, næste gang dit barn i trodsalderen får en skrigetur? Få min SOS-plan. Den er lige til at printe ud og sætte på køleskabet.
I hjerneforskningen har man fundet ud af, at et barn klarer sig godt, hvis man som forælder er god til at møde barnets følelser, og særligt 1-3 års alderen har stor betydning.
Når du som forælder kan rumme dit barns følelser, uden at dine egne følelser flyder over, vil det hjælpe dit barn med at mestre sine egne følelser. Og det er forløberen for, at dit barn udvikler empati (hvad det faktisk først gør i 5-års alderen).
Til nørden: Hvis du vil vide mere om, hvilken udvikling dit barns hjerne gennemgår, kan du læse Susan Harts ”Den følsomme hjerne”.
At du rummer betyder ikke, at du skal føje dit barns ønsker. Barnet skal bare have lov til at mærke sine følelser uden at blive gjort forkert, og uden at barnet behøver at lukke dem ned.
Læs her, hvordan du undgår, at dit barn bliver til en lille hustyran, der bestemmer det hele derhjemme: Sådan sætter du grænser for dit barn.
Når du har et trodsigt barn, er det ikke fordi, du har gjort noget forkert
En 3-årig oplever sin omverden tydeligere og begynder at forholde sig til, hvad der sker. Når man er 3 år og i trodsalderen, følger man ikke bare med mere. Nu bliver dit barn bevidst om, hvad det vil og ikke vil:
- ”Jeg vil ikke med!”
- ”Jeg vil ikke have jakke på!”
- ”Dumme mor”
Som forælder kan det være svært at holde ud, og mange prøver alle mulige og umulige strategier: At være streng og stille krav – derefter fortryde det og være eftergivende. Du veksler måske mellem straf, belønning og gulerod? Og måske kommer du helt derhen, hvor du i afmagt mest af alt har lyst til at kaste håndklædet i ringen, fordi dit barn får trykket på de allermest ømme knapper, der bare får dig til at eksplodere. Det kan være, at du hører dig selv eksplodere:
- ”Nu kommer du bare her!”
- ”Hvis du ikke kommer nu, kan du sove i børnehaven!”
- "SÅ stopper du!"
Alle forældre kommer til at sige ting til deres børn, som de fortryder. Og det er svært at gøre noget andet, når vi bliver pressede (så prøv ikke at slå dig selv for meget oven i hovedet, når du kommer til at sige noget, som du så inderligt fortryder). Inde bagved ligger der måske også en stemme, som siger, at det heller ikke er rimeligt, at barnet opfører sig sådan.
Vi kan komme til at føle, at vi fejler som forældre, når vores barn opfører sig urimeligt.
Men bare rolig, det er ikke dig, der har gjort noget galt, når dit 3-årige barn går helt bananas over tilsyneladende ingenting. Det er en helt naturlig udvikling. Og hvis du graver længere ned, er der ofte også en god grund.
Bonus til dig: 
SOS-plan til forældre med børn i trodsalderen. Er du udmattet over de udfordringer trodsalderen bringer med sig? Og kunne du godt tænke dig at vide, hvad du gør, næste gang dit barn går bananas over en bagatel? Få min SOS-plan. Den er lige til at printe ud og sætte på køleskabet.
3-årig ville ikke med hjem fra børnehaven - og det var der var en god grund til
En mor var i børnehaven for at hente Storm på 3 år, men han råbte:
”JEG VIL IKKE MED HJEM!” ligeså snart han så sin mor. Og så spurtede han væk fra hende og gemte sig under et bord.
I trodsalderen siger barnet nej til mange ting. Det kan være svært at hente i børnehaven.
Til at starte med var hun tålmodig, men han kravlede videre og videre og ind under et andet bord og et tredje.
Men efter en lang arbejdsdag blev morens tålmodighed forståeligt nok brugt op:
”Jeg vil have, at du kommer ud NU!”
Han skreg: ”NEEEJ”, og det blev til lidt af en jagt. Hun blev varm og svedig af at mosle efter ham, og hun kom helt op i det røde felt. Samtidig var der sideblikke fra de andre forældre, og hun kunne næsten høre dem sige: ”Den mor kan da slet ikke styre sit barn”.
Til sidst fik hun fat i hans ene fod og hev ham ud fra under bordet. Mens hun prustende bar ham ud til bilen, følte hun sig som Verdens Værste Mor.
Men hvad var der egentlig gået galt?
Da hun lidt senere legede biler med drengen, spurgte hun henkastet: ”Vil du hjælpe mig med at forstå, hvorfor du ikke ville med hjem i dag?”. ”Næh”. Så tænkte han lidt og svarede så: ”Jeg var sur”. ”Hvorfor blev du sur?” Efter lidt tid svarede han: ”Toke og August drillede”.
Så gav hendes drengs opførsel pludselig mening.Han havde en masse frustration, som han ikke kunne sætte ord på. Han kunne bare give udtryk for en vrede indeni. Og det var svært for hans mor at forstå. Lige indtil hun tog de nysgerrige briller på. Og undersøgte, hvad der lå bag hans tilsyneladende urimelige råben og kamp imod at komme med hjem.
Næste gang han ikke ville med hjem fra børnehaven, var hun lige ved at begynde at jagte ham, men i stedet spurgte hun denne gang ind til, om der var noget, der var svært. Og han fortalte, at han var blevet skubbet af en af de store drenge. Hun lyttede til ham og gav ham et kram, og så ville han gerne med hjem.
Er det lidt for hårdt, og er I kørt fast? Måske er det på tide at få hjælp af en, der kan se det hele lidt udefra?
Har du lyst til, at vi tager en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie? Så gå ind og book mig til en afklarende samtale (det er uforpligtende - og gratis). Her kan du booke en afklarende samtale
Sådan gør du, når din 3 årige er i trodsalderen
Så hvad er de bedste fif til at håndtere et 3-årigt barn i trodsalderen? Udfordringerne er mange...
”Jeg vil ikke have tøj på!”
”Jeg vil ikke med hjem!”
Ofte må man også deale med andre mennesker, der synes, at man ikke får sat grænser. Det er som om, de synes, at det er helt fint at blande sig. Som forælder har du måske mødt udsagn som:
”Får han bare lov til at styre det hele?” eller ”Har I prøvet at sige ’nej’ til ham?”
Måske kommer du nogle gange til at tvivle på dig selv?
”Gør jeg det godt nok?”
”Er det normalt, at der er så mange konflikter?”
Og ja – det her er en hård tid! Kendetegnet ved trodsalderen er, at dit barn siger nej til de fleste ting, og det er helt normalt med masser af konflikter. Det er ikke fordi, du har gjort noget forkert.
Dit barn er i gang med at finde ud af sig selv.
Synes du, at det er lidt for hårdt, og overvejer du, at få hjælp? Find ud af, hvad familierådgivning er, og om det måske kan være en løsning for din familie. Læs mit blogindlæg om familierådgivning.
Hvad er det ok, at et barn på 3 år selv bestemmer?
Det er vigtigt for et barn i trodsalderen at gøre tingene selv. Nogle gange virker barnet stædigt, og derfor kan det ende med en magtkamp, fordi man som forælder gerne vil forhindre, at ens barn bliver lille tyran, der bestemmer det hele.
Her er det godt at vide, at for dit barn er det et alvorligt og vigtigt projekt at blive selvstændig. Så barnet bliver godt hjulpet, hvis du tænker over, hvor vigtigt dit nej er:
- Kunne han egentlig selv bestemme, om han skal have frikadeller, eller om han kun spiser kartofler og gulerødder i dag?
- Kan han selv bestemme, hvilke bukser, han vil have på i dag?
Dit 3 årige barn i trodsalderen har brug for at kunne bestemme noget.
Når det betyder meget for dit barn at mærke, at han kan noget selv, er der så noget, som du som mor ikke behøver at gøre på din måde? Er der noget, du kan give slip på?
Du kan spørge dig selv: ”Er mit ’nej’ virkelig vigtigt for mig her? Eller kan jeg sige ’ja’?”
Sådan gør du når din 3 årige siger “dumme mor”
Sally på 3 år skreg: ”Dumme mor!”
Det er ikke rart at blive råbt ind i hovedet, og Sallys mor sagde: ”Sådan vil jeg ikke have, at du taler til mig!”
Det er fint at sætte grænser, men egentlig syntes Sally ikke, at hendes mor var dum.Hvis det var muligt for Sally at udtrykke sig ordentligt, ville hun sige:
”Jeg er træt og har det svært lige nu. Jeg har haft en virkelig hård dag og har ikke noget overskud. Vil du hjælpe mig?”
Hvis dit barn sagde sådan, ville det være sådan cirka en million gange lettere at holde hjertet varmt…
Men det kan dit barn ikke formulere – og derfor har Sally brug for at hendes mor oversætter, hvad der egentlig sker indeni hende.
Så prøv at finde ud af hvilke følelser, der er oppe og vende. Hjælp med at sætte ord på det svære. I stedet for at fokusere på, at hun bliver kaldt dum, interesserer Sallys mor sig for, hvordan Sally har det indeni:
"Du lyder som om, du er vred... Er det rigtigt?"
"Ja!"
"Vil du hjælpe mig med at forstå, hvad det er?"
Sally begynder at græde og fortæller om, at Susan og Vera ikke ville have hende med i deres leg.
Når de er ude af situationen siger Sallys mor: "Jeg vil ikke have, at du kalder mig dum". Men hun kan se, at det egentlig er overflødigt, for Sally ved det godt. Det var bare nogle store følelser indeni, som bare skulle ud. Det var rart at mor kunne være der sammen med hende, når hun havde de store følelser.
Bonus til dig: SOS-plan til forældre med børn i trodsalderen. Kunne du tænke dig en reminder om, hvad du gør, næste gang dit barn får dig helt op i det røde felt? Få min SOS-plan. Den er lige til at printe ud og sætte på køleskabet.
Er trodsalderen (også) hård ved din familie, og overvejer du at få hjælp?
Når dit barn er i trodsalderen, kan det være en stor udfordring, som sætter hele familien på prøve.
Brænder du efter at gøre noget andet - men ved ikke hvordan?
Måske er det ok at bede om hjælp til det, der er svært i familien?
Så du bruge kræfterne på at nyde at være mor.
Kunne du tænke dig at få ro i maven over, hvad du gør, så du kan komme helt tæt på dit barn igen?
Måske genkender du noget:
- Det ender i magtkampe og diskussioner om at tage tøj på, spise mad eller komme ud ad døren?
- “Jeg kommer i afmagt til at sætte for hårde grænser, så jeg føler, at jeg mister mit barn lidt”.
- “Jeg kommer til at være for blød, fordi jeg ikke orker at tage kampen - så jeg ender med at gå over mine egne grænser”
- Er I allesammen helt slidt i familien?
Er det tid til at gøre noget andet? Kunne du tænke dig at tage en snak om, hvad der skal til for at du kommer helt tæt på dit barn igen? Så gå ind og book mig til en afklarende samtale (det er helt gratis). Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her
