Trodsalderen: Hvad der sker i dit barn, og hvordan du hjælper dit barn bedst igennem denne fase

Jeg kan ikke rumme mit barn

Har du et barn, der nogle gange flipper helt ud? Måske over småting?
Som skriger og skriger, kaster med ting og slår?

Måske har du - hånden på hjertet - svært ved at holde dit barn ud?

Så får du måske nogle gange en en følelse af: Jeg kan ikke rumme mit barn. 

Så velkommen til.
Tag skuldrene ned og pust ud. 

Du er nemlig landet det helt rigtige sted. For jeg ved, hvad du kan gøre ved det. Og så kan jeg fortælle dig, at du langtfra er den eneste som har siddet med følelsen af ikke at kunne rumme sit barn.

Som familierådgiver møder jeg mange forældre, der kæmper med den følelse. Og det er hjerteskærende. Faktisk har mange fortalt mig, at det er noget af det værste, de har oplevet som forældre - og måske er det noget, du genkender?

For jeg gætter på, at du vil gøre alt for dit barn.
At du har prøvet alle gode råd og tricks fra selvhjælpsbøgerne.
Og når de mindste ting udvikler sig til at blive en stor konflikt, og dit barn sparker, råber “lortemor” eller slår lillebror i hovedet med en klods, så føles det håbløst.

For du har jo prøvet alt, og alligevel er du endt her.
Hvor du ikke kan rumme dit barn. 

Og du har mest af alt lyst til at gøre det her: 

Jeg har bare lyst til at splatte ud


Heldigvis er der håb forude.
For lige om lidt, giver jeg dig nogle solide redskaber, som rent faktisk kan gøre en forskel i dag. Og jeg lover også at fortælle, hvad du kan gøre, hvis det ikke virker.
Så lad os komme i gang. 

Først fortæller jeg om et familie, hvor en mor oplevede, at hun havde svært ved at rumme sit barn. Og hvad hun gjorde. 

Dernæst giver jeg dig 3 ting, du kan prøve af i dag - når du har læst det her. Du får 3 gode, solide afprøvede værktøjer. 

Og hvis det ikke virker, så lover jeg også at fortælle dig, hvad der kan hjælpe dig videre til, hvad du så kan gøre. For nogle gange er der ikke et quick fix. Det véd jeg fra mit arbejde med familier. Og jeg ved til gengæld også, at det kan løses. 

Her får du overskrifterne - du er velkommen til at suse hen til det, du helst vil læse om:


Det kan nogle gange føles som om man er alene om at synes at det med børn er svært. At alle de andre har perfekte familier og er totalt i overskud. Sandheden er, at det sjældent er sådan i andre familier, når man kigger nærmere efter. Det er i hvert fald det, jeg kan se med de familier, jeg snakker med. Og det er helt almindelige familier. Som er stødt på bump. Og som har besluttet, at de vil gøre noget ved, at de ikke kan nå ind til deres barn eller ikke kan rumme deres barn (og jeg synes det er sejt, at de faktisk vil gøre noget ved det).

Jeg havde en familie til familierådgivning, som havde det rigtig svært, fordi moren ikke kunne rumme sit barn. 

Moren syntes selv, at hun skulle være på toppen hele tiden for at kunne rumme sin dreng, fordi han slog eller skreg ved de mindste småting. Hør hendes historie.

Afmægtig over at jeg ikke kan rumme mit barn

En mor, der næsten ikke kunne bære, at hun havde en følelse af: Jeg kan ikke rumme mit barn

Konkret sad jeg i min familierådgiverpraksis sammen med to frustrerede forældre. Solen skinnede ind af vinduerne og vi sad med et par kopper dampende varm kaffe. Moren var helt opgivende. Hun syntes, hun havde prøvet alt: “Jeg skal selv hele tiden være på toppen for at der ikke opstår konflikter. Nogle gange er jeg bare træt og har ikke overskuddet, og så ved jeg, at konflikten kommer... Forleden slukkede jeg for skærmen efter en halv time, som vi havde aftalt, og så skreg Storm på 5 år mig lige op i hovedet, at jeg var en “dum lortemor””. 

“Og lige dér kunne jeg altså ikke rumme mit barn”. 

“Jeg ved godt, at jeg er den voksne, og at jeg har ansvaret men jeg blev bare så ramt og kunne ikke rumme ham mere, fordi jeg syntes han var urimelig. For jeg havde gjort alt det rigtige. Lavet en klar aftale. Sagt til ham, at nu var der 5 minutter tilbage. Så lige dér kunne jeg ikke mere være ‘en rummelig mor med overskud’. Jeg blev simpelthen så gal”. 

“Jeg røg op i det røde felt og råbte af ham. Truede med at tage hans skærmtid resten af ugen, og det er jeg virkelig ikke stolt af. Men hvad f….. skulle jeg gøre? Han blev virkelig sur. Råbte meget højt og sagde en masse grimme ord. Det røg helt op i en spids. Men jeg kunne simpelthen bare ikke mere. Og jeg fortrød det så meget bagefter. Jeg synes virkelig det er en falliterklæring, når jeg ikke kan rumme mit barn”.


Det er ikke altid nok at tage en beslutning om ikke at ville skælde ud, men det er en start. 

Moren var helt ulykkelig: “Jeg lover mig selv, at jeg ikke vil komme derud igen. For noget tid siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke vil skælde ud og blive så vred på ham. At jeg vil kunne rumme ham. Det har helt klart gjort en forskel, at jeg tog den beslutning. Og det lykkes faktisk også rigtig mange dage at undgå at skælde ud. Det virker de dage, hvor jeg har overskud”. 

“Men når jeg ikke har overskud, kommer jeg derud igen. Og jeg har bare svært ved at være overbærende og rumme mit barn, når jeg i bund og grund synes, at han er respektløs, når han råber mig lige op i hovedet. Det ville jeg aldrig have gjort overfor mine egne forældre, da jeg var barn. Så jeg har svært ved at forstå, at han sparker, slår og at han siger så grimme ting. Tit kommer det helt ud af det blå. Han kan gå fra 0 til 100 på ingen tid”.

“Det værste er, når han slår lillebror på 1 år, som ikke kan forsvare sig. Så kan jeg mærke, at jeg indeni tager afstand fra ham. Og det er den værste følelse. Så kommer jeg nogle gange til at være alt for hård. Han bliver vildt ked af det. Og jeg føler mig magtesløs, for jeg har overhovedet ikke lyst til at skælde ham ud. Men det er som om, at det kun er skæld ud, der virker. Skæld ud og så trusler. Og ingen af delene har jeg lyst til. Men det er dér jeg ender. I afmagt”.

Når det føles som om man ikke kan rumme sit barn

Det er almindeligt at opleve ikke at kunne rumme sit barn og hver gang det sker, er det hjerteskærende

“Nu er jeg bange for, at det er begyndt at gå ud over hans selvværd”.

Kender du det? Eller noget, der ligner?

Så er du ikke den eneste. Virkelig. Jeg møder virkelig mange forældre i min praksis, som oplever det her. 

Det er faktisk helt normalt, at forældre kommer til mig og er enormt frustrerede, fordi de har svært ved at rumme deres barn. 

Og hver gang er det noget, som forældrene er helt knust over. For de elsker jo deres barn overalt på jorden. Og der er ikke noget, de hellere ville, end at komme tæt på deres barn igen. Og kunne rumme deres barn med alt, hvad der er. - Sådan er det i hvert fald med hver og en af de familier, jeg har mødt i min praksis som familierådgiver.

De forældre jeg møder, vil gøre alt for at nå ind til dit barn. De vil give deres højre arm. Og mere til.

Det værste er, at det ikke bare er en ting, der sker en enkelt gang. Men tit bliver det værre og værre. Som en ond cirkel. Og selvom du prøver og prøver, er det så svært at rumme sit barn, når han gør sådan noget. 

Måske har du allerede nu prøvet alle selvhjælpsbøger og gode råd - og er bare klar til at få noget hjælp, der virker på dit barn. Og få noget konkret sparring på, hvad der skal til for at nå ind til dit barn. 

Det kan være, at vi skulle tage en snak? Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale. Hvor du kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe din familie. Og om jeg er det rigtige match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig. (Og jeg lover dig at være ærlig). Her kan du booke en afklarende samtale


Den familie, som jeg talte med, prøvede de ting af, som jeg nu vil til at fortælle dig om, så du også kan prøve det. Og det gjorde en reel forskel for dem. Særligt den første ting. Så den starter jeg med.


1.  Sådan gør du, når du skal rumme dit barn - vær nysgerrig på, hvad der sker indeni.

Når dit barn råber, fordi du vil have, at det slukker for skærmen eller slår sin lillebror med en klods så er der - mærkeligt nok en god grund - i hvert fald i dit barns logik. Og derfor er der god grund til at se ind bagved.
Så i stedet for at for 20. gang den dag sige til din søn: “Jeg vil ikke have, at du slår”, så prøv at blive klogere på, hvad der gør, at han har endt med at slå. 

For højst sandsynligt ved han udmærket godt, at du ikke vil have, at han slår. Men der har alligevel været et eller andet, som har gjort, at han har følt, at det var den bedste udvej. 

Det kan være, at lillebror lige har taget hans ynglingslegetøj. Eller det kan være, at det har været svært for ham henne i børnehaven i dag. Eller han ville sidde oppe hos dig i stedet for, at det er lillebror, der får al opmærksomheden. 

Her kan du roligt tage udgangspunkt i, at der i hans verden er en god grund til, at han slår. At når han slår, er det hans sidste udvej. Og derfor er der god grund til at være nysgerrig på, hvad der mon sker i dit barn.

Vejen til at nå ind til dit barn, er altså at hjælpe dit barn med at mærke, hvad der sker indeni.

For nej, løsningen ligger ikke at sige nej endnu en gang. 

Og hvis det er skærm, du slukker for, så er det noget af dét, der er allersværest for børn. 

Så hvordan er du nysgerrig på, hvad der ligger indeni?
Spørg ind.
Stil åbne spørgsmål.

Og du må gerne gætte på, hvad dit barn føler. (Det vigtige er, at du holder dig fra at konstatere, hvordan dit barn her det - så undgå: “Du er godt nok sur lige nu, hva’?” - for det er ikke rart at blive defineret og sat i en kasse af andre).

Moren tog det til sig sagde med varme i øjnene til sin 5 årige Storm, da hun slukkede for skærmen: "Havde du lige lyst til at se mere af superhelteserien?...Er det sådan?"
Og så ventede hun på, at Storm sagde noget.

Han nikkede. Og så råbte han “Ja, og du skal altid komme og afbryde. Lortemor”.

Moren trak vejret dybt og huskede på, at Storm var så fyldt op af, at han gerne ville se mere serie, at det bare fyldte alt.

Så hun spurgte, hvad der egentlig skete i serien. Storm fortalte levende at de var op og slås og at superheltene lige havde reddet en bus fra at falde ned af en skrænt. Og så var de faktisk videre.

For bare det at blive lyttet til og få lov til at sige, at det var surt at skulle slukke for skærmen. Og så blive spurgt ind til. Det gjorde faktisk forskellen for Storm. Og moren var helt lettet. 

Så hvad var det liiige der skete? Moren blev ved Storms følelse og spurgte ind - i stedet for at hun tænkte løsningsorienteret.

Så hvis det skal formuleres generelt som en opskrift:

Spørg ind til følelsen og gæt gerne på, hvad der er inden i dit barn. 

Giv det lidt tid. 

  • Så dit barn får lov til at fortælle, hvor surt det er at skulle slukke for skærmen.
  • Eller at lillebror kommer og ødelægger det hele, når han var i gang med at bygge en sej legobil.
  • Eller at skulle hen og spise, når det bare var i gang med en god leg.

Det vigtige er, at dit barn får lov til at fortælle, hvordan det ser ud ovre hos ham/hende.
Og at du lytter. Helhjertet.
Det er nemlig vigtigt, at du ikke allerede er videre og bare venter på, at dit barn får sagt lidt. (For dit barn kan godt høre det på dig, hvis du bare vil videre).

Det behøver ikke at tage så lang tid. Det vigtige er, at du er der og er nysgerrig på, hvordan verden ser ud gennem dit barns briller. Og at du giver det noget tid. Det kan være 1 minut eller 5. Det vigtigste er, at du er der helhjertet

Prøv det. Og se, hvordan det virker.

Hvis det ikke virker, så kan det være, at der skal noget mere til. Så kan det være noget andet, der er galt. Måske skal vi tage en snak? For nogle gange skal der noget mere til. Fordi det kan være svært at se, når man selv er en del af familien. Som familierådgiver er jeg på hele familiens side - og det, at jeg er uden for familien betyder, at jeg bedre kan spotte, hvad der skal til. For jeg ved, at både voksne og børn gør, hvad de kan. Så når noget gang på gang går galt, er der noget, der er gået skævt i familien. 

Så hvis din familie godt kunne have brug har lyst, kan vi tage en uforpligtende snak, så du kan finde ud af, om familierådgivning er den rigtige løsning for din familie. Og jeg lover dig at være ærlig. For det skal føles rigtigt for dig og for mig. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her


Nu tænker du måske: “Men helt ærligt - skal der aldrig være nogen grænser?” Og jo. Det skal der nemlig. Så dét er det næste. Og her gælder det, at en grænse ikke bare er en grænse. Og at det er ikke ligemeget, hvordan du sætter den.

Med personlige grænser vil du bedre kunne rumme dit barn

2. Sæt din grænse, så dit barn kan mærke dig

Når du oplever situationer med dit barn, som gang på gang ender med råb og skrig, hvor du ender med at tænke “Jeg kan ikke rumme mit barn”, så prøv at tænke tilbage på, hvad situationen egentlig startede med. 

Måske startede det måske med en grænse, der ikke blev sat helt godt. 

Enten fordi den blev sat for hårdt og bombastisk. Eller for utydeligt. 

Det er i hvert fald dét, jeg tit oplever hos de familier, der kommer til mig. Så lad os kigge på den måde, du sætter grænser på.

Måske sætter du grænserne for hårdt.
Men kan man det? Når børn skriger og slår, er det så ikke altid et udtryk for, at man får sat grænserne for blødt? 

Det var i hvert fald det, man troede før i tiden. Man, at børn skulle holdes nede, ellers ville de blive helt vilde. Men man har fundet ud af, at børn faktisk rigtig gerne vil samarbejde med sine forældre, fordi tilknytningen til forældrene er så vigtig for dem.
Børn vil også tit komme til at gå over deres egen grænse for at samarbejde med sine forældre. Så hvis der er bestemte situationer, der bliver ved med at gå galt, er der god grund til at kigge dine grænser efter i sømmene. Hvis du er nysgerrig på, hvad børn gør, som betyder, at de oversamarbejder, så kan du læse mere i Jesper Juuls bog Førerulve (se særligt s. 61-67).

For skrig og skrål kan godt være et tegn på, at grænser på en utydelig måde eller for høfligt.  

Hvad mener jeg med utydelige grænser? - Det kommer nu. 

Og så får du opskriften på, hvordan du sætter gode og ordentlige grænser.

Når du kommer til at sætte lidt utydelige grænser og være for høflig, kan dit barn ikke mærke, hvor du er

Måske er du kommet til at sætte din grænse lidt for ukonkret - så bliver det måske også utydeligt. Okay, lad mig lige uddybe.

Hvis du for eksempel siger. “Jeg vil have, at du sidder pænt ved bordet”
Hvad er så egentlig “at sidde pænt”? 

Og jo - jeg ved godt, du har sagt det for at være sød og ordentlig. Fordi du ikke vil sige tingene for hårdt. Men så bliver du desværre også utydelig, hvis du bruger vendinger som “at sidde pænt”, “at opføre sig ordentligt” og "nu skal du være sød".

For det er indirekte vendinger, og dit barn er måske ikke helt med på, hvad du mener? Det lyder måske mærkeligt, fordi vi selv er vokset op med de her vendinger.

Men hvis dit barn ikke helt er med på, hvad du mener, kommer dit barn lidt på overarbejde med at prøve at tolke og gætte sig til, hvad du mener med "at opføre sig ordentligt". Er det at sidde stille? Er det at jeg ikke må snakke højt?
Og i bund og grund bliver dit barn nok i tvivl om, hvad du egentlig mener, og dermed også i tvivl om, hvor din grænse egentlig er. 

Det kan også være, at du - for at være høflig og for at undgå en kommandotone - har sagt til dit barn: “Kommer du og spiser?” Hvortil dit barn svarer “Nej”, og så bliver det startskuddet til konflikten. 

Og hvad skete der egentlig? Jo, for at være høflig stillede du et spørgsmål, selvom det egentlig implicit faktisk ikke var noget, dit barn kunne vælge - for dit barn kan jo faktisk ikke vælge, om det vil komme og spise, vel?
Nej, du vil have, at dit barn kommer hen og spiser.

Og så er det bedre at sige det direkte, hvad du gerne vil have.
Så du kan sige: “Jeg vil have, du kommer hen og spiser”. Hvis dit barn så ikke gør det. Så gå hen til dit barn og sig det (stille og roligt) igen. 

Og hvis dit barn stadig ikke vil, så vær først nysgerrig på, hvad der ligger bag (hop hen til afsnittet om, hvordan du gør det). Og dernæst hjælp dit barn med hen til bordet.


Sig “jeg”, når du sætter din grænse

Dit barn kan meget bedre mærke, hvad du gerne vil have, hvis du siger: “Jeg vil ikke have, at du driller din lillebror, når du sidder ved bordet”. Den er helt klar. Så skal dit barn ikke på overarbejde for at gætte, hvad du mener. 

Når du siger “jeg” foran og siger specifikt, hvad du gerne vil have, kan dit barn bedre forholde sig til din grænse.

Når du sætter tydelige, personlige grænser, er det mit gæt, at dit barn meget bedre vil kunne forholde sig til det. For sådan er det for rigtig mange familier. 

Og hvis det ikke virker, så er der måske noget andet der er galt. Så kan det være at familierådgivning kunne hjælpe din familie. Læs her om hvad familierådgivning egentlig er - og find ud af, om det er en løsning for din familie.

For det er ikke alt, der har en hurtig løsning. Nogle ting er mere komplekse. Og så kan det være, at det kræver noget mere. Lov mig, at du gør noget, hvis din udfordring med dit barn ikke bliver løst. For der er ikke noget værre end følelsen af, at ved hver konflikt, føles det som om dit barn kommer længere væk i stedet for tættere på. Så er det tid til at gøre noget ved det. Så du kan nå ind til dit barn igen. 

Måske har du lyst til at tage en afklarende samtale? Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale (naturligvis helt uforpligtende). Så du kan blive klogere på, hvad der skal til for at hjælpe din familie. Og om jeg er det rigtige match. Så måske skal vi tage en snak? Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her  

Og glæd dig, for her komme den tredje ting, som du kan gøre, og som virkelig virker på den lange bane.


3. Bliv klogere på, hvad er det egentlig, der gør, at du bliver så trigget af dit barn 

“Dumme lortemor!”

Kender du vreden der prikker over at blive talt sådan til? Moren som jeg talte med, der havde Storm på 5 år, som, der der eksploderede i raseri over at skulle slukke for skærmen, kunne mærke vreden presse sig på i brystet. 

Hun var ved at koge helt over. Til sidst fik vreden overtaget, fordi hun ikke kunne rumme sit barn, når han råbte af hende.

For ja - det er helt normalt at vores børn kan trykke på vores ømmeste punkter. Eller som moren sagde til mig: “Jeg er sådan en, der aldrig vred. Altså det var lige indtil jeg fik børn. For i situationer med min søn bliver jeg virkelig vred; han trigger mig helt vildt. Jeg har aldrig prøvet at blive så vred som jeg bliver med ham”.

Derfor satte vi os sammen for at finde ud af, hvad der gjorde, at hun blev så trigget. For hendes barn kunne jo egentlig ikke holdes ansvarlig for, at hun røg helt op i det røde felt. Men samtidig var det rigtig svært at finde ud af, hvordan hun skulle komme væk fra igen og igen at blive trigget.

Vi kiggede på hendes egen baggrund. Fordi det vi har med os i vores rygsæk fra vores barndom godt kan gå ind og påvirke os - uden vi helt er klar over, at det er dét, der egentlig sker. 

Sådan her kan du blive klogere på dig selv, så din bagage ikke ‘fjernstyrer’ dig, så du får svært ved at rumme dit barn: 

Find ud af, hvad der sker indeni dig. Hvorfor er det, at du bliver så trigget?

Hvad er det for en følelse, der kommer op? Det kan være at:

  • Du ikke føler dig respekteret? 
  • At dit barn taler til dig, som du aldrig selv har fået lov til at tale til dine forældre, da du var barn?
  • At du ikke kan genkende det, dit barn gør? Du tager afstand fra, at dit barn slår for sådan har du aldrig selv gjort. 

Læg mærke til den følelse, der kommer op. Og se, om du kan finde ud af, hvad den minder om. 

Den mor, jeg talte med, fandt ud af, at når hendes dreng skreg grimme ting til hende, blev hun så gal, for hun havde aldrig selv fået lov til at vise den slags følelser overfor sine forældre. Hun havde oplevet, at det slet ikke var tilladt at være vred - og at sige grimme ting var helt uhørt. Og hun havde egentlig haft behov for, at hendes følelser også kunne få lov til at være der i stedet for at blive trykket ned. Og at få identificeret det, var et vigtigt første skridt for moren. For så behøvede hun ikke at blive 'fjernstyret' af de gamle følelser i konflikter med sin dreng.  

Og sådan er det måske også for dig?
Når du har tjek på, hvad det her gør ved dig, vil mit gæt være, at du også bliver klogere på, hvorfor du har så svært ved at rumme dit barn. 

Når du har fundet ud af, hvilke følelser, der kommer op, så er næste skridt at dyppe tæerne i følelsen, finde ud af, hvor den kommer fra og hvad det er for noget. 

Når du ikke er sammen med dit barn men har noget tid for dig selv: 

Sæt dig ned og træk vejret dybt. Luk øjnene.

Genkald dig nu den følelse, som dit barn triggede hos dig. 

  • Mærk efter, hvad det er for en følelse.
  • Sidder den et bestemt sted i kroppen?
  • Hvordan mærkes den?
  • Hvor meget fylder den?
  • Kan du huske, at du har haft denne her følelse før - eller noget, der minder om den? 
  • Hvis det minder om en følelse, du har haft før: 
    • Hvornår oplevede du den følelse? 
    • Kan du huske situationen? 
    • Hvad ville du gerne have gjort eller sagt i situationen, som du måske ikke fik gjort dengang?

Og prøv at læg mærke til, hvad der sker i dig, når du genkalder dig følelsen. Og bare se, om du kan holde ud at blive lidt i den. Og registrere, hvordan den følelse påvirker dig.

Du kan godt arbejde med det her selv. Altså din egen bagage og hvad det tænder af minder. Men indrømmet - det kan godt være svært at finde rundt i. 

Moren, som jeg arbejdede med, var i hvert fald meget glad for, at have en ved sin side. For som hun sagde “Det virker meget logisk, når du siger det, men det er utroligt svært at finde rundt i, når jeg sidder i det selv. Fordi jeg så let kommer til at tænke på alt muligt andet - som at jeg skal huske at pakke Storms turrygsæk i morgen. Og så kommer de praktiske tanker pludselig til at tage mig væk fra situationen. Det er svært at holde fokus og tænke klart. Når jeg bliver fyldt af en følelse, der er lidt ubehagelig, forsvinder jeg let væk”. 

Jeg kan hjælpe dig med at holde fokus. Og jeg kan hjælpe dig med at finde rundt i, hvad der er hvad. For løsningen er indeni dig selv. Du skal bare have noget hjælp til at finde vejen derind. 

Det er i hvert fald dét, som mange forældre har sagt til mig. At det er rart at have en ved sin side, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er op og ned. Og som kan holde en i hånden hele vejen. 

En af dem, jeg har hjulpet er Anne. Hun havde en følelse af, at hun havde svært ved at rumme sit barn - fordi hun havde noget bagage, hun gerne ville have kigget på, som skabte nogle problemer i hendes relation til hendes datter. Helt konkret ville hun gerne arbejde med sit svære forhold til sine forældre. Fordi hun kunne mærke, at hendes bagage begyndte at spænde ben for hende, fordi hun blev meget vred på sin datter. Her er, hendes historie: 

Hvad siger andre om familierådgivning


“Jeg bookede en afklarende samtale med Sophia, fordi jeg havde brug for hjælp til en problemfyldt relation til forældre og begyndende problemer i relation til egne børn, og fordi det var meget nemt at få en gratis indledende samtale. - Så fangede bordet, og det var rart at komme igang / blive skubbet i gang med noget, der ville blive hårdt.


Sophia hjalp mig ved at gøre mig klogere på processerne i mit sind.

“Trøstede” med teorier, som fik mig til at føle mig forstået/normal.


Teorierne forklarede mig, hvad der sker i mig og hvorfor jeg reagerer som jeg gør.


Og giver mig ny retning ud af de onde cirkler.


Det hjalp også rigtig godt, at hun pressede let og respektfuld på for at få mig helt ud i det svære følelser, så jeg kunne lære at håndtere dem.


Og jeg var også glad for, at jeg fik masser af gode tips og tricks til hverdagen.

Noget jeg specielt godt kunne lide var, at hun guidede mig i mit tempo og spurgte, om jeg var klar til at komme endnu længere ud i det svære, altid under kærlig vejledning.


Sophia har været en stor hjælp, fordi det er rart at tale med én som efterhånden kender mig.


Hun viser stort engagement og trækker mine tidligere fortællinger frem for at drage sammenhænge og vise, hvor mine problemstillinger kommer fra.


Hvis der er nogen, der spørger om jeg kan anbefale Sophia er svaret ”Ja!!”

- Anne     
Har en pige på 5 år og en dreng på 3 år


Måske kan du genkende noget fra Annes historie?

Måske har du svært ved at rumme dit barn og har brug for hjælp til at finde rundt i, hvad der egentlig trigger dig hos dit barn?
Og hvad du kan gøre ved det?  

Hvis du overvejer det, så kan det være, at vi skal tage en snak. Jeg tilbyder en gratis, afklarende samtale. Jeg vil i hvert fald rigtig gerne hjælpe dig. Så kan du se, om det er noget for dig, og mærke efter, om jeg er det rigtige match. Og jeg kan vurdere, om jeg kan hjælpe dig (og jeg lover dig at være ærlig). Samtalen er uforpligtende, og du booker selv den tid i min kalender, der passer dig bedst. Her kan du booke en afklarende samtale



Hvis det ikke er nok, og du har brug for noget mere 

Måske har du allerede prøvet det hele.
Alle staldtips og tricks.
Og måske har du allerede i en eller anden form prøvet de 3 ting jeg har fortalt om her.
Så kunne det godt lyde som om, der skal noget andet til. 

For indrømmet - de 3 ting, du kan gøre, er ikke altid løsningen. Nogle gange er der brug for noget mere.

Det kan være, at det hele er gået i hårdknude derhjemme. Den slags hårdknude, hvor alt, hvad du siger til dit barn bliver tolket som en krigserklæring.

Eller hvor du har gjort noget, der har ændret tingene en lille smule, men nu er I bare tilbage til det samme nulpunkt igen, som det føles som om I har været ved en million gange før.
Og du ved ikke, hvad du skal gøre.
Måske er det helt forståeligt, at det ikke er så ligetil at løse, for det er sin sag at få øje på sine egne mønstre.

For når du står midt i en konflikt, hvor du har svært ved at rumme dit barn, kan du have verdens bedste intentioner.
Men helt ærligt - det er bare svært at finde en krystalklar løsning, når du (igen) står midt i en konflikt med dit barn. Og især hvis du selv er revet med og har svært ved at rumme dit barn.

Derfor vil jeg sige her til sidst. Hvis du kan mærke, at noget går dig på med dit barn - med din familie: Så vil jeg virkelig opfordre dig til at gøre noget. Måske er det ikke så meget, der skal til for at du kan komme tæt på dit barn igen. Helt tæt. Så I bare kan nyde at være sammen. Det kan være en af de bedste investeringer, du kommer til at gøre. 

Vi er allesammen forskellige. Og vores børn er forskellige. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde ind til, hvad der skal til i din familie. Bare sig til. Jeg vil elske at være på hele din families side. 

Hvis du har lyst, kan vi tage en afklarende samtale. Den er gratis og uforpligtende. Så kan du finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe din familie. Og jeg lover dig at være ærlig. Hvis du finder en tid i min kalender, så ringer jeg dig op på det tidspunkt, du har booket. Du kan booke en afklarende samtale med mig her

Henriette havde svært ved at rumme konstante magtkampe med sin søn, og hvordan hun nu har en ro i situationerne

Læs om, hvordan jeg hjalp Henriette. Jeg lader hende lige selv fortælle om det: 

Hvad siger andre om familierådgivning

“Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op”


“Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op


“Jeg kontaktede Sophia, fordi jeg var i fysiske kampe med min 5½ årige dreng. Vi var hele tiden i konflikt om kravsituationer. Jeg var meget ked af det, fik det fysisk skidt, blev stresset, og mit system kunne ikke klare al den konflikt.


Sophia gav mig roen tilbage - jeg skiftede energi i min kommunikation da jeg fik tiltro til at jeg kunne løse det ved at rumme, ved at forstå og tale med min dreng. Fra første dag ændrede hele vores kamp-stemning sig til at min dreng ville have en krammer i stedet for at slå. Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op.


Jeg valgte Sophia, fordi jeg søgte på den sætning, som jeg selv synes beskrev min situation: “magtkampe med mit barn”, og så landede jeg på Sophias blog, som ramte præcis min oplevelse. Jeg snakkede kort i telefon med Sophia, og valgte et forløb.


Sophia hjalp mig, fordi hun gav mig en forståelse for, hvad der sker inde i min drengs hoved... Al anden hjælp jeg havde fået indtil da kørte altid på generelle familie/par dynamikker. Jeg manglede simpelthen at få specifik viden om, hvordan vi tackler vores dreng og hans voldsomme temperament. 

Jeg kunne specielt godt lide, at Sophia skabte forståelse for, hvad der skete indeni min dreng, og så bagefter trak tråden helt ned på hverdag og adfærd; på hvad kunne jeg gøre dér og dér. Begge dele var lige vigtige. Og forståelsen har givet mig ro.


Forløbet er godt, fordi Sophia er anerkendende og nærværende. Hun lytter til din situation og hjælper dig. Jeg kan varmt anbefale forløbet hos Sophia - og har faktisk allerede gjort det”.

- Henriette Nørgaard.
Har dreng på 5½ år og pige på 3 år


Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale. Hvor du kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe din familie. Og om familierådgivning er det rigtige for din familie. Og om jeg er det rigtige match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig. (Og jeg lover dig at være ærlig). Her kan du booke en afklarende samtale

Slip for de opslidende konflikter med dit barn

Vil du gerne have færre konflikter med dit barn i hverdagen?

- Så har jeg lavet en guide til dig

Med guiden kan du finde ud af, hvordan du kan gå til konflikterne med dit barn på en ny måde, så I kan få tilliden, overskuddet og kærligheden tilbage i jeres hverdag og mellem jer.

Lidt om mig

Det gør en verden til forskel - for dig og for dit barn - hvis du møder dit barns udbrud og følelser på en anden måde, end du gør i dag. Hvis du virkelig forstår, hvad det er, dit barn har brug for, når bægeret flyder over. Den indsigt vil jeg gerne give dig. For det var det, der gjorde en verden til forskel for mig. Og nu kan jeg bare nyde hverdagen med mine børn. 

>