Trodsalderen: Hvad der sker i dit barn, og hvordan du hjælper dit barn bedst igennem denne fase

Hvad er familieterapi? Læs her om den forskel, det kan gøre for dig og din familie


Som familieterapeut får jeg tit spørgsmål som:

  • Er familieterapi ikke kun for familier med problemer? 
  • I en almindelige familie skal man da selv kunne løse de udfordringer, man har med sit barn, skal man ikke?
  • Hvad hjælper du egentlig familier med?

I det her blogindlæg fortæller jeg om, hvorfor det tit er helt almindelige familier, der bruger familieterapi, og hvorfor det ikke altid er så lige til at løse udfordringerne selv.

Familieterapi er nemlig for dig, der oplever, at gamle mønstre spænder ben for dig i dit forældreskab. Og tit har folk svært ved at skille familieterapi fra familierådgivning. Derfor har jeg skrevet det her blogindlæg, så du kan blive klogere på, hvad familieterapi er, og om det måske er det rigtige for din familie.

For det kan være, at familieterapi ikke er det rigtige for din familie, men det kan også være, at det faktisk er dét, som kan hjælpe din familie igennem fastlåste konflikter, så du kan nå ind til dit barn.

I blogindlægget her kan du derfor læse om …


Hvad er familieterapi

Det er helt almindeligt at få brug for familieterapi - og nej, når man bliver forældre, ved man ikke bare automatisk alt om børn og opdragelsesformer

De fleste familier oplever på et eller andet tidspunkt noget, der er svært. Noget der gang på gang går galt. Familier er forskellige, og derfor er der også stor forskel på, hvad familier har brug for hjælp til. 

Fælles for alle de familier, jeg har arbejdet med, er, at de elsker deres børn overalt på jorden. Og at de har prøvet alt muligt, der ikke rigtigt har virket. De har prøvet selvhjælpsbøger, råd fra venner og familie, og de har googlet frem og tilbage. De har prøvet forskellige metoder af - som for eksempel anerkendelse, konsekvens, faste grænser og en masse andet. Og nogle af tingene hjalp måske lidt. Men ikke sådan for alvor. Og ikke i særlig lang tid af gangen. 

Så nu er de klar til at få noget ordentlig hjælp. Af en, der ved, hvad der virker. 

Og jo, det her er helt almindelige familier, som jeg taler med hver eneste dag. Familier, som bare er stødt på noget, der er svært. Her kan familieterapi være en rigtig god løsning.


Er du også klar til at finde ud af, hvad familieterapi kan gøre for din familie? Så lad os tage en snak. Jeg tilbyder en afklarende samtale, der er helt uforpligtende. Du kan du booke din afklarende samtale her. 



Hvad er familieterapi


Familieterapi kan være løsningen på kommunikationsproblemer, søskende-skænderier, sammenbragte familier-problemer og meget mere

Som familieterapeut hjælper jeg helt almindelige familier, som er stødt på et eller andet, der er svært. I de fleste familier støder vi på et eller andet tidspunkt på noget, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Og vi kan jo faktisk ikke vide det hele. Selvom der er tendens til, at alle synes, at “det med børn, det burde man bare helt automatisk vide, hvordan man gør”. 

Men sådan er det ikke. Hvis du er vokset op med at få skældud, så er det svært at gøre det anderledes, når du selv får børn. Fordi du kun selv har oplevet en opdragelse med skældud. Og hvordan skal du så gøre, når du så ikke selv vil skælde ud? Det lyder let. Det lyder som en beslutning, man “bare” tager. I praksis er det dog ret svært at ændre ved bare at tage en beslutning - men hvad gør du så?

 

Det er vigtigt at tage beslutningen om ikke at ville skælde ud, men svært at holde fast. Og hvad skal du vælge i stedet for skældud? 

Det er et vigtigt skridt, at du beslutter dig for ikke at skælde ud, men det er svært at holde fast i, når dit barn skriger “lortemor” for 126. gang den samme dag. Så er det ikke nok at tage beslutningen. For når du så står overfor din pige på 3 år, som skriger over, at agurken er skåret forkert ud, og du kan mærke at det syder og bobler i dig af irritation - hvordan undgår du så at ende med at skælde ud? 

Så kommer du måske nogle gange derud, hvor du ikke kan rumme dit barn mere? Hvor du kommer til at skælde ud? (Og bare rolig, du er ikke en dårlig mor eller far, hvis du lander dér. Jeg tror, næsten alle forældre lander der, og jeg taler med mange forældre, som allesammen har prøvet at være der). 

Så når vi godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, hvorfor ender vi forældre så dér, hvor vi skælder ud? Det er fordi, det er svært i praksis at gøre noget andet end det, vi selv er blevet udsat for. For hvordan ser det ‘andet’ ud? 

Det er dét, jeg hjælper familier med. Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvordan du kan gøre noget andet, der virker for dig, og som også gør situationen anderledes for dit barn. Jeg giver dig viden om, hvad der sker i dit barns hjerne. Og hvordan du kan nå ind til dit barn. Og ikke kun på det teoretiske plan. Jeg hjælper dig med, hvad du helt konkret kan sige og gøre anderledes, når dit barn opfører sig helt urimeligt, og det er svært at undgå at blive sur og skælde ud.

Og så hjælper jeg dig ikke mindst med at finde ud af, hvad der bliver trigget i dig. Hvad er det, der gør, at du igen og igen kommer op i det røde felt. Hvorfor kan dit barn - som ingen anden - trykke på dine knapper, så du simpelthen bare ryger helt op i det røde felt? Dét hjælper jeg dig med at finde ind til. 

Og jeg tager dig i hånden og hjælper dig med at finde ud af, hvad du kan gøre for at tøjle dine gamle mønstre, så de ikke ‘fjernstyrer’ dig i dit liv sammen med dit barn.

Glæd dig. For det er så fedt, når du finder nøglen til at undgå skældud. Hvor der både er plads til dig og plads til dit barn. Så I kommer tæt på hinanden igen. For det er dér, I fortjener at være. Helt tæt. Og jeg vil elske at hjælpe jer derhen.

 

Vil du blive klogere på, om familieterapi er den rigtige løsning for din familie? Så lad os tage en snak. Jeg tilbyder en afklarende samtale kvit og frit - hvor du kan finde ud af, om jeg er den rigtige til at hjælpe din familie. For det skal føles helt rigtigt.

 
Du kan booke din tid direkte i min kalender her, så ringer jeg dig op. 



Hvad er familieterapi

Når I vil være gode forældre, kræver det, at vi finder ud af, hvad I hver især har med i rygsækken 

Med familieterapi finder vi sammen ud af, hvordan det, du har med i din rygsæk, gør det svært for dig i dit liv med dit barn. Hvad forældrene får ud af familieterapi er forskelligt - fordi familier er forskellige. Jeg skræddersyr familieterapien, så den passer lige til dét, som din familie har brug for. Hvert forløb med familieterapi er forskelligt, fordi hver familie er helt unik. Derfor tager jeg udgangspunkt i præcis det, som din familie har brug for. 

Måske er det tid til at finde ud af, om familieterapi er noget, der kan hjælpe din familie? Læs mere om mine forløb med familierådgivning og familieterapi her.

Vil du gerne vide, hvordan et forløb med familieterapi sådan helt praktisk? Hæng på - det fortæller jeg dig nu. 



Hvis du gerne vil finde ud af, om det er noget for din familie med familieterapi, så lad os tage en snak. Du kan booke en afklarende samtale, som er helt uforpligtende. Så kan du finde ud af, om familieterapi er den rigtige løsning til din familie. Og om jeg er det rigtige match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig (og jeg lover dig at være ærlig). Du kan booke din afklarende samtale her. 

Hvad er familieterapi


Hvordan foregår familieterapi i min praksis?

Første gang med familieterapi kommer jeg hjem til jer - så dine børn også kan sige, hvad de synes. Når vi går i gang med et forløb, kommer jeg hjem til jer første gang (hvis I bor på Nordsjælland eller i København).

Jeg kommer hjem til jer for, at børnene i familien også kan sige, hvad de synes. Det er nemlig rart for børn at få muligheden for at være med. Så de også kan sige, hvad de synes, der sker i jeres familie. Og det er rarest for børn at mødes på deres hjemmebane. Det er derfor, at jeg tilbyder at komme hjem til jer, første gang vi mødes. Helt praktisk får dit barn lov til at sige, hvad han eller hun synes er godt i jeres familie, og også, hvad der godt kan være svært. Fordi det er rart at blive spurgt og få lov til at være med, når der sker noget vigtigt i familien. Og det kan være en befrielse at sætte ord på nogle af de ting, der sker, når der er en familieterapeut som mig med, der står uden for familien.

Som familieterapeut er jeg på hele familiens side. Jeg ved nemlig, at alle gør det så godt, som de kan (og det er også derfor, jeg er så vild med at arbejde med familier: Fordi der er så meget kærlighed, og i bund og grund vil I jo alle bare gerne have det til at fungere - I mangler bare viden og værktøjer).

Hvis dit barn ikke har lyst til at sige noget, er det også helt okay. Men det er rart at få tilbuddet. Jeg oplever også, at det er rigtig rart for børn at kunne mærke, at det ikke er dem, der er forkerte, og som skal laves om. For jeg synes faktisk ikke, at der er nogen, der er forkerte. Nogle gange kommer vi - voksne og børn - bare til at gøre noget, som ikke virker så godt. Når det sker, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvordan man kan gøre tingene på en anden måde. 

Når dit barn ved, at det er de voksnes ansvar at løse problemerne, så er det også tydeligt, at han eller hun bare kan slappe af. Dit barn har nemlig ikke et ansvar i forandringsprocessen. Her er det de voksnes ansvar at gøre tingene på en anden måde. 

De næste gange mødes jeg derfor kun med jer forældre, og vi kigger sammen på de situationer, der kan være svære. Så vi sammen finder ind til, hvad der egentlig er kernen i jeres udfordringer i familien. Og sammen tager vi fat i dét, I har brug for hjælp til. 



Når dine gamle mønstre spænder ben for dig i din opdragelse uden skældud, kan det være svært selv at løse problemet

I familieterapien hopper vi ind i de nøglesituationer, som gang på gang spænder ben i din familie. Vi finder ud af, hvad der konkret skete. Hvem sagde og gjorde hvad. Og jeg giver dig nogle konkrete ord og sætninger, du kan bruge næste gang, du kommer i en lignende situation. Så du har nogle konkrete formuleringer klar, som du kan bruge, næste gang du ender i en konflikt med dit barn. 

Det kan også være, at du ryger helt op i det røde felt, når du har en konflikt med dit barn. Fordi du selv bliver trigget. Og bare rolig - det er helt normalt at blive trigget af sit barn - for vores børn har en helt særlig evne til lige præcis at kunne trykke på vores ømmeste punkter og få os helt op i det røde felt.

Når du står midt i det, kan det være svært at se, hvad der egentlig sker, og ikke mindst, hvad der sker med dig … For hvordan kan det egentlig være, at du bliver så trigget? Det kan vi sammen finde frem til i familieterapien. For ofte bunder det i noget, som vi er blevet udsat for tidligere i vores liv. 



Hvad er familieterapi

Opdragelse af børn er ikke let. Men du kan bruge familieterapi til at finde ind til dit barn 

… og til dig selv og din partner. Så I bare kan nyde at være sammen. I stedet for at du bliver rødglødende, hver gang I har en konflikt. For der vil komme konflikter. De er en del af livet. Og hvorfor bliver du så vred? 

Det kan være, at du selv som barn bare skulle rette ind og ikke kunne flippe ud - simpelthen fordi det måtte du bare ikke. Det kan også være, at dit barn får lov til langt mere, end du nogensinde har fået - og alligevel er dit barn aldrig tilfreds. Og det får virkelig tændt for din vrede.

Og hvis det er sådan nogle ting, der er på spil i din familie, så er der god grund til at tage det op i en familieterapi. Fordi det, du har med i bagagen, kan gå hen og spænde ben for, at du kan være den mor, du gerne vil være.

Det her arbejde er - hånden på hjertet - rigtig svært at gøre selv. Og derfor giver det god mening at få hjælp af en familieterapeut, som står uden for din familie. 

Er du klar? Kunne du godt bruge et forløb med familieterapi? Så hop over på denne side, hvor jeg skriver om mine forløb med familierådgivning og familieterapi.


Hvis der er noget i dit familieliv, du gerne vil have hjælp til, kan du booke en afklarende samtale med mig. Så vi stille og roligt sammen kan få en snak om, hvad din familie har brug for. Samtalen er helt uforpligtende og gratis. 
Du kan du booke din afklarende samtale lige her. 

familieraadgiver

Vil du gerne have færre konflikter med dit barn i hverdagen?

- Så har jeg lavet en guide til dig

Med guiden kan du finde ud af, hvordan du kan gå til konflikterne med dit barn på en ny måde, så I kan få tilliden, overskuddet og kærligheden tilbage i jeres hverdag og mellem jer.

Lidt om mig

Det gør en verden til forskel - for dig og for dit barn - hvis du møder dit barns udbrud og følelser på en anden måde, end du gør i dag. Hvis du virkelig forstår, hvad det er, dit barn har brug for, når bægeret flyder over. Den indsigt vil jeg gerne give dig. For det var det, der gjorde en verden til forskel for mig. Og nu kan jeg bare nyde hverdagen med mine børn. 

>