Hvis du har et barn, der er udadreagerende, kan det føles som en uoverskuelig udfordring. Mange forældre oplever magtesløshed og frustration, hvis deres barn reagerer voldsomt. Det kan være, at du har et barn, der slår, sparker eller råber grimme ord.
Måske oplever du, at du går på listefødder for at undgå at trigge dit barns vrede… Fordi det føles som om, de voldsomme reaktioner hele tiden ligger og ulmer lige under overfladen. Den gode nyhed er, at du godt kan hjælpe dit barn. Så her får du 3 ting, du kan gøre anderledes, så du undgår, at dit barn bliver udadreagerende.
“Mit barn er udadreagerende – hvad gør jeg?”
Jeg talte med Morten og Camilla, forældre til en 8 årig dreng. Han havde det okay i skolen men derhjemme var han sur, råbte og blev ofte udadreagerende ved at slå.
De havde prøvet at snakke med ham, anerkende hans følelser og også at sætte klare grænser. Men der var ikke noget, der hjalp.
De var ved at være desperate, og i et forløb med familierådgivning lærte de, hvordan de kunne nå ind til ham i konflikter.
Jeg har stykket teksten sammen, så du får alle guldkornene, som du selv kan bruge, når du oplever at dit barn bliver udadreagerende.
Her får du en oversigt over, hvad du kan læse om:
- Udadreagerende barn - en definition
- Eksempler på udadreagerende børn
- Dit barn er udadreagerende, fordi det virker som den bedste løsning
- En mor, der havde prøvet alt
- 3 konkrete ting du kan gøre, når dit barn er udadreagerende
- Derfor er det et godt tegn, hvis dit barn 'kun' er udadreagerende hjemme
- Hjælp til, hvad du kan gøre, hvis det er blevet for meget - så du ikke står alene
- Læs hvad Morten og Camilla gjorde, da deres dreng var udadreagerende
Og allerførst - når et barn har udadreagerende adfærd, hvad betyder det egentlig?
Hvad betyder det at være udadreagerende? En definition
Når et barn er udadreagerende, er det en måde at udtrykke sine følelser gennem handlinger i stedet for ord. Det er en adfærd, der for andre kan virke voldsom eller aggressiv.
Det kan være, at dit barn skubber, slår, råber eller bliver enormt vred. Og her er det vigtigt at huske på, at dit barn ikke prøver at teste din tålmodighed, og det heller ikke er udspekuleret eller beregnende. Adfærden er faktisk “bare” dit barns - lidt kluntede - måde at vise, at noget er svært.
Hvad oplever du typisk, hvis dit barn er udadreagerende?
Alle børn kan blive vrede, men hvis dit barn ofte reagerer aggressivt, kan det være et tegn på, at dit barn har svært ved at regulere sine følelser og har brug for din støtte. Hvis du har et udadreagerende barn, genkender du nok noget af det her:
- Hyppige vredesudbrud
- Når dit barn er frustreret, bliver reaktionen fysisk: slår, niver, river eller bider
- Bruger grimme ord
- Konflikter med andre børn
- Overgange er svære - for eksempel når du skal aflevere og hente i skole/børnehave
- Reagerer og har svært ved at rumme, når I er til familiefest eller arrangementer med mange mennesker
Det er virkelig frustrerende at stå i som forælder. Det kan være, at du går på listetæer for at undgå, at dit barn eksploderer, fordi det virker som om dit barn bliver trigget af de mindste ting. Og du er nok også ved at være fyldt op selv. For det er jo generelt svært at være sammen med nogen, der eksploderer over småting.
Du er nok er forundret over, at det er endt sådan med dit barn... Fordi du aldrig selv har været udadreagerende, og derfor er det meget svært at forstå, hvorfor i alverden du står i en situation, hvor dit barn reagerer så voldsomt?

Dit barn er udadreagerende, fordi det (for dit barn) har virket som den bedste løsning
Du skal vide, at når dit barn er udadreagerende, så kan det ske i alle familier. Helt normale familier, hvor forældrene altid har gjort det bedste de kunne.
Og indimellem løber vi allesammen ind i, at noget bliver svært. Måske er dit barn lige nu i nogle situationer derhjemme, i børnhaven eller i skolen, hvor det føler sig presset. Hvor dit barn er nødt til at holde irritation, vrede, frustration inde. Og når dit barn så ikke ved, hvad det ellers skal gøre af sin vrede og frustration, kan dit barn blive udadreagerende. Hvis dit barn er presset og ikke synes, at der er andre løsninger, kommer den voldsomme, udadreagerende reaktion. Fordi det lige dér for dit barn virker som den bedste måde at reagere på i situationen. Når dit barn når dertil, er det ofte fordi der ikke er andre løsninger, der har virket.
Måske tænker du, at det her slet ikke passer på dit barn. At du med sikkerhed kan sige, at dit barn i situationen ikke var presset men alligevel blev udadreagerende. Så kan det være, at det faktisk er blevet en vane for dit barn, at være udadreagerende. Fordi dit barn før har stået i situationer, hvor det har følt sig magtesløs og ikke har vidst, hvad det skulle gøre. Det kan være, at dit barn har oplevet at blive trængt op i en krog ovre i skolen og ikke havde andre udveje end at fare op og blive udadreagerende.
Måske er det faktisk de mange andre situationer, der ligger før denne, som har skabt et uheldigt reaktionsmønster hos dit barn. Fordi dit barn har fået sig den erfaring, at det kun er en voldsom reaktion, der virker.
Sådan en dårlig spiral kan være svær at slippe af med. Også selvom du gør alt, hvad du kan. (For det ved jeg, at du gør). Jeg ved, at du har prøvet at give dit barn løsningen og prøvet at fortælle dit barn, hvad det skal gøre i stedet. Men det virker desværre sjældent, fordi dit barn vil komme til at føle sig forkert.
Hvis du føler dig lidt overvældet, så sig til. For det kan være svært at hjælpe sit barn, hvis man føler, at man har prøvet alt, og der ikke er noget, der virker.
Vi kan jo starte med at tage en snak. Det er helt uforpligtende, og du kan bruge samtalen til at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie. Så vi sammen kan finde frem til noget, der rent faktisk virker på dit barn. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.

En mor der havde sat faste grænser for sit udadreagerende barn (7 år) - men intet virkede
Jeg talte med Karen - mor til Liam på 7 år. Hun kontaktede mig, fordi Liam gik fra 0 til 100 på et splitsekund og var meget udadreagerende. Han smækkede med døre, råbte og slog. Gnisten, som fik det hele til at starte, var ofte småting. Som når Karen sagde til ham, at nu skulle han slukke for skærmen.
Eller det kunne være, at han blev sur på sin lillebror på 5 år, når lillebroren kom til at slå ham lidt for hårdt. Så kunne det være gnisten, der fik Liam til at flippe helt ud på sin lillebror, så han blev for voldsom og slog sin lillebror alt, alt for hårdt. Karen var bange for, at Liam en dag ville skade sin lillebror alvorligt.
Karen synes, hun havde prøvet alt. Først og fremmest havde hun forsøgt at stoppe ham ved at sætte faste grænser: “Stop det dér” eller “Jeg vil have, at du stopper nu”. Men der var ikke noget, der hjalp. For det var virkelig svært at nå ind til Liam, når han var udadreagerende.
Det er faktisk en af de sværeste situationer at håndtere som forælder. Og vi er mange forældre, der slår os selv i hovedet og tænker, at det er nok også fordi, jeg har gjort noget forkert. Hvis du kan se, at du er kørt fast i den cirkel, så vil jeg bare sige, at jeg ved, at du har gjort det så godt, du kan. Og at du er en god forælder.
Samtidig kan det være, at du måske har svært ved at bunde lige her. Sådan er det - selvom vi har sat børn i verden, er det ikke altid givet, at du ved præcist, hvad der virker på børn.
Så ligesom det er godt at få hjælp af en mekaniker, når din bil har noget, der skal repareres, så kan man godt sige, at det også er sådan med børn. For ligesom du sagtens kan være bilejer, selvom du ikke er mekaniker og kender løsningen på alle de problemer, der kunne opstå med din bil, så skal man altså heller ikke være børneekspert for at blive forælder. Vi forældre vil på et eller andet tidspunkt støde på ting, der kan være svære, og hvor vi føler os magtesløse. Og så er det måske okay at få hjælp.
Hvis du kan mærke, at du selv er fyldt op og har svært ved at være der for dit barn -måske fordi udfordringerne har stået på i lang tid, og du allerede har prøvet alt muligt forskelligt og derfor bare er totalt udmattet og uden overskud. Fordi du i så lang tid bare har forsøgt at være der for dit barn, og nu er du først og fremmest selv i underskud. Måske kan du godt se de gode løsninger men er så fyldt op, at du slet, slet ikke kan bruge dem.
Så kan det være, at et individuelt forløb med psykoterapi faktisk er den bedste løsning for dig lige nu. Du kan læse om mit individuelle forløb med psykoterapi lige her.
Sådan tackler du dit udadreagerende barn: 3 ting, du kan gøre
Når dit barn bliver udadreagerende, kan det være fristende at sige “Stop det der”, og holde fast i, at der må være en grænse, for den udadreagerende adfærd er ikke okay. Jeg er helt enig. Udfordringen er, hvis din grænse er det eneste, du møder dit barn med. Så vil du nok opleve at dit barn desværre ikke ændrer noget.
Her får du 3 konkrete ting, der faktisk virker:
- At gå til dit barn med en forventning om, at der inde i dit barn er en god grund til, at det gør, som det gør. At det her på en måde var den bedste løsning, dit barn kunne finde.
- Hjælp dit barn med at holde ud, at der er en stor følelse, der fylder indeni lige nu - for eksempel vrede eller frustration.
- Tal om situationen bagefter uden at belære, og hør hvad dit barn selv tænker. Spørg gerne: “Er du okay? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig lige dér, hvor det er så svært?”
For de store følelser som vrede😡, frustration😫og ked af det-hed😢 er ikke forkerte. Men de er rigtig svære at være i. For børn og for voksne. Og når dit barn er udadreagerende er det fordi han/hun har svært ved at regulere sig selv, når for eksempel vreden fylder det hele.
Her har dit barn brug for din hjælp til at kunne regulere sig selv og komme i balance igen.
Det lyder let, og jeg ved godt, at det kan være svært at gøre det her, når du står i situationen.
Hvis det her lyder for svært at gøre det her, mens du står midt i en situation, hvor dit barn er udadreagerende, så kan jeg godt forstå det. For det er bare svært at gøre tingene på en ny måde - særligt hvis du selv er oprevet, fordi du har oplevet det her så mange gange, at det har opbrugt al din tålmodighed.
Jeg taler med mange forældre, som synes, det er nærmest umuligt at bruge teori og alle de gode råd i tilspidsede situationer med et udadreagerende barn. Fordi der er så meget i situationen, der er udfordrende.
Derfor tilbyder jeg et forløb til din familie, hvor du kan få helt konkrete råd, der er tilpasset den situation, du står i. Jeg synes ikke, det er meningen, at vi skal stå med de her ting uden hjælp. For det er svært.
Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie, så kan du booke en gratis afklarende samtale med mig lige her.

Derfor er det mærkeligt nok et godt tegn, hvis dit barn ‘kun’ er udadreagerende derhjemme - og hvad du gør hvis det breder sig til andre steder
Mange af de familier, som jeg har i forløb, har oplevet, at deres barn er udadreagerende derhjemme. Ofte fortæller skolen, at de oplever, at barnet trives i skolen. Det kan der naturligvis være mange grunde til (fordi børn er utroligt forskellige). Men det kan gøre, at forældrene føler, at de står meget alene med opfattelsen af, at der er et problem. Det kan godt være ret frustrerende, fordi det så føles som om, det er dem, der er noget galt med. Og det er faktisk ikke min erfaring, at det hænger sådan sammen.
Når børn er mest udadreagerende derhjemme, hænger som regel sammen med, at børn reagerer det sted, hvor de føler sig tryggest. For de fleste børn er det (heldigvis) derhjemme. Derfor vil du måske opleve en helt anden adfærd derhjemme, som de måske slet ikke genkender andre steder. Og det er faktisk et sundhedstegn, at dit barn reagerer mest derhjemme.
Samtidig synes jeg også, at du skal tage det alvorligt, hvis dit barn er udadreagerende - også selvom det 'kun' er derhjemme. Fordi den udadreagerende reaktion er et tegn på mistrivsel. Børn vil nemlig egentlig allerhelst samarbejde med os forældre. De vil allerhelst leve op til vores kærlighed. Så når dit barn bliver udadreagerende derhjemme, er det et tegn på, at dit barn på en eller anden måde føler sig presset og har brug for hjælp. Og hvis du oplever, at du ikke kan nå ind til dit barn, så bliver det ofte sådan, at den udadreagerende adfærd ‘breder sig’.
Hvis dit barns adfærd har ‘bredt sig’ til skolen, så dit barn også er udadreagerende dér, er det noget, der skal få alarmklokkerne til at ringe. Det er dit barns råb om hjælp.
Grundene kan være mange - det kan være, at der er nogle ting, der fungerer dårligt på skolen. Det kan være det sociale, undervisningen eller noget helt tredje. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du tager fat i skolen og hører, hvad de oplever, så I sammen kan finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe dit barn.
Sådan en indsats kan godt kombineres med et forløb hos en familierådgiver. Det har jeg i hvert fald rigtig gode erfaringer med. Fordi jeg sammen med jer forældre finder ud af, hvad der virker på dit barn. Og ikke mindst hvad der er på spil inde i dit barn, som trigger en voldsom reaktion. Når vi sammen har fundet noget, der virker derhjemme, kan du dele den viden med skolen, for at de også kan gøre noget af det samme, som I gør derhjemme.
Jeg håber, du rækker ud til mig, hvis du har brug for hjælp. For jeg vil smaddergerne hjælpe dig og din familie. Så du kan nå ind til dit barn igen. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.

Hjælp til hvad du gør, hvis der ikke er noget, der virker på den udadreagerende adfærd – så du ikke står alene
Det kan være frustrerende, når dit barn er udadreagerende, men du behøver ikke stå alene.
Du kan få hjælp til at håndtere de konkrete situationer, hvor dit barn bliver udadreagerende. Det er i hvert fald sådan, jeg arbejder. Fordi jeg kan se, at det er præcis dét, der skal til. Så du får nogle konkrete værktøjer, du kan bruge, næste gang du står i en konflikt med dit barn.
Jeg kan se, at det virker allerbedst, hvis vi taler om en konkret situation, som du har oplevet med dit barn. Og at jeg ud fra situationen giver dig teori og - vigtigst af alt - noget andet, du kan sige og gøre anderledes næste gang, du står i en svær situation med dit barn.
Sammen finder vi frem til konkrete formuleringer og sætninger, du kan bruge. Fordi det er vigtigt, at vi finder noget, der passer præcist til dit barn og til dig som forælder. Det er nemlig dét, jeg kan se, der virkelig batter.
Samtidig vil jeg sige, at det også kommer til at kræve noget af dig, før det virker. Det kræver, at du har lyst til at arbejde med det her. Vil du det, kan det til gengæld også rykke. Og jeg lover dig, at jeg vil stå og heppe på dig hele vejen.
Hvis du godt vil blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie, så sig til. Jeg vil foreslå, at vi starter med at tage en snak. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.

Er du nysgerrig på, hvad familier siger om deres forløb hos mig?
Du får nu muligheden for at høre om et forløb hos mig, fra dem, der selv har prøvet det. For nu giver jeg ordet videre til nogle af de skønne familier, som har været i et forløb hos mig:
Vi befandt os i en ond spiral, hvor jeg "dunkede" min mand i hovedet over, hvorfor han ikke opførte sig som en voksen og lyttede til og anerkendte vores søn"
”Vi havde over en årrække havnet i en situation, hvor det var svært at være sammen som familie. Weekender og ferier var udfordrende, og vi var på forhånd nervøse for hvordan den kommende weekend skulle gå.
Ofte var der skænderier, en far og en søn der så sig sure på hinanden og havde svært ved at regulere deres følelser. Jeg (far) var ikke klar over, hvor meget min energi og måde at være på spejlede sig direkte over på vores søn, og det var en af de afgørende ting, der gjorde, at jeg indså, at jeg havde brug for hjælp.
Det, der var udfordrende for mig (mor), var, at jeg altid stod tilbage med en følelse af, at min mand blev sur på vores søn. Det førte til skæld ud, irettesættelse, tomme trusler og at vores børn blev smidt på deres værelser.
Vi befandt os i en ond spiral, hvor jeg "dunkede" min mand i hovedet over, hvorfor han ikke opførte sig som en voksen og lyttede til og anerkendte vores søn. Jeg følte, at jeg altid skulle samle op på hele vores familie, at jeg altid skulle være den glade med overskud, og at jeg aldrig måtte have det svært eller have en hård dag. Ingen samlede op på mig, heller ikke mig selv.
Jeg havde svært ved at mærke mig selv, mærke mine følelser og jeg fik følelsen af at være helt omklamret af følelser op til halsen.
Vi var på sommerferie, og der var mange frustrationer, og vi var endt i et skænderi. Jeg (mor) synes ikke, at min mand hjalp til og kunne håndtere vores søn, og der var så mange udfordringer, at jeg tænkte: ”Det får vi aldrig til at fungere”.
Vi var begge kede af det og anede ikke, hvad vi skulle gøre. Min mand sad oppe halvdelen af natten for at finde ud af og blive klogere på, hvad vi skulle gøre. Her faldt han over en artikel fra Sophias hjemmeside. Derefter skrev vi en mail til hende.
Sophia hjalp os på flere planer. Bare det, at vi pludselig fik talt med en 3. part om os selv, fik os til at se anderledes på mange situationer.
Vores syn på mange af vores udfordringer var fastlåst hos os begge. Helt basalt følte far, at han gjorde det bedste han kunne, og var frustreret over at mor ikke kunne se det. Mor var frustreret over at far ikke kunne gøre det bedre. Vi ville begge to det bedste for familien, men var kørt skævt af hinanden i måden det skulle gøres på.
Det, at vi kunne åbne op om de frustrationer og fortælle det til Sophia imens den anden lyttede, var en kæmpe befrielse.
At få snakket med en, der kunne forstå os begge to med de frustrationer, vi hver især har gået med i lang tid, var en kæmpe hjælp og befrielse. Hun var god til at hjælpe os med at forstå hinanden, og hvorfor vi havde de følelser, vi nu engang havde.
Derudover har Sophia lært os en masse redskaber, vi kan tage i brug, når de tilspidsede situationer opstår. Hvad gør vi når vores søn reagerer voldsomt, hvordan håndterer vi det uden at eskalere situationen, hvordan taler vi, og hvordan hjælper vi hinanden til at bevare roen, når reaktionerne bliver voldsommere. Det har gjort en kæmpe forskel for os og vores familie, når vi bliver frustrerede.
Vores søn kan stadig reagere voldsomt i nogle situationer. Men henover det sidste halve år, hvor vi har arbejdet med Sophia, er hyppigheden faldet markant, vi får reguleret situationen langt bedre, og vi kommer alle sammen hurtigere og bedre ud på den anden side.
Og så er vi meget mere bevidste om, i hvilke situationer vores søn kan reagere voldsomt, og hvornår han bliver presset, og det har givet os meget bedre mulighed for at være på forkant. Det gør, at vi også helt har undgået flere situationer, der tidligere ville være endt i en sur familie, med frustrationer, råb og skænderier.
Vi har tidligere deltaget på Sofie Munsters Nordic Parenting. Det gav en god forståelse af det nye børnesyn samt en forståelse af, hvad det var, som vi skulle arbejde med. Vi havde dog svært ved at omdanne det teoretiske til hvordan vi rent praktisk kunne inkorporere det i hverdagen. Derfor vidste vi, at vi havde brug for mere hjælp, hvor vi kunne have samtaler, og hvor vi begge to var deltagende.
Sophia var god til at fokusere på at lytte til hver vores oplevelse. Vi havde ellers selv været lidt for gode til at pege fingre ad hinanden. Det begyndte langsomt at give en forståelse for den andens perspektiv og for, hvorfor vi hver især gjorde, som vi gjorde. Det gav mange aha-oplevelser, som vi kunne bygge videre på.
Vi gik ind til rådgivningen med et åbent og et ærligt sind, fordi vi tænkte, at vi ville få mest ud af det. Det medvirkede til, at vi tog konkrete eksempler med fra gang til gang og snakkede om, hvad der skete i situationen. Derudover gav Sophia os også "lektier" for, hvor vi skulle nedskrive de konkrete situationer, vi oplevede, samt hvilke følelser, jeg (far) havde, eller jeg (mor) skulle lægge mærke til, hvad mine behov var. Det gjorde os klogere og mere bevidste omkring vores udfordringer samt adfærd. Og det dannede så grobund for næste rådgivning.
Det har været en kanon rejse for os som par fra start til slut.
Vi gik ind til forløbet med 10 års ægteskab bag os med forventningen om, at vi vidste alt hvad der var at vide om hinanden. Og det var nok også den forventning, der gjorde os bekymrede, fordi vi faktisk havde svært ved at få vores parforhold og vores familie til at fungere, når vi var sammen.
Sophia har bare taget os igennem en rejse de sidste 6 måneder, hvor vi har lært en masse om hinanden, hvad vi har holdt inde hver især, hvorfor der er ting vi har haft svært ved at kommunikere til hinanden, og hvor min (far) voldsomme vrede kommer fra, og hvordan jeg håndterer den og får reguleret mig selv.
Jeg (far) føler mig meget mere forstået af min kone, jeg føler mig ikke dømt eller forkert på nogen måde, for jeg ved i dag, at vi er enige om tingene langt hen ad vejen. Og selv hvis vi ikke er enige, så er der en gensidig forståelse for, hvad den anden føler, og hvorfor han/hun gør som han/hun gør.
Vi er blevet klogere på hinanden som par og familie, og det er i stor grad smittet af på, hvordan vi er sammen som familie. Vi nyder, når weekenden kommer, og vi glæder os til den næste ferie, for vi har genskabt kemien i familien.
Så forløbet har været en lang og hård rejse, hvor vi har lært mange nye ting om hinanden, og vi har meget bedre forståelse for hvorfor den anden gør som han/hun gør, og vi er blevet meget bedre til at gribe hinanden, inden det går galt.
Vi vil rigtig gerne anbefale Sophias familierådgivning. Sophia har håndteret alle vores synspunkter, oplevelser og holdninger så fint.
Vi har begge følt os forstået hele vejen igennem, og det har gjort, at vi har åbnet op for nogle ting, som vi slet ikke havde overvejet havde indflydelse på, hvorfor vi gør som vi gør.
Sophia har de største anbefalinger fra os!
Uanset hvor grænseoverskridende man synes, det kan være at tage hul på sådan en forløb, så er vores erfaring, at det vigtigste er at gå ind i forløbet med paraderne helt nede. Gå ind i det med 100%, vær åbne og ærlige.
Tusind tak for hjælpen 🙂”
“Fra første dag ændrede hele vores kamp-stemning sig til at min dreng ville have en krammer i stedet for at slå”
Jeg kontaktede Sophia, fordi jeg var i fysiske kampe med min 5½ årige dreng. Vi var hele tiden i konflikt om kravsituationer.
Jeg var meget ked af det, fik det fysisk skidt, blev stresset, og mit system kunne ikke klare al den konflikt.
Sophia gav mig roen tilbage - jeg skiftede energi i min kommunikation da jeg fik tiltro til at jeg kunne løse det ved at rumme, ved at forstå og tale med min dreng.
Fra første dag ændrede hele vores kamp-stemning sig til at min dreng ville have en krammer i stedet for at slå.
Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op.
Jeg valgte Sophia, fordi jeg søgte på den sætning, som jeg selv synes beskrev min situation: “magtkampe med mit barn”, og så landede jeg på Sophias blog, som ramte præcis min oplevelse. Jeg snakkede kort i telefon med Sophia og valgte et forløb.
Sophia hjalp mig, fordi hun gav mig en forståelse for, hvad der sker inde i min drengs hoved... Al anden hjælp jeg havde fået indtil da kørte altid på generelle familie/par dynamikker. Jeg manglede simpelthen at få specifik viden om, hvordan vi tackler vores dreng og hans voldsomme temperament.
Jeg kunne specielt godt lide, at Sophia skabte forståelse for, hvad der skete indeni min dreng, og så bagefter trak tråden helt ned på hverdag og adfærd; på hvad kunne jeg gøre dér og dér. Begge dele var lige vigtige. Og forståelsen har givet mig ro.
Forløbet er godt, fordi Sophia er anerkendende og nærværende. Hun lytter til din situation og hjælper dig. Jeg kan varmt anbefale forløbet hos Sophia - og har faktisk allerede gjort det.