- og grunden til, at du aldrig vil bruge timeout-metoden på dit barn igen. Og hvad du kan gøre i stedet.
Dit barn får et voldsomt vredesudbrud. Går amok på sin lillesøster. Slår og sparker.
Puha … Jeg kender det godt, og du har helt sikkert selv prøvet, at stå i en lignende situation som forælder. Mange gange.
Du bliver frustreret og vred. Du ryger helt op i det røde felt. Og du ved, at der findes en metode, du kan tage i brug, når intet andet virker. Timeout-metoden.
Du ved, at en timeout på værelset alene nok skal få dit barn til at falde ned. For han kommer ikke ud, før han er faldet helt til ro.
Derfor ser timeout for børn ud til at virke så effektivt
Hvis du ikke allerede kender til timeout-metoden, så er det den metode, voksne kan bruge, ved at placere barnet på en stol, hvor barnet skal sidde stille i et antal minutter, eller hvis vi beder barnet om, at gå ind på sit værelse, lukke døren og falde til ro.
Du ved, at timeout-metoden får dit barn til at falde til ro. Du tror, det er det eneste, der virker. Og du bruger den, selvom du ikke har lyst.
Det er okay, at du har brug for en pause … Men hvad hvis jeg fortæller dig, at det faktisk ikke gør noget godt for dit barn med en time out?
Fordi når du sender dit barn ind på sit værelse, så beder du dit barn om selv at finde ud af de svære følelser.
Måske siger du noget i stil med: “Jeg vil ikke have, at du slår. Se hvor ked af det lillesøster blev. Så må du være inde på dit værelse indtil du er god igen”.
Så når du sender dit barn ind på værelset - hvad lærer han så egentlig?
Lad os lige zoome lidt ud og tage det fra dit barns synspunkt. Højst sandsynligt ved han godt, at han ikke må slå sin lillesøster. Så måske er der sket noget, der gjorde, at han følte sig presset.
For det er faktisk sådan, at der ligger en god mening, at dit barn gør, som det gør. Og det er modsat det, som man troede dengang vi voksede op, og vores forældre opdragede os. I den gamle børneopdragelse troede man, at børn groft sagt var uregerlige og skulle rettes til. For ellers kom de til at “tro at det er okay at slå” eller de ville ende med at “styre hele familien”. Og med de briller på, giver det jo mening at blive ved med at fortælle sit barn at “du må ikke slå”.
I dag har vi faktisk fundet ud af, at børn gør alt hvad de kan for at samarbejde med os forældre. Fordi de er så afhængige af deres tilknytning til os.
Så når vi bliver ved med at sige til vores barn “Du må ikke slå” og hele tiden har fokus på at sætte grænsen, så går vi glip af noget vigtigt.
Når du bruger timeout-metoden, går du glip af, at der er en grund til, at dit barn gør, som det gør.
Det kan godt være, at grunden ikke er god set med dine øjne. Men på en eller anden måde har dit barn følt sig så presset, at det ikke har set anden udvej end at slå. (For lur mig, om dit barn ikke allerede godt ved, at du ikke vil have, at det slår).
Og lige her. Lige præcis her er det, at dit barn har så meget brug for dig. Og jo, jeg kan også godt forstå, hvis du selv bliver ramt af afmagt og har prøvet alt, så kan jeg godt forstå, at du ender med at give dit barn time-out på sit værelse.
Men hvad lærer dit barn egentlig af at få en time-out - og hvad er det, der er så slemt for dit barn, når det får en timeout på sit værelse?
Time-out metoden lærer ikke dit barn at håndtere sine svære følelser - dit barn bliver i stedet bange for at miste noget af din kærlighed
Timeout-metoden slider på dit barns selvværd. Når dit barn endelig kommer ud af sit værelse, kommer han ikke ud, fordi han fortryder det, han har gjort.
Nej, han kommer ud, fordi han helt nede i maven er bange for at miste din kærlighed og omsorg. Dit barn tænker: “Hvis jeg ikke opfører mig ordentligt, så kan min mor ikke lide mig mere”.
Og han vil derfor meget hellere opgive kampen, for at undgå at miste sin relation til dig. Det ligger nemlig helt instinktivt i dit barns hjerne, at han skal gøre alt for at samarbejde med dig.
Det er derfor, du føler, at timeout-metoden er så effektiv. Og jeg vil ikke lyve … du har ret, den er effektiv … til at presse dit barn til at lukke ned for de store følelser.
Timeout-metoden vil stå i vejen for barnets trygge relation til dig som forælder. Du skal i stedet for fokusere på samtalen med dit barn. Tal, lyt og vær nærværende.
Dit barn lærer ikke noget, når du bruger timeout-metoden. Dit barn føler sig presset til at makke ret og gemme de vrede følelser langt væk. Så de vrede følelser ikke kommer til at stå i vejen for en god relation til dig.
Nogle argumenterer for, at det er ikke en straf med timeout til børn, det er en pause. Hvor barnet kan tænke over sine handlinger.
Men problemet er, at det føles ikke sådan hos dit barn. For dit barn lærer ikke noget af at sidde alene inde på værelset. Det er for lille til at selv finde rundt i sine følelser. Det bliver overvældet af den næste følelse: Det bliver inderst inde bange for at miste dig. Og jeres relation. Det føles som om, at det har en forkert følelse. Og når det har en forkert følelse, har dit barn svært ved at skelne mellem at det gør noget forkert, og om det er forkert.
Næsten alle børn vil tænke "Du synes, at jeg er forkert".
Av.
Det næste er, at dit barn bliver bange for, om du stadig kan lide det. For du har jo sendt det ind på værelset “Indtil du er god igen”. Altså indtil dit barn er blevet glad igen. Og ikke er vred mere.
Problemet er, at dit barn bliver bange for at miste din kærlighed. At du kun kan lide dit barn, når det har nogle bestemte følelser. Derfor betyder en timeout til dit barn at det koster noget for jeres relation. Og at dit barn kun bliver ‘god igen’, fordi det er bange for at blive forladt. Derfor bliver dit barn heller ikke klogere på sig selv eller sine følelser. Og dit barn lærer: “Jeg skal holde mine egne følelser nede. Og jeg er forkert, når jeg er vred”.
Det her er også underbygget videnskabeligt. Her kan du læse en artikel på dr.dk om, hvorfor eksperter fraråder at bruge timeout metoden til børn. Du kan læse udtalelser fra tidligere formand for Børnerådet, familie- og børneforsker Per Schultz Jørgensen, om Anne Mette Buus' konklusioner i den ph.d. hun har skrevet om emnet og endelig en udtalelse fra Malene Angelo - psykolog fra Børns Vilkår. Samstemmende fraråder de metoden, fordi den gør børn utrygge.
Hvis timeout bliver brugt i dit barns institution, oplever dit barn det formentlig som en ubehagelig og uretfærdig straf
Timeout metoden bruges faktisk også i mange kommuner, som en metode pædagogerne kommer på kurser i.
Metoden bruges i DUÅ - eller De Utrolige År, som er et program, hvor pædagogerne er undervist i at bruge timeout metoden som en, hvis barnet ikke gør, som man siger. I DUÅ etableres timeout som en anerkendt måde at støtte op om den gældende pædagogiske praksis, selvom metoden i praksis egentlig går imod den danske pædagogik, som kan karakteriseres som antiautoritær og børnecentreret. Fordi man lytter til børn, undgår skældud og anser børns perspektiv som vigtigt.
For at legitimere timeout argumenteres der for, at timeout-metoden giver barnet en tiltrængt pause, og at metoden er evidensbaseret.
Men reelt er timeout-metoden en moderne form for skammekrog, hvad der bliver tydeligt gennem Anne Mette Buus’ observationer i institutionerne. Når timeout bliver brugt overfor børnene, oplever de det som en ubehagelig og uretfærdig straf.
Hvis du vil synliggøre overfor dit barns institution, at timeout faktisk ikke er god for børn, kan du henvise til Anne Mette Buus' Ph.d. om emnet, og helt konkret denne artikel i Dansk Pædagogisk Tidsskrift.
Men hvad så? Hvordan kan du så gøre, hvis du vil undgå at give dit barn timeout?
Alternativ til at give dit barn en timeout
Der er andre veje du kan gå. Sammen med dit barn. Der er andre muligheder end timeout-metoden, som blot gør dit barn voldsomt utryg. Vær i stedet for sammen med dit barn, når tingene spidser til. Fordi det vil gøre dig klogere på, hvad det er, der foregår i dit barns hoved. Og med tiden lærer du dit barn at håndtere de store følelser.
Du skal lære dit barn, at det ikke er farligt at have de store følelser som at være vred og have lyst til at slå. Dit barn er stadig helt okay, når det har de her følelser, for det er helt normalt. Og du skal vise dit barn, at du stadig kan holde ud at være sammen med det.
Lærer dit barn ikke at håndtere sin vrede, men bliver i stedet sendt ind på værelset til en timeout, kan det ende med en voldsom eksplosion af undertrykte følelser. Og det kan komme, når du mindst venter det.
Vil du have en plan for, hvad du helt konkret kan sige til dit barn, så du ikke ender med at give dit barn en timeout på værelset?
Kæmper du også med, hvordan du skal håndtere de konflikter, der opstår i hverdagen? Overvejer du, om du og din familie har brug for en familierådgiver?
Så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig. Ofte er det lettere at finde tilbage på sporet som en samlet familie, end du går og tror. Og jo - det er helt normale familier, jeg hjælper. Det er familier, som bare er rendt ind i noget, der er svært. Og hånden på hjertet - gør vi ikke allesammen det på et eller andet tidspunkt?
Og måske er det okay at få hjælp, når du selv har prøvet alt?
Start med at finde en ledig tid direkte i min kalender her. Så finder vi sammen ud af, om jeg er den rigtige til at hjælpe dig (og jeg lover dig at være helt ærlig). For det skal føles rigtigt - både for dig og for mig.
Jeg glæder mig til at møde dig og lære din familie at kende. Du er altid velkommen til at læse mere om mine forløb her.
Læs herunder to familiers egne ord om, hvad de har fået ud af at gå i et forløb hos mig:
"Det er som at have fået sin familie tilbage"
“Vores familie var på randen af opløsning på grund af daglige konflikter og skænderier.
Sophia kom hjem til os og mødte vores familie. Hun så, hvordan vi var, når vi var sammen. Hun kunne derfra, med kyndig vejledning, guide os videre og give os nogle redskaber til, hvordan vi kunne være sammen på en konstruktiv og rar måde.
Nu har vi det bedre hele familien indbyrdes, end vi har haft det i flere år.
Det er som at have fået sin familie tilbage.
Vores forløb hos Sophia er helt sikkert den bedste investering i vores familie, vi har gjort meget længe.
Sophia er virkelig god til at lytte, fornemme og få alle til at føle sig hørt. Hun hjælper også både børn og voksne med at få sat ord på alle de følelser, der måtte være…
Sophia er meget empatisk, engageret og oprigtig i sin måde at håndtere både børn og voksne på. Det giver en følelse af at være i gode og trygge hænder”.
- Emilie og Phillip Dalby
Har to drenge på 8 og 3 år
“Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op”
“Jeg kontaktede Sophia, fordi jeg var i fysiske kampe med min 5½ årige dreng. Vi var hele tiden i konflikt om kravsituationer.
Jeg var meget ked af det, fik det fysisk skidt, blev stresset, og mit system kunne ikke klare al den konflikt.
Sophia gav mig roen tilbage - jeg skiftede energi i min kommunikation da jeg fik tiltro til at jeg kunne løse det ved at rumme, ved at forstå og tale med min dreng.
Fra første dag ændrede hele vores kamp-stemning sig til at min dreng ville have en krammer i stedet for at slå.
Sophia gav mig troen på og redskaberne til, at jeg kunne løse situationerne med min dreng, og denne ro vender jeg tilbage til, når jeg begynder at hidse mig op.
Jeg valgte Sophia, fordi jeg søgte på den sætning, som jeg selv synes beskrev min situation: “magtkampe med mit barn”, og så landede jeg på Sophias blog, som ramte præcis min oplevelse. Jeg snakkede kort i telefon med Sophia og valgte et forløb.
Sophia hjalp mig, fordi hun gav mig en forståelse for, hvad der sker inde i min drengs hoved... Al anden hjælp jeg havde fået indtil da kørte altid på generelle familie/par dynamikker. Jeg manglede simpelthen at få specifik viden om, hvordan vi tackler vores dreng og hans voldsomme temperament.
Jeg kunne specielt godt lide, at Sophia skabte forståelse for, hvad der skete indeni min dreng, og så bagefter trak tråden helt ned på hverdag og adfærd; på hvad kunne jeg gøre dér og dér. Begge dele var lige vigtige. Og forståelsen har givet mig ro.
Forløbet er godt, fordi Sophia er anerkendende og nærværende. Hun lytter til din situation og hjælper dig. Jeg kan varmt anbefale forløbet hos Sophia - og har faktisk allerede gjort det”.
- Henriette Nørgaard
Har dreng på 5½ år og pige på 3 år