Trodsalderen: Hvad der sker i dit barn, og hvordan du hjælper dit barn bedst igennem denne fase

Sådan gør du, når bekymringer fylder for meget (4 konkrete ting)

Fylder dine bekymringer alt for meget? Og har du tankemylder om alt muligt som bare kører i ring?

Det er normalt at bekymre sig og prøve at løse ting, men måske oplever du, at det har taget overhånd…?

Måske vender du hele tiden tilbage til noget, du ved, du ikke kan løse lige nu og her, eller du prøver at gennemtænke, hvordan du løser noget, som du måske slet ikke selv kan styre?

Udadtil ser dit liv måske helt fint ud. Som om du har det godt - både derhjemme og på arbejdet. 

Men indeni fylder dit tankemylder, og du har ikke fortalt til nogen, hvor meget dine bekymringer faktisk fylder…

Det kan være, at du er begyndt at ligge vågen om aftenen, fordi du ikke kan falde i søvn, fordi der er så mange tanker. 

Du har kunnet holde det nede i løbet af dagen, men nu er det som om, bekymringerne har fået deres eget liv, og de bliver ved med at fylde, også selvom du prøver at ignorere dem, høre beroligende musik eller tænke på noget andet…

Det kan være helt almindelige bekymringer om dagligdagen, der fylder. Måske kan du genkende noget af det her?

  • “Det er som om, jeg går rundt i min egen bobbel, hvor jeg hele tiden tænker på de fejl, jeg har lavet, og hvad jeg burde gøre bedre. I øjeblikket genspiller jeg en snak med min leder, hvor jeg følte mig tromlet, og så får jeg tankemylder, hvor det kører rundt med, hvad jeg skulle have sagt”
  • “Jeg er bekymret for min datter, for der har været nogle udfordringer i skolen med nogle veninder. Hun siger, at jeg ikke skal bekymre mig, men jeg kan ikke lade være. Jeg har en nagende fornemmelse, og samtidig ved jeg godt, at min bekymring kommer til at fylde for meget. Jeg har brug for at få styr på mig selv, så jeg kan være der for min datter.”
  • “Jeg er hele tiden i tvivl, om jeg er god nok. Andre ved slet ikke, hvor meget mine bekymringer og negative tanker fylder, og hvor meget jeg egentlig går og slår mig selv i hovedet. Virkeligheden er, at min indre kritiker er begyndt at fylde alt, alt for meget”.

Måske oplever du, at du er helt udmattet, når du går i seng om aftenen… Og alligevel kan du slet, slet ikke falde i søvn for tankemylder og angst. Når det først går i gang, er det umuligt at falde i søvn. 

Næste dag bliver du irritabel og kortluntet, og nu er det blevet en negativ spiral.

Det kan også være, at du oplever, at dit tankemylder fylder så meget om dagen, at du nogle gange har svært ved at være ordentligt nærværende sammen med din familie eller dine venner.

Genkender du en eller flere af de her ting? Eller måske noget, der minder om?

Så er det godt, at du er landet her. For her vil jeg give dig noget, du kan gøre ved det.

Hvis du allerede nu ved, at du har brug for hjælp, så sig til. Du kan læse om, hvordan jeg hjælper lige her. Og hvis det føles rigtigt, vil jeg foreslå, at vi tager en snak over telefonen. Det er uforpligtende og gratis - så du i ro og mag kan finde ud af, om jeg er den rigtige til at hjælpe dig. For det skal føles rigtigt, for dig og for mig.

Sådan nogle bekymringer… Er der egentlig noget i vejen med dem? Eller er det ikke bare sådan, det er at være menneske?

Tankemylder -bekymringer


Når bekymringer fylder for meget

Bekymringer er helt naturlige at have, og det er en stor del af grunden til, at vi som mennesker har overlevet. 

For det, at vi kan bekymre os, betyder også, at vi bedre kan forudsige farer og planlægge os ud af potentielt farlige situationer. Så bekymringer er faktisk helt fine at have.

Det kan være at:

  • du bekymrer dig om fremtiden
  • du er bekymret for dit barns selvværd
  • dine bekymringer handler om dit arbejde

Helt almindelige ting, som er vigtige for dig, og som du derfor tænker på og bekymrer dig om.

Udfordringen er, når bekymringerne kommer til at fylde for meget. Hvis bekymringer og tanker kører af sted med dig, og du har svært ved at stoppe dem igen, og det til sidst bliver til tankemylder, som du ikke føler, du kan kontrollere. Så er det nok tegn på, at dine bekymringer fylder for meget.

Måske oplever du, at du også bekymrer dig, når du er sammen med andre. Det er som om, tankerne har deres helt eget liv og bare buldrer afsted, så dine nærmeste er begyndt at kommentere, at du virker lidt fraværende.

Hvis du genkender det her, så er det måske på tide at gøre noget ved det.

Hvis du har brug for hjælp, så kan vi jo tage en snak over telefonen. Så du kan finde ud af, hvad du egentlig gerne vil have hjælp til. Og du kan mærke efter, om vi er et match. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.

Tankemylder - bekymringer

Bekymringer - der bliver til tankemylder om natten

Det kan være, at bekymringerne er begyndt at fylde for meget. Måske er det blevet til tankemylder især fylder om natten. 

Måske genkender du noget af det her…

Du har været i gang hele dagen og er drøntræt. Men så snart du rammer puden, begynder tankerne at køre. Nonstop. Og du kan ikke falde i søvn. Bekymringerne har fået deres eget liv.

Det er særligt hårdt at have tankemylder om natten, fordi manglen på søvn også kommer til at gå ud dit liv om dagen.

Jeg er sikker på, at du har prøvet alt muligt for at komme væk fra tankerne og bekymringerne. Måske har du prøvet at læse, se hjernedøde serier på Netflix, drikke vand, hørt alskens meditationsmusik, men lige lidt hjælper det. 

Du bliver ved med at ligge og vende og dreje dig og kan ikke falde i søvn. Men bekymringer og tankemylder bliver ved og ved med at kværne derudaf. Ikke til at stoppe.

Til sidst bliver man helt desperat. Måske lykkes du med at få sovet lidt. 

Men dagen efter er du helt udmattet. Kortluntet og irritabel. Det kan være, at venner og familie er begyndt at kommentere det?

Du er måske også lidt desperat, for du ved ikke, hvordan du skal komme ud af det. Og du begynder måske at frygte nætterne, der bare føles som én lang kamp. 


tankemylder - bekymringer

“Jeg er bekymret for dig”

Måske er dine omgivelser begyndt at lægge mærke til, at du ikke har det helt godt. Også selvom du prøver at slå det hen.

Første gang du hørte nogen sige “Jeg er bekymret for dig” var det måske helt okay. For du kunne høre omsorgen for dig. 

Men nu hører du noget andet. Nu hører du mest af alt, at du ikke gør det godt nok, når for eksempel din partner, venner eller familie siger, at de er bekymrede for dig. 

Måske mest af alt, fordi du bliver grebet af afmagt, fordi du ikke ved, hvad du skal gøre med deres bekymringer. Du føler dig forkert over, at du bekymrer dig, og du ved på den anden side ikke, hvordan du skal fikse det her. For det er umuligt at styre tankerne. De bliver ved med at komme. Tankemylderet har ligesom sit eget liv.

Men hvad så? 


Stop bekymringer og tankemylder - 4 konkrete ting, du kan gøre i dag


1.  Skriv dine bekymringer ned

  • Find en notesbog eller skriv ned i din telefon. Det vigtige er, at du får skrevet bekymringerne ned  og at du kan finde noterne igen.
  • Det kan være, at du skriver noget praktisk, du skal huske at gøre næste dag, eller det kan være noget mere overordnet. Uanset hvad, så kan du bedre slippe ud af det loop, som dine tanker bliver ved med at køre rundt i.
  • Når du skriver dine tanker ned, bliver de mere håndgribelige. 
  • Når du har skrevet en bekymring ned, kan din hjerne bedre slippe den. 

 2. Gå tur i naturen

  • Træk vejret dybt ned i maven og mærk kroppen mens du går. Læg også mærke til dine omgivelser.
  • Når du forbinder dig med naturen, sker der noget særligt. Måske vil du opleve, at tankerne kan falde mere på plads.
     
  • 3. Mindfulness

  • Sæt 20 min. af og sæt dig, så du sidder godt og med lige ryg- for eksempel i en stol. 

  • Start med at lægge mærke til din krop. Hvordan har din krop det egentlig? Gå gerne igennem kroppen og mærk først fødderne, så benene osv. 
  • Undervejs vil der komme tanker. Registrér, at der var en tanke, find ud af, om det er okay, at den er der. Og lad så tanken flyde videre. Som om, at du slipper den fri og lader den flyde videre uden for dig. 

4. Find en, der støtter dig, og som du kan læne dig op af

  • Hav et sted, hvor du kan fortælle om det hele og få den støtte, du har brug for. Det kan være din partner, en god ven, din mor eller din far.
  • Fortæl om, at du har brug for, at vedkommende lytter - måske spørger lidt ind - men at der ikke er brug for gode råd (også selvom der helt sikkert er en meget positiv intention bag dem).
  • Det kan godt være svært at få præcis den støtte, som du har brug for. Fordi de mennesker, som kender dig, kan have deres egne idéer om, hvad du skal gøre. De har måske deres helt egen idé om, hvad der er den bedste løsning for dig og prøver (i bedste mening) at trække deres egen hjemmestrikkede løsning ned over hovedet på dig. 
  • Derfor kan det være en rigtig god idé også at finde én som er mere uvildig, og som kan give dig præcis den støtte, som du har brug for. Det er sådan noget, jeg som psykoterapeut er uddannet til. Og jeg vil elske at hjælpe dig. Samtidig vil jeg sige, at det er vigtigt, at du mærker efter, hvem der er et match for dig. 

Du kan læse mere om psykoterapi hos mig lige her. Så du kan finde ud af, om det er noget for dig.

Få hjælp til tankemylder og bekymringer

Hvis du lige nu er kommet et sted hen, hvor tankemylder du har tankemylder om natten, og det holder dig vågen, eller hvis du har svært ved at koncentrere dig om dit arbejde, fordi bekymringer fylder for meget, så er det måske på tide, at du tager dig af det. 

Jeg vil smaddergerne hjælpe dig med det. For der er ikke noget bedre end at lande i sig selv igen. Det sted, hvor du finder ind til din indre ro. Det kan være, at der ikke er så langt derhen, og det kan også være, at det tager lidt længere tid. Men hvis du kan mærke, at det her fylder, så er det vigtigt at få startet på at gøre noget ved det. 

Sig til, hvis du har brug for en, du kan læne dig op af og hjælpe dig på vej. 

Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.

Du finder selv en tid i min kalender, og når vi har en aftale, ringer jeg dig op. Du skal bare sidde klar ved telefonen. Sådan at du i ro og mag kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe og om vi er et match. For det skal føles rigtigt, for dig og for mig.

Og uanset hvad, så håber jeg, at du finder den vej, der passer for dig. 

Bedste hilsner

bekymringer
tankemylder - bekymringer
>