Hvis du har et barn, der er udadreagerende, kan det føles som en uoverskuelig udfordring. Mange forældre oplever magtesløshed og frustration, hvis deres barn reagerer voldsomt. Det kan være, at du har et barn, der slår, sparker eller råber grimme ord.
Måske oplever du, at du går på listefødder for at undgå at trigge dit barns vrede… Fordi det føles som om, de voldsomme reaktioner hele tiden ligger og ulmer lige under overfladen. Den gode nyhed er, at du godt kan hjælpe dit barn. Så her får du 3 ting, du kan gøre anderledes, så du undgår, at dit barn bliver udadreagerende.
“Mit barn er udadreagerende – hvad gør jeg?”
Jeg talte med Morten og Camilla, forældre til en 8 årig dreng. Han havde det okay i skolen men derhjemme var han sur, råbte og blev ofte udadreagerende ved at slå.De havde prøvet at snakke med ham, anerkende hans følelser og også at sætte klare grænser. Men der var ikke noget, der hjalp.
De var ved at være desperate, og i et forløb med familierådgivning lærte de, hvordan de kunne nå ind til ham i konflikter.Jeg har stykket teksten sammen, så du får alle guldkornene, som du selv kan bruge, når du oplever at dit barn bliver udadreagerende.
Allerførst - når et barn har udadreagerende adfærd, hvad betyder det egentlig?
Hvad betyder det at være udadreagerende? En definition
Når et barn er udadreagerende, er det en måde at udtrykke sine følelser gennem handlinger i stedet for ord. Det er en adfærd, der for andre kan virke voldsom eller aggressiv.
Det kan være, at dit barn skubber, slår, råber eller bliver enormt vred. Og her er det vigtigt at huske på, at dit barn ikke prøver at teste din tålmodighed, og det heller ikke er udspekuleret eller beregnende. Adfærden er faktisk “bare” dit barns - lidt kluntede - måde at vise, at noget er svært.
Hvad oplever du typisk, hvis dit barn er udadreagerende?
Alle børn kan blive vrede, men hvis dit barn ofte reagerer aggressivt, kan det være et tegn på, at dit barn har svært ved at regulere sine følelser og har brug for din støtte. Hvis du har et udadreagerende barn, genkender du nok noget af det her:
- Hyppige vredesudbrud
- Når dit barn er frustreret, bliver reaktionen fysisk: slår, niver, river eller bider
- Bruger grimme ord
- Konflikter med andre børn
- Overgange er svære - for eksempel når du skal aflevere og hente i skole/børnehave
- Reagerer og har svært ved at rumme, når I er til familiefest eller arrangementer med mange mennesker
Det er virkelig frustrerende at stå i som forælder. Det kan være, at du går på listetæer for at undgå, at dit barn eksploderer, fordi det virker som om dit barn bliver trigget af de mindste ting. Og du er nok også ved at være fyldt op selv. For det er jo generelt svært at være sammen med nogen, der eksploderer over småting.
Du er nok er forundret over, at det er endt sådan med dit barn... Fordi du aldrig selv har været udadreagerende, og derfor er det meget svært at forstå, hvorfor i alverden du står i en situation, hvor dit barn reagerer så voldsomt?
Dit barn er udadreagerende, fordi det (for dit barn) har virket som den bedste løsning
Du skal vide, at når dit barn er udadreagerende, så kan det ske i alle familier. Helt normale familier, hvor forældrene altid har gjort det bedste de kunne. Og indimellem løber vi allesammen ind i, at noget bliver svært. Måske er dit barn lige nu i nogle situationer derhjemme, i børnhaven eller i skolen, hvor det føler sig presset. Hvor dit barn er nødt til at holde irritation, vrede, frustration inde. Og når dit barn så ikke ved, hvad det ellers skal gøre af sin vrede og frustration, kan dit barn blive udadreagerende. Hvis dit barn er presset og ikke synes, at der er andre løsninger, kommer den voldsomme, udadreagerende reaktion. Fordi det lige dér for dit barn virker som den bedste måde at reagere på i situationen. Når dit barn når dertil, er det ofte fordi der ikke er andre løsninger, der har virket.
Måske tænker du, at det her slet ikke passer på dit barn. At du med sikkerhed kan sige, at dit barn i situationen ikke var presset men alligevel blev udadreagerende. Så kan det være, at det faktisk er blevet en vane for dit barn, at være udadreagerende. Fordi dit barn før har stået i situationer, hvor det har følt sig magtesløs og ikke har vidst, hvad det skulle gøre. Det kan være, at dit barn har oplevet at blive trængt op i en krog ovre i skolen og ikke havde andre udveje end at fare op og blive udadreagerende.
Måske er det faktisk de mange andre situationer, der ligger før denne, som har skabt et uheldigt reaktionsmønster hos dit barn. Fordi dit barn har fået sig den erfaring, at det kun er en voldsom reaktion, der virker.
Sådan en dårlig spiral kan være svær at slippe af med. Også selvom du gør alt, hvad du kan. (For det ved jeg, at du gør). Jeg ved, at du har prøvet at give dit barn løsningen og prøvet at fortælle dit barn, hvad det skal gøre i stedet. Men det virker desværre sjældent, fordi dit barn vil komme til at føle sig forkert.
Hvis du føler dig lidt overvældet, så sig til. For det kan være svært at hjælpe sit barn, hvis man føler, at man har prøvet alt, og der ikke er noget, der virker.
Vi kan jo starte med at tage en snak. Det er helt uforpligtende, og du kan bruge samtalen til at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie. Så vi sammen kan finde frem til noget, der rent faktisk virker på dit barn. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.
En mor der havde sat faste grænser for sit udadreagerende barn (7 år) - men intet virkede
Jeg talte med Karen - mor til Liam på 7 år. Hun kontaktede mig, fordi Liam gik fra 0 til 100 på et splitsekund og var meget udadreagerende. Han smækkede med døre, råbte og slog. Gnisten, som fik det hele til at starte, var ofte småting. Som når Karen sagde til ham, at nu skulle han slukke for skærmen.Eller det kunne være, at han blev sur på sin lillebror på 5 år, når lillebroren kom til at slå ham lidt for hårdt. Så kunne det være gnisten, der fik Liam til at flippe helt ud på sin lillebror, så han blev for voldsom og slog sin lillebror alt, alt for hårdt. Karen var bange for, at Liam en dag ville skade sin lillebror alvorligt.
Karen synes, hun havde prøvet alt. Først og fremmest havde hun forsøgt at stoppe ham ved at sætte faste grænser: “Stop det dér” eller “Jeg vil have, at du stopper nu”. Men der var ikke noget, der hjalp. For det var virkelig svært at nå ind til Liam, når han var udadreagerende.
Det er faktisk en af de sværeste situationer at håndtere som forælder. Og vi er mange forældre, der slår os selv i hovedet og tænker, at det er nok også fordi, jeg har gjort noget forkert. Hvis du kan se, at du er kørt fast i den cirkel, så vil jeg bare sige, at jeg ved, at du har gjort det så godt, du kan. Og at du er en god forælder.Samtidig kan det være, at du måske har svært ved at bunde lige her. Sådan er det - selvom vi har sat børn i verden, er det ikke altid givet, at du ved præcist, hvad der virker på børn.
Så ligesom det er godt at få hjælp af en mekaniker, når din bil har noget, der skal repareres, så kan man godt sige, at det også er sådan med børn. For ligesom du sagtens kan være bilejer, selvom du ikke er mekaniker og kender løsningen på alle de problemer, der kunne opstå med din bil, så skal man altså heller ikke være børneekspert for at blive forælder. Vi forældre vil på et eller andet tidspunkt støde på ting, der kan være svære, og hvor vi føler os magtesløse. Og så er det måske okay at få hjælp.
Hvis du kan mærke, at du selv er fyldt op og har svært ved at være der for dit barn -måske fordi udfordringerne har stået på i lang tid, og du allerede har prøvet alt muligt forskelligt og derfor bare er totalt udmattet og uden overskud. Fordi du i så lang tid bare har forsøgt at være der for dit barn, og nu er du først og fremmest selv i underskud. Måske kan du godt se de gode løsninger men er så fyldt op, at du slet, slet ikke kan bruge dem.
Så kan det være, at et individuelt forløb med psykoterapi faktisk er den bedste løsning for dig lige nu. Du kan læse om mit individuelle forløb med psykoterapi lige her.
Sådan tackler du dit udadreagerende barn: 3 ting, du kan gøre
Når dit barn bliver udadreagerende, kan det være fristende at sige “Stop det der”, og holde fast i, at der må være en grænse, for den udadreagerende adfærd er ikke okay. Jeg er helt enig. Udfordringen er, hvis din grænse er det eneste, du møder dit barn med. Så vil du nok opleve at dit barn desværre ikke ændrer noget.
Her får du 3 konkrete ting, der faktisk virker:
- At gå til dit barn med en forventning om, at der inde i dit barn er en god grund til, at det gør, som det gør. At det her på en måde var den bedste løsning, dit barn kunne finde.
- Hjælp dit barn med at holde ud, at der er en stor følelse, der fylder indeni lige nu - for eksempel vrede eller frustration.
- Tal om situationen bagefter uden at belære, og hør hvad dit barn selv tænker. Spørg gerne: “Er du okay? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig lige dér, hvor det er så svært?”
For de store følelser som vrede
, frustration
og ked af det-hed
er ikke forkerte. Men de er rigtig svære at være i. For børn og for voksne. Og når dit barn er udadreagerende er det fordi han/hun har svært ved at regulere sig selv, når for eksempel vreden fylder det hele. Her har dit barn brug for din hjælp til at kunne regulere sig selv og komme i balance igen.
Det lyder let, og jeg ved godt, at det kan være svært at gøre det her, når du står i situationen.
Hvis det her lyder for svært at gøre det her, mens du står midt i en situation, hvor dit barn er udadreagerende, så kan jeg godt forstå det. For det er bare svært at gøre tingene på en ny måde - særligt hvis du selv er oprevet, fordi du har oplevet det her så mange gange, at det har opbrugt al din tålmodighed.
Jeg taler med mange forældre, som synes, det er nærmest umuligt at bruge teori og alle de gode råd i tilspidsede situationer med et udadreagerende barn. Fordi der er så meget i situationen, der er udfordrende.
Derfor tilbyder jeg et forløb til din familie, hvor du kan få helt konkrete råd, der er tilpasset den situation, du står i. Jeg synes ikke, det er meningen, at vi skal stå med de her ting uden hjælp. For det er svært.
Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie, så kan du booke en gratis afklarende samtale med mig lige her.
Derfor er det mærkeligt nok et godt tegn, hvis dit barn ‘kun’ er udadreagerende derhjemme - og hvad du gør hvis det breder sig til andre steder
Mange af de familier, som jeg har i forløb, har oplevet, at deres barn er udadreagerende derhjemme. Ofte fortæller skolen, at de oplever, at barnet trives i skolen. Det kan der naturligvis være mange grunde til (fordi børn er utroligt forskellige). Men det kan gøre, at forældrene føler, at de står meget alene med opfattelsen af, at der er et problem. Det kan godt være ret frustrerende, fordi det så føles som om, det er dem, der er noget galt med. Og det er faktisk ikke min erfaring, at det hænger sådan sammen.
Når børn er mest udadreagerende derhjemme, hænger som regel sammen med, at børn reagerer det sted, hvor de føler sig tryggest. For de fleste børn er det (heldigvis) derhjemme. Derfor vil du måske opleve en helt anden adfærd derhjemme, som de måske slet ikke genkender andre steder. Og det er faktisk et sundhedstegn, at dit barn reagerer mest derhjemme.
Samtidig synes jeg også, at du skal tage det alvorligt, hvis dit barn er udadreagerende - også selvom det 'kun' er derhjemme. Fordi den udadreagerende reaktion er et tegn på mistrivsel. Børn vil nemlig egentlig allerhelst samarbejde med os forældre. De vil allerhelst leve op til vores kærlighed. Så når dit barn bliver udadreagerende derhjemme, er det et tegn på, at dit barn på en eller anden måde føler sig presset og har brug for hjælp. Og hvis du oplever, at du ikke kan nå ind til dit barn, så bliver det ofte sådan, at den udadreagerende adfærd ‘breder sig’.
Hvis dit barns adfærd har ‘bredt sig’ til skolen, så dit barn også er udadreagerende dér, er det noget, der skal få alarmklokkerne til at ringe. Det er dit barns råb om hjælp.
Grundene kan være mange - det kan være, at der er nogle ting, der fungerer dårligt på skolen. Det kan være det sociale, undervisningen eller noget helt tredje. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du tager fat i skolen og hører, hvad de oplever, så I sammen kan finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe dit barn.
Sådan en indsats kan godt kombineres med et forløb hos en familierådgiver. Det har jeg i hvert fald rigtig gode erfaringer med. Fordi jeg sammen med jer forældre finder ud af, hvad der virker på dit barn. Og ikke mindst hvad der er på spil inde i dit barn, som trigger en voldsom reaktion. Når vi sammen har fundet noget, der virker derhjemme, kan du dele den viden med skolen, for at de også kan gøre noget af det samme, som I gør derhjemme.
Jeg håber, du rækker ud til mig, hvis du har brug for hjælp. For jeg vil smaddergerne hjælpe dig og din familie. Så du kan nå ind til dit barn igen. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.
Hjælp til hvad du gør, hvis der ikke er noget, der virker på den udadreagerende adfærd – så du ikke står alene
Det kan være frustrerende, når dit barn er udadreagerende, men du behøver ikke stå alene.
Du kan få hjælp til at håndtere de konkrete situationer, hvor dit barn bliver udadreagerende. Det er i hvert fald sådan, jeg arbejder. Fordi jeg kan se, at det er præcis dét, der skal til. Så du får nogle konkrete værktøjer, du kan bruge, næste gang du står i en konflikt med dit barn.
Jeg kan se, at det virker allerbedst, hvis vi taler om en konkret situation, som du har oplevet med dit barn. Og at jeg ud fra situationen giver dig teori og - vigtigst af alt - noget andet, du kan sige og gøre anderledes næste gang, du står i en svær situation med dit barn.
Sammen finder vi frem til konkrete formuleringer og sætninger, du kan bruge. Fordi det er vigtigt, at vi finder noget, der passer præcist til dit barn og til dig som forælder. Det er nemlig dét, jeg kan se, der virkelig batter.
Samtidig vil jeg sige, at det også kommer til at kræve noget af dig, før det virker. Det kræver, at du har lyst til at arbejde med det her. Vil du det, kan det til gengæld også rykke. Og jeg lover dig, at jeg vil stå og heppe på dig hele vejen.
Hvis du godt vil blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie, så sig til. Jeg vil foreslå, at vi starter med at tage en snak. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.