Mange forældre kæmper med at sætte grænser på en ordentlig måde overfor deres børn.
De fleste af os, der er blevet forældre, har selv været udsat for 'Den gamle skole', hvor det bare var "kæft, trit og retning".
Dér hvor voksne satte alt for hårde grænser uden at give plads til barnet. Og det er noget de fleste af os ikke har lyst til at udsætte vores egne børn for. Men hvad gør man så?
Har du også oplevet, at det bliver svært at sætte grænser for dit barn i praksis?
Som familierådgiver møder jeg mange forældre, der alle prøver at gøre det bedste for deres børn.
Nogle forældre bliver bløde, grænserne flyder og børnene lytter slet ikke, når grænsen bliver sat. Og det er jo ikke sådan, vi vil have det.
På den anden side, er det heller ikke rart at sætte grænser for sit barn på en hård måde.
Og hvad er så den gyldne mellemvej?
Måske kæmper du også med, hvordan du sætter gode, sunde grænser for dit barn, som bliver respekteret?
For i praksis er det rigtig svært. Måske kommer du ofte til at strække dig længere, end du egentlig har lyst til, og når du så skal sætte grænser for deres børn, bliver det i en lidt hård og kontant tone:
”Man tager skoene af i gangen”.
”Man sidder ordentligt ved bordet!”
”Ingen høj musik i stuen”.
Vores børn kan let høre, når vores tone bliver hård, og så reagerer de på det. Ved ikke at gøre tingene, fordi de ikke vil tales hårdt til.
Vi reagerer så på, at de ikke 'gør som vi siger', og så eskalerer den dårlige stemning og i længden kan det være hårdt for vores relation.
Men er det skadeligt at sætte grænser?
Nej. Når du sætter grænser, kan dit barn mærke, hvem du er.
Det vigtige er, at du sætter grænser, så dit barn ikke føler sig forkert.
Sådan sætter du din personlige grænse
Forestil dig, at du siger til din kæreste som er kommet til at gå med sko ind i stuen:
”Man stiller skoene i gangen!”
Mon ikke din kæreste ville blive lidt irriteret over at blive talt sådan til? – for det lyder lidt hårdt…
Hvis du i stedet siger:
”Jeg vil gerne have, at du stiller dine sko i gangen”.
Så er det meget lettere at tage ind. Det er det samme med dit barn.
Nøglen er:
Sæt dine egne personlige grænser.
Det kan godt kræve lidt overvejelse – for hvad vil du gå med til, og hvad vil du ikke gå med til?
Hvad er egentlig din grænse?
Brug lidt tid på at mærke efter, hvad du egentlig mener om de ting, der er i spil hjemme hos jer.
For jo mere du selv ved, hvor du står, jo bedre kan dit barn mærke dig.
Når du sætter grænser, kan dit barn mærke, hvem du er. Hvor er din personlige grænse?
Børn er virkelig gode til at aflæse dit kropssprog – og det er her, du afslører din virkelige holdning. Så hvis du giver et halvhjertet nej til at få en is, vil dit barn typisk presse på, for det kan mærke, at du måske godt kan rykkes til et ja. Derfor er det godt, at du bliver afklaret med dig selv om, hvad du vil og ikke vil.
Hvis du er i tvivl, kan du jo sige: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg mener. Det vil jeg lige overveje, og så vender jeg tilbage til dig”.
Er det mere end almindeligt svært? - Måske overskrider dit barn grænserne hele tiden, og du er drevet så langt ud, at du har mistet fodfæstet?
Måske er der brug for lidt mere?
Kunne du tænke dig, at jeg kontakter dig til en afklarende samtale, hvor du kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe din familie? Og hvor du også kan mærke efter, om jeg er det rigtige match for din familie? For det er vigtigt for mig, at I får den hjælp, I har brug for. Book en afklarende samtale
Sådan formulerer du dine grænser
Dine personlige grænser starter altid med et ”jeg” i starten af sætningen:
”Jeg vil have, at du tager ud af bordet”.
”Jeg vil have, at du stopper med at vippe på stolen”.
Grænserne er dine egne og det kan godt være, at det er anderledes hos mormor. Dér sætter hun grænserne på sin måde.
Når du sætter dine personlige grænser, kan dit barn mærke dig og vil have lettere ved at forholde sig til dig. Det vil være godt for jeres relation.
Vi kan godt have forskellige personlige grænser
Din grænse kan godt være anderledes end andre voksnes grænser, og det kan børn godt forholde sig til. For eksempel kan far godt holde til at der bliver spillet høj pop på anlægget mens mor ikke kan holde det ud.
Og der kan være dage, hvor det er okay og dage, hvor du ikke orker høj musik. Det er helt fint. Nøglen er at mærke efter og sætte din grænse, der hvor den er.
”Må jeg sætte musik på?”
”Nej, ikke i dag. Jeg er for træt til at høre musik”
”Årh, men jeg måtte jo godt i går”
”Ja. Det er rigtigt. I dag er jeg bare for træt. Jeg kan godt forstå, at du synes det er surt, når du nu gerne vil høre musik…”.
Længere er den ikke. Hvis dit barn græder eller bliver sur over det, så giv plads til sorgen uden at prøve at fikse. Det er godt, hvis du kan hjælpe dit barn med at holde de svære følelser ud.
Hvis du kommer lidt for tit op i det røde felt, kunne du måske have brug for hjælp?
Hvis det her med at sætte grænser på en kærlig måde er rigtigt svært for dig, når du står i det, så vil jeg meget gerne hjælpe dig. Det er lige præcis sådan noget, jeg hjælper familier med hver dag som familierådgiver, og du er velkommen til at booke en afklarende samtale med mig lige her, så kan vi tage en snak, du får svar på dine spørgsmål omkring et forløb hos mig, og herefter kan du i ro og mag beslutte dig for, om det er noget for dig.
Jeg hjælper familier, der elsker deres børn overalt på jorden, men som er løbet ind i noget, der er svært. Og hånden på hjertet. Det gør vi nok allesammen på et eller andet tidspunkt. Find en tid i min kalender og lad os tale om det. Så du kan blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie. Du kan booke en afklarende samtale lige her.
