Psykoterapi - når du er kørt fast i udfordringer i dit liv og gerne vil have hjælp
Vi støder alle sammen på bump i livet. Enten udefra eller indefra.
Som regel arbejder vi os tilbage igen ved egen hjælp. Og så er der de gange, hvor det ikke lige er til at løse. De gange, hvor det føles, som om du sidder fast og ikke kan komme videre.
Sådan behøver det ikke at være.
Psykoterapi kan hjælpe dig.
I mine individuelle forløb får du hjælp til at komme ud af den situation, du føler dig låst fast i.
Det kan være, du genkender nogle af de her situationer:
- Du har prøvet at få styr på dig selv og dine egne reaktioner, men det er, som om du bliver ved med at ende i situationer, der kører skævt. Og nu føler du dig efterhånden helt magtesløs.
- Måske har du en partner, som er ved at være slidt af dine vredesudbrud. Selvom der stadig er masser af kærlighed, ved du godt, at jeres forhold ikke i længden kan holde til, at dit humør svinger op og ned, og at du eksploderer i tide og utide.
- Du skælder ud på dit barn, selvom du egentlig godt ved, at det ikke er dit barn, der har gjort noget galt. Du slår dig selv i hovedet over det og er fyldt med selvkritik. Alligevel bliver du ved med at ende i samme situation, fordi du faktisk har svært ved at bryde ud af den dårlige spiral.
- Du har en følelse af, at du ikke gør det godt nok. Som om du virkelig giver alt, hvad du har, og alligevel ender det hele i skrig, skrål og kaos. Du føler dig presset og gruer for, om du snart må kaste håndklædet i ringen og ende i en sygemelding med stress.
- Det kan være, du oplever, at din mor bliver ved med at overskride dine grænser, og så falder du ind i den samme, gamle rolle, du altid har haft. Rollen som den søde, pæne pige, der ikke siger fra og ender med at sige ja til alt for meget. Og nu kan du snart ikke mere - det æder dig op indefra, hver gang det sker. Du tænker, at det egentlig handler om at overvinde et lavt selvværd.
- (Det kan også være, at andre overskrider dine grænser - og så bagefter spiller du det igennem i hovedet og ved lige, hvad du skulle have sagt. Alligevel ender du det samme sted igen og igen. Så du er helt indebrændt, og ved ikke, hvordan du kommer ud af det, for du er bange for, hvad der sker, hvis du begynder at lukke din vrede ud).
- Du har et problematisk forhold til din far, og det påvirker dig mere, end du har lyst til at indrømme. Nu kan du høre, at du kommer til at lyde som din far, når du bliver vred. Og du vil ikke blive som ham. Det stopper her.
- Du føler dig drænet for energi, fordi du sidder fast i nogle negative mønstre, der trækker dig rundt i manegen.
- Du er nogle gange så fyldt op, at du ender med bare at sidde og scrolle på Instagram - og så er aftenen pludselig gået - og det går op for dig, at det er din måde at holde hverdagen ud på. For bare at få et lille pusterum til dig. Måske er du i en livskrise (selvom du ikke har sagt det højt til nogen). Nu har du taget en beslutning om, at du vil have mere ud af livet.
Kan du genkende dig selv i et eller flere af disse scenarier?
Så er du landet det helt rigtige sted her hos mig.
Det kan være, at du allerede er klar til at gøre noget nu.
Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på, hvordan jeg hjælper, så kan du booke en afklarende samtale med mig. Det er uforpligtende og gratis.
Så du kan finde ud af, om vi er et match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.
Få mere ro og selvindsigt, så du møder konflikter på en afbalanceret måde og med større selvkærlighed og accept af den, du er.
Du behøver ikke acceptere, at du har det dårligt og føler dig fanget af nogle opslidende mønstre i dit liv. At du igen og igen løber ind i situationer, hvor dine følelser løber af med dig. Og hvor du i bund og grund føler dig magtesløs.
Måske er du endt et sted, hvor du har svært ved at se klart, fordi det hele er blevet til én stor, grå, sammenfiltret masse, og du ikke ved, hvor du skal starte.
Jeg tror ikke, der er nogen af os mennesker, der går fri for at have udfordringer i livet. Vi bærer alle sammen rundt på noget bagage, som på godt og ondt har formet os og gjort os til dem, vi er i dag.
Det, der kan gøre forskellen, er vores valg om at tage fat og gøre noget ved det, der er svært.
“Psykoterapi giver dig nye handlemuligheder og gør det nemmere at være dig”
Med psykoterapi lærer du dine følelser og handlinger at kende, så du bedre kan gøre det, du vil, i stedet for at blive kastet rundt af dine følelser.
Du får nye handlemuligheder, når du begynder i terapi.
Vi har alle nogle måder at reagere på, som sker lidt automatisk. Det kan fungere fint, men nogle gange spænder det ben for os.
Terapi hjælper dig med at blive klogere på, hvorfor du reagerer, som du gør. Jeg uddanner dig i at blive klogere på dig selv. På den måde bliver du mere fri til at vælge din egen vej i livet. Den vej, som passer præcis til dig. Der, hvor du finder ind til din ro, glæde og nærvær.
Hvis du er dér, så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig. Og nej, jeg synes ikke, det er et tegn på svaghed at række ud efter hjælp. Tværtimod ser jeg det som et tegn på styrke.
Hvis du - med god støtte - får arbejdet med de ting, der ligger i dit fundament, kan du for alvor ændre på dit liv, og hvordan du har det.
Og jeg vil elske at hjælpe dig.
Så du kan komme til bunds i det, der sætter en stopper for dig i dit liv.
Hvis du vil finde ud af, om det er noget for dig, så vil jeg foreslå, at vi tager en snak. Du finder en tid i min kalender, som passer dig, og så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt. Så du kan mærke efter, om terapi hos mig er noget for dig. Du kan booke en afklarende samtale med mig her.
Få hjælp til stress, en livskrise eller lavt selvværd med en psykoterapeut (København, Hillerød og Nordsjælland)
Det er ikke for sent. Selvom du synes, at du allerede har prøvet at gøre en masse forskellige ting, så kan psykoterapi noget helt særligt.
Jeg ved, at du gør det så godt, du kan. Det tror jeg, du altid har gjort. Måske er der faktisk ikke noget i vejen med dig. Og hvis du synes, at du for længst burde have gjort noget for at komme ud af det, kan det være din indre kritiker, der fylder for meget. Jeg kan hjælpe dig med at finde en selvkærlig vej ud af de dårlige mønstre, der spænder ben for dig.
Måske er du stresset af at have spændt buen for hårdt i alt for lang tid. Terapi kan være den kærlige hånd i ryggen, som faktisk kan hjælpe dig med at komme videre efter stress.
Psykoterapi er også for dig, hvis du kæmper med udfordringer, der føles som om, de aldrig går væk. Hvis du er i en livskrise, kan terapi være dét, der giver dig et nyt perspektiv. Du bliver klogere på, hvad der sker i dig, og hvordan du kommer videre herfra.
Gennem psykoterapi hjælper jeg dig med at finde endnu mere ind til dig selv. Så du bliver lige præcis den udgave af dig selv, du længes efter at være.
Dér, hvor du lander i en indre ro.
Psykoterapi var en kærlig hånd i ryggen for mig
Når noget er svært, har vi mennesker ofte tendens til at isolere os og prøve at løse udfordringerne på egen hånd.
Måske kan du genkende at være ramt af selvkritik og tænke noget i stil med:
“Jeg tror ikke, andre vil kunne lide mig, hvis de vidste, hvordan jeg i virkeligheden er”.
Jeg havde det selv virkelig svært, da jeg var i starten af 30’erne. Jeg havde et stort ønske om at få børn, og min mand og jeg prøvede i en del år, uden at det lykkedes. Det føltes alt for sårbart at dele med venner og familie, hvordan jeg egentlig havde det, og jeg endte med kun at snakke lidt med min mand.
Jeg vidste godt, at min barnløshed ikke var noget, jeg kunne gøre for. Alligevel var jeg fuld af selvkritik, jeg trak mig socialt og følte mig opgivende og slidt af at blive ved med at prøve og håbe.
Da jeg endelig begyndte i psykoterapi, var det en kæmpe lettelse.
Her var et rum, som var mit, og hvor jeg kunne blive klogere på mig selv. Jeg fik kigget på, hvordan min egen bagage og tidlige mønstre spillede ind og spændte ben for mig hele tiden.
Jeg blev, skridt for skridt, bedre til at håndtere de udfordringer, jeg stod i. Og jeg var aldrig selv nået hen til det sted, jeg landede, på egen hånd. Det var terapien, der hjalp mig derhen - med en hånd i ryggen fandt jeg selv vejen.
Derfor er jeg så vild med at støtte andre i at blive klogere på sig selv.
Jeg har været sammen med min mand siden 2002 og sammen har vi nu de skønneste tvillinger - en dreng og en pige som er født i 2013.
Min faglige rejse som terapeut startede i 2008
Siden 2008 har jeg arbejdet terapeutisk med voksne i Re-evaluation Counseling, jeg er uddannet familierådgiver fra Blackbird Institute, og jeg har været selvstændig siden 2018. Og endelig er jeg på sidste år på ID Academy, hvor jeg er i gang med at få endnu mere viden og flere metoder, som jeg kan bruge i mit terapeutiske arbejde.
Som psykoterapeut ser jeg det som min vigtigste opgave, at du får et trygt rum, hvor du får lov til at være dig selv. Så alt kan komme ud i det åbne uden at blive dømt.
Jeg vil smaddergerne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der ligger inde under al selvkritikken og under alle mønstrene. Så du finder ind til roen og nærværet i dit liv.
Vi starter ud med en afklarende samtale. Samtalen er gratis og helt uforpligtende, og du kan fortælle mere om, hvad du har brug for hjælp til. Her finder vi også sammen ud af, om vi er et match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig.
Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.
Overvejer du et forløb med psykoterapi hos mig? Du har flere muligheder:
Der er flere veje ind i et samarbejde. Det vigtige for mig er, at vi sammen finder dét, der passer præcist til dig.
Første skridt: Opstartssession
Vi starter altid med en session, hvor vi mødes. Vi mødes i mit lokale i Hillerød eller i København (eller online, hvis du bor langt væk). Din investering i opstartssessionen er 1.500 kr.
Efter den første session kan vi sammen tage en snak om, hvad der passer bedst til dig. Når du begynder at arbejde med dig selv i terapi, kan du godt forberede dig på, at det bliver livsforandrende. At det giver dig nye perspektiver, og at du bliver mere fri til at være dig.
Det er svært at forudsige præcist, hvor lang tid et forløb tager. For det kommer helt an på, hvor du er, hvor langt du gerne vil (lige nu), og hvad du gerne vil arbejde på. For at jeg kan hjælpe dig ordentligt, anbefaler jeg, at du får mere end en enkelt session hist og pist. Det kan måske hjælpe en smule lige nu, men det hjælper ikke rigtigt i længden.
Derfor har jeg lavet abonnementer. Så du kan fordele dine sessioner (og din betaling) jævnt. Det vil både gøre det lettere at planlægge og få det til at passe ind i din hverdag.
Andet skridt: Vælg det abonnement, der passer til dig
Et abonnement hos mig er din garanti for, at du skridt for skridt kommer nærmere, at du bliver din egen trygge havn. Så du bliver meget mere dig. Her er dine muligheder:
Det eksklusive abonnement
- Du har 3 sessioner med mig hver måned, fordi du bare gerne vil fremad eller fordi du gerne vil arbejde lidt mere intensivt i en periode.
- Det eksklusive abonnement er godt, hvis det, du kæmper med, har samlet sig over længere tid, og du nu har brug for at tage ordentligt fat om det. Det er for dig, der ved, at det kræver noget ekstra at komme ud på den anden side og finde ro.
Din investering er 3.600 kr. om måneden
Det normale abonnement
- Du har 2 sessioner med mig hver måned, så du ved, at du kontinuerligt får arbejdet med at komme ovenpå.
- Det normale abonnement er godt, hvis du vil have fin tid til at tingene falder på plads mellem sessionerne, så du kan prøve det godt af og integrere det nye i dit liv.
Din investering er 2.550 kr. om måneden.
Det lille abonnement
- Du har 1 session med mig hver måned, så du ved, at du vedligeholder det, der går godt. Så er du sikker på, at du ikke ryger ind i en dårlig spiral igen.
- Det lille abonnement er for dig, der allerede er godt på vej, men lige mangler det sidste. Med en session om måneden får du hele tiden holdt ved lige, så du bliver på det gode spor.
- Det lille abonnement er bedst til, når du har arbejdet i et stykke tid, og synes du har fundet en god basis.
Din investering er 1.450 kr. om måneden
Vær opmærksom på:
- Der er løbende måned + 1 måneds opsigelsesfrist.
- Du kan op- og nedjustere dit abonnement med en måneds varsel.
- Det er ikke muligt at skubbe ubrugte sessioner til næste måned.
Klippekort med 10 timer
Du kan også købe et klippekort med 10 timer, som du kan bruge inden for et 1 år.
Din investering er 4 rater à 2.875 kr.
Lad os starte med en uforpligtende snak om, hvad der passer bedst til dig
Det starter med en afklarende samtale. Samtalen er gratis og helt uforpligtende. Så du kan fortælle mere om, hvad du har brug for hjælp til, og så vi sammen kan finde ud af, om det er et match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig.
Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.
Ofte stillede spørgsmål om forløb hos mig
Det er helt naturligt at have mange spørgsmål, når du overvejer et forløb hos en psykoterapeut. Det er de færreste, der er vant til det. Bare rolig, jeg ved selv, hvordan det er. Derfor har jeg samlet en række spørgsmål, som jeg er blevet stillet af mine klienter, før de besluttede sig for at få hjælp af mig. Måske du kan bruge spørgsmålene og mine svar til noget. Ellers er du altid velkommen til at booke en uforpligtende samtale med mig lige her. Så svarer jeg selvfølgelig på dine spørgsmål personligt.
Jeg føler ikke, at jeg er klar lige nu – skal jeg vente lidt?
Du behøver ikke være et bestemt sted for at være klar til at kigge på det, der er svært. Vi starter dér, hvor du er. Hvis du venter for længe, kan din bagage begynde at styre dig, uden du selv er helt bevidst om det. Måske er det faktisk nu, det er tid til at tage første skridt – så vi sammen kan sikre, at du ikke bliver ved med at gå rundt i de samme mønstre.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte – det virker uoverskueligt.
Det forstår jeg godt, og du behøver ikke klare det hele selv. Jeg er her for at være din støtte hele vejen. Vi tager det ét skridt ad gangen, og jeg sørger for at hjælpe dig med at skabe overblik og klarhed over, hvad der er vigtigst for dig at starte med.
Jeg har det jo ikke så slemt – er terapi overhovedet nødvendigt for mig?
Alle kan få brug for lidt hjælp, uanset hvor stort eller småt problemet er. Ligesom du ikke selv kan reparere din bil uden den rette viden (medmindre du er mekaniker), er det helt naturligt at bede om hjælp, når du står over for noget, der er svært at løse alene. Psykoterapi giver dig et trygt rum, hvor du får mulighed for at kigge på de udfordringer, der måske holder dig tilbage – uden at blive bombarderet med råd, men med støtte til at finde din egen vej frem.
Hvad går psykoterapi egentlig ud på?
Psykoterapi er samtaleterapi, hvor vi sammen dykker ned i, hvad der rører sig i dig. Gennem samtalen får du indsigt i dig selv, dine handlinger og de mønstre, der måske styrer dig ubevidst. Terapien hjælper dig med at forstå, hvad der ligger bag dine reaktioner, så du kan tage mere bevidste og kærlige valg for dig selv.
Hvordan virker psykoterapi?
Psykoterapi hjælper dig med at finde ind til kernen af dine udfordringer – hvad enten det handler om at være kørt fast i udfordringer i dit liv, stress, lavt selvværd eller en livskrise. Det giver dig en dybere forståelse af, hvad der styrer dig, og hjælper dig med at skabe den forandring, du længes efter. Gennem terapien kan du få større ro, mere selvkærlighed og mulighed for at træffe valg, der er mere i tråd med den, du virkelig er.
Skal jeg hellere vælge en psykolog end en psykoterapeut? Hvad er forskellen?
En psykolog har en universitetsuddannelse og kan stille diagnoser på psykiske lidelser. En psykoterapeut har en 4-årig uddannelse fra et privat institut med krav om egen terapi og øveklienter som en del af uddannelsen. Psykoterapi fokuserer på samtaleterapi og personlig udvikling uden nødvendigvis at diagnosticere. Hvis du oplever stress, angst, lavt selvværd eller er i en livskrise, er en psykoterapeut et godt valg til at støtte dig igennem det.
Hvem går til psykoterapeut?
Mange forskellige mennesker vælger at gå til psykoterapi. Nogle har større udfordringer som stress eller angst, mens andre er i livskriser eller ønsker at tage temperaturen på deres liv, så de ikke ender med større problemer. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med dig selv – så sørger jeg for at have din ryg hele vejen.
Er psykoterapi kun for folk med alvorlige problemer?
Nej, terapi er for alle. Vi har alle vores udfordringer i livet, og terapi kan være et rum, hvor du kan arbejde med dem, der spænder ben for dig. Her får du plads til at reflektere og forstå dig selv bedre, uden at nogen kommer med hurtige råd. Det er et trygt sted, der er dit, og hvor du får lov til at være dig.
Hvad gør jeg, hvis mine problemer føles for store til at kunne løses?
Det kan føles overvældende lige nu, og det er helt naturligt. Når vi har vores første afklarende samtale, vil jeg hjælpe dig med at få overblik over, hvad der fylder, og vurdere om det er noget, jeg kan hjælpe dig med. Hvis jeg føler, at dine udfordringer ligger uden for mine kompetencer, lover jeg at finde den rette hjælp til dig. Men sammen tager vi det i små skridt, så du ikke står alene.
Kan du også hjælpe mig med problemer i forhold til mit barn?
Ja, jeg kan også hjælpe dig med at håndtere udfordringer relateret til dit barn. Jeg vil støtte dig i, hvad du kan sige og gøre anderledes i svære situationer. Hvis du har brug for et familierådgivningsforløb, kan du læse mere om det her.
Hvor foregår terapien?
Jeg har lokaler i København på Østerbro og i Hillerød. I særlige tilfælde tilbyder jeg også online forløb, hvis det passer bedre for dig.
Det lyder godt, men det er også en stor investering – er det pengene værd?
Jeg ved, det kan føles som en stor investering. Men når du investerer i terapi, investerer du også i dig selv. Måske kender du følelsen af at tage på en sjov familieudflugt, men alligevel sidde der og være indebrændt? Terapi hjælper dig med at finde roen i dig selv, så du bedre kan nyde de gode ting i livet.
Kan jeg bare starte med en enkelt session?
Ja, du kan sagtens starte med én session. Jeg kalder det en opstartssession, og den koster 1.500 kr. Herefter kan du vurdere, om du vil fortsætte med et af mine abonnementer, hvor du får en bedre pris.
Hvad nu, hvis jeg fortryder undervejs?
Du har løbende måned + en måneds opsigelsesfrist på mine abonnementer. Det betyder, at hvis du opsiger dit abonnement for eksempel den 14. i en måned, skal du kun betale for resten af denne måned + den næste måned. Hvis du vil, kan du også vælge at købe enkelttimer i stedet for et abonnement.
Hvordan kontakter jeg dig for at høre mere?
Du kan starte med at booke en gratis og uforpligtende afklarende samtale her, hvor vi sammen kan finde ud af, om vi er det rette match.
Copyright sophiaccrasmussen.dk