Om familierådgivning v. Sophia

Om familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen

Jeg hjælper dig, når du er grebet af afmagt eller vrede i situationer med dit barn

Jeg hjælper familier, der synes, at noget er svært med deres barn. 

Det her er noget, jeg har hjulpet familier med - måske genkender du noget?

  • "Jeg har en dreng, der er meget mor-syg, og som slet ikke vil have far. Det slider både på mig og på min mand, at mit barn græder som pisket, hver gang det er far, der skal putte”.
  • "Jeg har konstant konflikter om alt med min datter på 8 år. Det er som om, hun opsøger konflikterne, og det slider mig op".
  • "Mine børn er hele tiden ved at rive hovederne af hinanden i deres heftige søskendekonflikter, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre". 
  • "Min søn på 2 år er pludselig begyndt at slå mig og de andre børn i vuggestuen. Jeg har prøvet alverdens forskellige ting, men det bliver nærmest bare værre. Jeg er frustreret og er ramt af afmagt".

Godt du er landet her, for jeg kan hjælpe dig hen på den anden side af det her. Hvor du når ind til dit barn. Og hvor du også finder ud af, hvad der sker i dig selv.

Jeg gør det, fordi jeg så gerne vil hjælpe dig og dit barn med at komme tættere på hinanden. Der er så mange barndomme, som kan blive så meget bedre, hvis forældre lærer det, som jeg kan lære dem.  

Hvis det er noget, du gerne vil have hjælp til, kan du booke en afklarende samtale med mig. Så vi sammen kan få en snak om, hvad din familie har brug for. Samtalen er uforpligtende og gratis. Book en afklarende samtale


Hvis du som forælder kunne møde dit barns udbrud og følelser på en anden måde, ville det gøre en verden til forskel for dit barn. Hvor du forstår, hvad der skal til for at dit barn får, hvad det har brug for.  Og det ville jeg meget gerne hjælpe dig med.

Nogle gange skal der meget til. 

Andre gange skal der ikke så meget til. Det kommer an på, hvad du selv kommer med. Og om du vil arbejde med dig selv. Jeg elsker arbejdet med de gamle mønstre, vi har med i vores bagage, for når vi arbejder med de mønstre vi hver især har, kommer det til at ændre vores hverdag på den lange bane. 

Råd om, hvad du skal sige anderledes til dit barn, holder måske et års tid, indtil dit barn kommer i en ny fase, hvor det gamle redskab ikke dur mere. Når du også arbejder med dine egne mønstre, så holder det hele vejen - også når dit barn er teenager. 

Så er du villig til at kigge på dig selv?
Se på hvad der trigger dig?
Og finde ud af, hvad der sker med dig, når du bliver trigget?
Og hvor det kommer fra?

Så er jeg med dig. Og jeg bliver i dit ringhjørne. Og jeg har kun fokus på at hjælpe dig og din familie.

Jeg lover dig, at du kommer til at rykke. Big time. Så du kan blive den mor, du gerne vil være. Og bare nyde dit barn. 

Har du brug for hjælp, så kan du booke en afklarende samtale. Du booker en tid i min kalender, og så ringer jeg dig op. Du skal ikke gøre andet end at sidde klar ved telefonen.  Ja tak, ring mig op til en afklarende samtale  

Det, du vil få med dig, vil kunne ændre en barndom, forhindre stress og forhindre skilsmisser. Fordi vi tit bliver uenige om, hvordan vi skal gribe det an med vores barn. Og når noget går galt, bliver vi så fortvivlede og får brug for at skyde skylden på nogen. 

Det med at have børn vil blive så meget skønnere. Mere afslappende i hverdagen. I stedet for hele tiden at falde i søvn med ondt i maven med en følelse af: “Jeg har gjort noget, der går ud over mit barns selvværd”. 

Så glæd dig til en hverdag, hvor du har god samvittighed og bare kan nyde at være sammen med dit barn. 

Jeg ved det, for det virker i mit eget liv. Det er et liv, hvor jeg ikke har dårlig samvittighed. For mine børn har det godt. Og de strutter af selvværd. Og jeg nyder at være sammen med dem. Også når vi har konflikter. Og dem er der masser af (for det er ikke et liv uden konflikter). Men jeg har ro i maven - selv når vi har konflikter.

Er det også noget, du godt kunne tænke dig at få ind i dit liv? Så kontakt mig for en afklarende samtale. Samtalen er gratis og uforpligtende. Book en afklarende samtale


Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der sker i dig og i dit barn, så du ikke mister besindelsen i konflikter

“Jeg vil ikke bo her mere”. 

“Så skrid!”. 

Det sidste blev sagt af en mor i en samtale med sin 4-årige dreng, Emil. Moren havde den ondeste samvittighed. Da hun fortalte om det i en familierådgivningssession hos mig, lignede hun én, der allermest havde lyst til at grave sig ned. På stedet. 

Hun vidste selvfølgelig godt, at hun var den voksne. Men lige dér. Lige i den situation var hun selv blevet 5 år. 

Hun og hendes to børn skulle ud af døren. Hun kæmpede med at få den sprællende 1-årige op i bæreselen. Kampsvedte med overtøj og bæresele udenpå, og så nægtede hendes 4-årige pludselig at tage flyverdragten på. Han nægtede pure. 

Det var dér hun mistede besindelsen og sagde “så skrid” til sin søn. Og var så ked af det bagefter. Vidste ikke helt, hvad der var gået af hende. 

Hun var velreflekteret og kendte til alle de rigtige ting, hun burde gøre. Og alligevel var hun endt i konflikter med sin dreng, hvor hun selv følte sig som et forurettet lille barn.

Kender du det? Eller noget der minder om?

Så træk lige vejret dybt. For du er landet det rigtige sted. 

Har du lyst til, at vi tager en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie? Så gå ind og book mig til en afklarende samtale (det er helt gratis). Book en afklarende samtale


Når du bliver grebet af vrede sammen med dit barn, kan det være svært at finde rundt i, hvad der er hvad.

Jeg hjælper dig med at rede trådene ud. 

Finde ud af, hvorfor dit barn gør, som det gør. Og hvad dit barn har brug for. Så du kan gøre noget andet, næste gang du ender i en konflikt med dit barn. 

Jeg giver dig hands-on redskaber, så du ved lige præcis, hvad du kan gøre og sige anderledes næste gang, du står i en konflikt med dit barn. 

For samtidig med at du bruger krudt på at være der for dit barn, skal du have dig selv med. 

Jeg hjælper dig med at finde rundt i, hvilke gamle mønstre, der spænder ben for dig. Og jeg hjælper dig med at arbejde med dem, så mønstrene ikke mere blokerer for, at du bliver den mor, du gerne vil være. 


Jeg tror ikke, der er én rigtig måde at være forælder på

I stedet er jeg optaget af at finde ud af hvilke værdier, der er vigtige for dig i dit forældreskab. Når vi som forældre ved, hvor vi vil hen, kan vores barn mærke det, og så kan alle slappe af. Mit mål er, at du kan slippe for at ’en indre kritiker’ hele tiden dukker op. Vores børn har ikke brug for fejlfri forældre.

Jeg har fokus på, at give dig redskaber, så du kan gøre tingene på en måde, der er rigtig for lige præcis dig og din familie. 

Jeg kan give dig inputs og viden om, hvad der er godt for børn. Men det er dig, der vælger hvilke værdier, der er vigtige i din familie.


Hvordan jeg er klædt på til at kunne hjælpe dig

Jeg er uddannet familierådgiver fra Blackbird Institute og så er jeg kandidat i pædagogik og sociologi (cand.scient.soc.) fra RUC. 

Jeg er inspireret af Jesper Juul, Fie Hørby, Lars J. Sørensen og Patty Wipfler.

Mit afsæt er min uddannelse som familierådgiver, som betyder, at jeg kan læne mig ind i en faglig viden om, hvordan børns hjerner fungerer, hvad der virker på børn, og hvordan man støtter dem bedst.

Gennem 12 år har jeg arbejdet terapeutisk med forældre i Re-evaluation Counseling (RC).  Jeg er certificeret RC-lærer. (Læs om RC på rc.org og på handinhandparenting.org). Det betyder, at jeg har stor erfaring med, hvordan mennesker har brug for at blive mødt og hvad der skal til for at de bliver bedst hjulpet.

Jeg har også et sociologisk øje for, hvad børnehaver og skoler gør ved mennesker, og det betyder, at jeg har et særligt skarpt blik for, hvordan børn bliver påvirket i vores samfund.

 

Løsningerne er indeni dig

Jeg ved, hvordan jeg spørger ind, så du kommer ind til de gamle mønstre, der ender med at styre dig i konflikter. 

Hvis du er fyldt op af følelser, kan det være svært at se noget som helst klart. Jeg kan hjælpe dig derhen, hvor du selv pludselig kan finde de gode løsninger på fastlåste konflikter. Også dér, hvor du før slet ikke kunne se, hvad du skulle gøre. 

Kunne du og din familie også godt bruge hjælp, så I ikke behøver at komme ud i de samme konflikter igen og igen. Måske er det okay at bede om hjælp til det, der er svært?

Hvis du har lyst kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe din familie? Jeps, book en afklarende samtale

 

“Mine børn fik mig op i det røde felt”

Da jeg selv fik børn, ville jeg - som de fleste forældre - give mine børn det bedst mulige liv. Jeg var frustreret over at opdage, at jeg tit skældte dem ud og havde dårlig samvittighed over, at jeg ikke var den mor, jeg længtes efter at være. Jeg ville gerne gøre tingene anderledes men vidste ikke hvordan.

Jeg har en dreng og en pige på 8 år (jeps, de er tvillinger) og bor sammen med min mand, som jeg har været sammen med i 18 år.

Da mine tvillinger var 1½ år havde det været en hård morgen med en masse skrig og hyl og utrolig meget mad på gulvet. Jeg havde lige skiftet bleer, og så skulle den ene igen skiftes igen fra inderst til yderst...

Jeg var kort sagt allerede udkørt og var næsten oppe i det røde felt.

Før vi gik ud ad døren sagde jeg: "I skal først have tøj på og så vil jeg have, at I venter på mig". 

Da de kom ud ad døren, begyndte de med det samme at myldre ned ad den ret stejle trappe, og så kammede det helt over for mig. 

Jeg begyndte at råbe af dem: 

”Nu stopper I! I skal vente med at gå ned. I skal først have flyverdragt og sko på. Jeg vil simpelthen ikke have, at I går ned!”

Jeg blev bare så sur og min tone var hård. Da jeg havde sagt det, kunne jeg høre, at jeg lød præcis som min far.

Mine børn så på mig med store øjne, og så begyndte de begge at tudbrøle. 

 

Presset ud over min egen grænse

Jeg blev selv forskrækket over min reaktion, og vreden dampede af, mens de græd. Jeg trøstede dem så godt, jeg kunne, men jeg mærkede samtidig følelsen af, at jeg syntes, at de havde presset mig udover min egen grænse.

Det føltes som om, der ikke var plads til mig. Samtidig kunne jeg godt se, at det ikke var helt fair at lade den følelse gå ud over et par børn på 1½ år.

De fik tøj og sko på, og vi kom ud og lege, og jeg var ikke særlig stolt af mig selv.

Jeg var slet ikke den mor, jeg havde lyst til at være. 

Så jeg satte mig for at finde ud af, hvad der var sket, hvorfor jeg pludselig var blevet så vred, og hvordan jeg kunne gøre det anderledes.

Jeg kom i et forløb med en familierådgiver, og det gjorde en verden til forskel for både mig og mine børn. Det har på mange måder ændret vores liv og deres barndom. De behøver ikke at føle sig forkerte af meget skæld ud. Og jeg kan bare stornyde dem og være mor med god samvittighed. 

Hvor jeg før hele tiden var lidt småirriteret på mine børn, synes jeg nu, at de er skønne, og jeg knuselsker at være sammen med dem. Bevares, jeg kan saftsuseme også blive irriteret på dem. Men tit kan jeg faktisk lide mine børn hele tiden - også når der er konflikter, og når de siger 'dumme mor'. Meget mærkeligt, men sådan er det blevet.  


Jeg er vild med, at min viljestærke datter holder på sit

Jeg tror det særligt har været godt for min relation til min datter, som er meget viljestærk. I dag er jeg vild med, når hun holder på sin vilje. Fordi jeg godt kan lide, at hun er så god til at kæmpe for sig selv. Samtidig er der ingen problemer i, at jeg sætter mine grænser.

Hvis jeg ikke havde haft den viden, jeg har i dag, ville vi have oplevet hårde og konstante magtkampe, og det var gået ud over hendes selvværd. Nu har jeg en datter, der strutter af selvværd, og vi er samtidig meget tætte. 

At have børn er stadig konfronterende og kaotisk - men jeg oplever, at det er utroligt, hvor meget jeg kan klare, når jeg ikke har dårlig samvittighed eller irritation over, at mine børn opfører sig urimeligt. Så kan jeg bare nyde min familie - og alle i familien stortrives. 

At kunne være mor med god samvittighed med fokus på at nyde mine børn betød et stort skift i vores familie. Jeg véd, at du faktisk kan få det liv med dit barn, som du drømmer om, og det er noget jeg er vild med at give videre til andre familier. 

Kunne det være noget for din familie? Måske skulle vi tage os en snak. Jeg tilbyder en afklarende samtale, hvor vi sammen kan finde ud af, hvad din familie har brug for.  

Samtalen er uforpligtende (og gratis). Når du klikker på linket, kommer du hen på min kontaktside, hvor du booker tid i min kalender, og så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt.

"Det er som at have fået sin familie tilbage"

“Vores familie var på randen af opløsning på grund af daglige konflikter og skænderier.

Sophia kom hjem til os og mødte vores familie. Hun så, hvordan vi var, når vi var sammen. Hun kunne derfra med kyndig vejledning guide os videre og give os nogle redskaber til, hvordan vi kunne være sammen på en konstruktiv og rar måde.

Nu har vi det bedre hele familien indbyrdes, end vi har haft det i flere år.
Det er som at have fået sin familie tilbage.

Vores forløb hos Sophia er helt sikkert den bedste investering i vores familie, vi har gjort meget længe.

Sophia er virkelig god til at lytte, fornemme og få alle til at føle sig hørt. Hun hjælper også både børn og voksne med at få sat ord på alle de følelser, der måtte være…

Sophia er meget empatisk, engageret og oprigtig i sin måde at håndtere både børn og voksne på. Det giver en følelse af at være i gode og trygge hænder”.

Hvad siger andre om familierådgivning

 Emilie og Phillip Dalby

 - Har to drenge på 8 og 3 år

Copyright sophiaccrasmussen.dk