Trodsalderen: Hvad der sker i dit barn, og hvordan du hjælper dit barn bedst igennem denne fase

Er jeg en dårlig mor?

Læs her, hvis du nogle gange tvivler på dig selv som mor - for eksempel når dit barn kalder dig grimme ting som "Lortemor"

Allerførst vil jeg sige, at jeg kan godt forstå, hvis du kommer til at tvivle på dig selv, når dit barn kalder dig grimme ord.
Og når du bliver kaldt lortemor, så er det ikke i orden, og det skal dit barn lære.

Måske kan du inderst inde mærke, at ordene rammer dig hårdere, end de burde gøre?

Fordi du er træt og udkørt i forvejen. 

Hvis du minder om nogen af de mange mødre, jeg har talt med, så er du ikke en dårlig mor. Slet ikke. 

Jeg ved, at du gør det så godt, du kan.

Læs videre, hvis du vil blive klogere på, hvordan du overlever, og hvad du konkret kan gøre for at vende det, hvis du er kommet ind i en negativ cirkel, som måske ender i tanker som: “Jeg er en dårlig mor”.


Når hverdagen med dit barn betyder, at du føler dig som en dårlig mor

Det her er noget, mange oplever, men meget få taler om: 

At det er hårdt og stressende at være mor (eller far for den sags skyld). 

Før du fik børn, havde du måske et billede af, at det ville være hyggeligt at sidde og lege stille og roligt med en togbane, læse højt eller sidde til en samlende stund rundt om aftensmaden og dele, hvad der er sket i løbet af dagen. 

Og hvis din familie minder bare lidt om andre familier, så ser din hverdag ikke sådan ud… slet ikke  😞

Måske genkender du noget af det her: 

  • Aftensmaden er langt fra hyggelig, fordi dit barn ikke vil slukke for skærmen og som regel siger ting som “jeg gider ikke spise din klamme mad”.
  • Så snart du henter, flyver de grimme ord som “lortemor” gennem luften. 
  • Når du planlægger en eftermiddag med pandekager, bliver din datter sur, fordi du har glemt at købe nutella, og hendes utaknemmelighed trigger dig helt vildt. 
  • Du bliver ked af, at der er så mange konflikter med dit barn - det er som om, der bare skal en lille ting til, så eksploderer det hele.

Du ved godt, at du efterhånden går ind i visse situationer med en negativ forventning, og samtidig er du så træt og udkørt, at du ikke kan finde overskuddet til at vende konflikterne med dit barn. 

Måske har du også nogle ting i din bagage, som du godt vidste var der. Men nu, efter du har fået børn, er det alligevel vildt, hvor tydeligt det er, når dit barn trigger alle de negative følelser i dig.

Måske bliver du irriteret og vred, når dit barn - igen - kalder dig grimme ting som ‘lortemor’? For det slet, slet ikke er sådan, du tænkte, at det skulle være at have børn.

Hvis du sætter en grænse overfor dit barn, kan det være, du ofte oplever, at det eskalerer og ender i en konflikt, hvor du ender med at blive meget vred. En vrede, der bunder i en helt reel bekymring om, at du ikke engang kan få dit barn til at respektere, at det ikke er i orden at kalde dig grimme ting, som ‘lortemor’?

Måske ender det nogle gange med, at du i afmagt skælder ud på dit barn, selvom det er det sidste, du har lyst til. Så når du skal til at falde i søvn om aftenen, har du den ondeste følelse i maven, og du kommer til at tænke: “Er jeg en dårlig mor?”.

Hvis du har det sådan, så velkommen her. Lad bare skuldrene falde ned, for det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.

Du kan læse om:

Er det rigtigt, at du er en dårlig mor, eller er du (også) blevet ramt af perfekthedskulturen?

Føler du dig indimellem som en ‘lortemor’? - så skal du vide, at du ikke er alene

Sådan gør du helt konkret, når dit barn kalder dig grimme ting

Det her kan du gøre, hvis du er fanget i et negativt billede af dig selv som mor


er jeg en daarlig mor

Når du tænker: “Er jeg en dårlig mor?” - er det så rigtigt, eller er du ramt af perfekthedskulturen?

Vi haren perfekthedskultur herhjemme, som kan slå selv benene væk under selv den mest stærke mor. Jeg er sikker på, at du også er stødt på den. Blandt venner, familie, på Instagram eller Facebook.

Helt konkret kan den lyde sådan her: 

“For at være en ordentlig mor, skal du møde din baby på den helt rigtige måde, så der bliver skabt en god tilknytning, du skal amme, give god opmærksomhed, og du skal kunne rumme alle dit barns følelser” 

Det er ikke noget, der står listet som krav, men det er alligevel noget, du godt kan mærke er usagte forventninger til at ‘sådan er man en god mor’.

Pyh, det er faktisk ret meget, vi mødre skal leve op til (for nej, fædre er ikke ramt helt på samme måde). 

Og jeg tror, at vi allesammen er blevet ramt af den her bølge af forventninger på et eller andet tidspunkt. Og når bølgen rammer, kan forventningerne også nemt blive til nogle, vi forventer af os selv. 

Og hvis du så ikke lever helt op til alle de her krav til, hvad du skal kunne som mor, så kommer du måske til at tænke: “er jeg en dårlig mor”? 

Har du prøvet det?

Det kan være, at du er en af dem, som er blevet ved med at prøve at leve op til dine egne og andres forventninger, og nu har du nået din grænse. 

Så vil jeg foreslå dig at stoppe op. 

For nej, det er ikke kun nogle krav, som du bare ‘finder på’. Det her er noget, som mange mødre oplever - jeg vil fristes til at sige nærmest alle. Der er bare ikke så mange, der taler om det. Men rigtig mange oplever, at det er smadderhårdt at blive mor. Sådan havde jeg det også. Her kan du læse om, hvordan jeg endte med at råbe af mine børn, selvom det var det sidste, jeg havde lyst til.


Tænker du nogle gange, at du er en ‘lortemor’? - så skal du vide, at du ikke er alene

Nogle af dem, der åbner lidt for, hvor hårdt det faktisk er at blive mor, kan du opleve i udsendelsen, DR lavede, som hedder Lortemor. Her kan du se, hvordan drømmen om at blive den perfekte mor brast. Det startede med planlægning, store forventninger og høje krav til sig selv.  Og for nogle af dem, bryder deres verden helt sammenordi alle de høje krav er meget tunge at bære. Og fordi  de står tilbage med følelsen af, at det er dem selv, der har fejlet.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi snakker åbent om, at det ikke bare er en dans på roser at blive mor. 

Og at det ikke er noget, der kun rammer nogle få. Det rammer faktisk rigtig mange af os. Hele 11% af mødrene bliver ramt af en decideret fødselsdepression (kilde: Sundhedsstyrelsen). 

Udover det, er der også bare enormt mange, der bliver ramt af, hvor hårdt det i virkeligheden er at være mor. For de fleste er det heldigvis også krydret med en kæmpe glæde af at få et barn. Men for mange mødre bliver skuffelsen over ikke at opnå de idylliske forestillinger en meget stor skuffelse.

Virkeligheden er stadig, at det udfordrer rigtig mange af os, at skulle finde rundt i at være mor. For hvordan giver jeg mit barn de allerbedste vilkår?

Og hvordan gør jeg så helt konkret, når jeg står i en konflikt, hvor mit barn kalder mig grimme ting?

lortemor

Sådan gør du helt konkret, når dit barn kalder dig grimme ting som “lortemor”

Okay, men helt konkret, hvordan gør jeg, når mit barn kalder mig “Lortemor”?

Jeg sad med en mor, som fortalte, at hun havde hentet 8-årige Storm i SFO’en, og at han var rigtig glad, da hun kom. Men allerede da de trådte ud af døren, blev han sur, fordi han ikke måtte se skærm, når de kom hjem. Hun ville have, at Storm lavede lektier først.

Han råbte af hende:

“Jeg hader dig, du er den dummeste mor… Du er en lortemor”. 

Hun tog det i starten rimelig roligt, men kunne godt mærke, at det påvirkede hende. Hun havde selv haft en lang dag på arbejdet, og hun havde glædet sig til at se Storm.

Pludselig kunne hun ikke holde det gode humør mere. Uden varsel kom hendes egen vrede og overvældede hende. For hun blev overrumplet af Storms dårlige humør, og hun syntes ærlig talt ikke, at det var rimeligt. 

Så hun reagerede prompte og sagde: 

“Så stopper du. Jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig”.

Og derfra kørte det op i en spids, og konflikten endte med, at Storm slet ikke måtte se skærm. Og så var Storm blevet endnu mere sur og havde skreget sin mor op i hovedet. 

Frustrationen lyste ud af hende, da hun fortalte om det, og det kunne jeg virkelig godt forstå. For hun havde gjort det bedste, hun kunne.

Og det er rigtig svært. 

Her er nogle ting, du kan gøre, hvis du selv kommer ud for sådan en situation: 

  1. Sæt din grænse. Sig gerne noget om hvad du vil have og ikke vil have, for dit barn kan bedst høre det, hvis du siger noget med ‘jeg’ i. For eksempel “Jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig”

  2. Tag dit barns perspektiv. Gå ud fra, at der et eller andet sted er en god grund til, at dit barn er røget helt derud, hvor det er lige nu. Helt konkret kan du sige “Du må godt nok være frustreret, siden du siger sådan noget. Vil du hjælpe mig med at forstå, hvad der er svært for dig?” Lyt uden at komme med løsninger i mindst 1 minut og gerne mere.

  3. Kom videre. Det kan være, at du må sætte grænsen igen. Det kan også være, at I bare går naturligt videre. Det vigtige er, at dit barn er blevet hørt, og at du har fået sat din grænse.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvad du kan gøre, har jeg lavet et webinar til dig, og her får du endnu mere hjælp til, hvad du kan gøre i de udfordrende situationer med dit barn, så du kan skælde mindre ud.  Du finder mit blogindlæg om skældud lige her.

Måske har du allerede prøvet det her, uden at det har virket. Du ved ikke, hvad det er, og måske kommer du til at slå dig selv i hovedet over det. Så læs videre, for sådan synes jeg ikke, at du skal have det.

er jeg en daarlig mor

Nej, du har ikke ret i at du er en dårlig mor - og her er noget, du kan gøre

Måske har du det sådan, at du lidt for ofte tænker, at du er en dårlig mor. Og måske er det ikke helt fair? Det kunne jeg godt tænke mig at se lidt nærmere på.

For hvad bunder det egentlig i?

Som familieterapeut møder jeg mange familier, og det gør virkelig ondt, hvis forældre oplever, at det ikke går godt med deres barn. For eksempel hvis de som forældre bliver for vrede i konflikter eller hvis de kan mærke, at deres barn har et dårligt selvværd.

Alle de forældre, jeg har mødt, gør det så godt, de kan. Og det er jeg sikker på, at du også gør. 

De fleste forældre støder på et eller andet tidspunkt ind i noget, der er svært med deres barn. Udfordringer, som de ikke helt ved, hvordan de skal løse. 

Og måske er det bare sådan det er. Måske behøver du ikke at være perfekt for at være en god mor. 

For jeg kunne egentlig godt tænke mig at slå en stor fed streg over perfekthedskulturen og punktere frygten for, at du er en dårlig mor. 

For dit barn har ikke brug for, at du er en perfekt mor. 

Dit barn har brug for, at du er dig. 

Derfor er det godt, hvis du finder din helt egen vej i dit forældreskab.

Når det så er sagt, kan det være, at du tænker “Ja, ja, det er der også andre, der har sagt til mig. At jeg bare skal være mig, men jeg har alligevel den dér nagende tanke i baghovedet, og den forsvinder altså bare ikke lige. Tanken om at jeg er en dårlig mor fylder stadig rigtig meget”.

Hvis du har det sådan og føler, at du er faret lidt vild i det hele, vil jeg smaddergerne hjælpe dig. 

Som familierådgiver og terapeut er jeg trænet i at hjælpe dig med, hvad der faktisk virker på dit barn. Og jeg kan hjælpe dig med, hvad du kan sige og gøre i konflikterne for at nå ind til dit barn.

Det er helt konkrete og praktiske råd, du kan bruge næste gang, du er i en konflikt med dit barn. 

Og det er også en vejledning i, hvordan du selv får det godt i dit forældreskab. Så du føler dig trigget af dit barn eller af perfekthedskulturen. Det synes jeg faktisk er det allervigtigste, du får hjælp til. 

Så vi sammen kan undersøge: 

  • Hvad trigger dig i situationerne med dit barn?

  • Går du på æggeskaller for at undgå konflikterne?

  • Får du sat grænserne, hvor du gerne vil have dem? 

Hvis du kan genkende nogle af de ting, du har læst om og kan mærke, det er tid til bryde ud af den negative spiral, så er du meget velkommen til at kontakte mig. 

Det starter med at du booker en afklarende samtale, hvor vi kan snakke om, hvad jeg kan gøre for dig. Det kan du gøre lige her. Samtalen er gratis og helt uforpligtende, for det skal føles rigtigt for både dig og mig.


Og uanset hvad, så hepper jeg så meget på dig - for jeg ved, at du gør dit allerbedste ❤️


Slip for de opslidende konflikter med dit barn

Vil du gerne have færre konflikter med dit barn i hverdagen?

- Så har jeg lavet en guide til dig

Med guiden kan du finde ud af, hvordan du kan gå til konflikterne med dit barn på en ny måde, så I kan få tilliden, overskuddet og kærligheden tilbage i jeres hverdag og mellem jer.

Lidt om mig

Det gør en verden til forskel - for dig og for dit barn - hvis du møder dit barns udbrud og følelser på en anden måde, end du gør i dag. Hvis du virkelig forstår, hvad det er, dit barn har brug for, når bægeret flyder over. Den indsigt vil jeg gerne give dig. For det var det, der gjorde en verden til forskel for mig. Og nu kan jeg bare nyde hverdagen med mine børn. 

>