Trodsalderen: Hvad der sker i dit barn, og hvordan du hjælper dit barn bedst igennem denne fase

Når voksne børn fravælger forældre

- til dig, hvis du står i smertefulde overvejelser og er i tvivl om, hvad du skal gøre

Det er helt sikkert fyldt med sorg og en utrolig smerte, når man som voksent barn fravælger sine forældre. Alligevel kan det nogle gange være den mest omsorgsfulde beslutning for dig. Lad mig forklare, hvad jeg mener.

Det kan være, at du har fået en rolle i familien, der mest af alt føles som en spændetrøje. At dit forhold til dine forældre er så anspændt, at det vil være bedst at komme helt væk fra det.

Det kan være, at du oplever, at dine forældre kritiserer dit valg af karriere, eller at din partner er én, som de tager afstand fra. Og at det har været startskuddet til en masse konflikter. Og måske har jeres konflikter rødder, der går endnu længere tilbage.

Det kan også være, du oplever, at dine forældre ikke respekterer dine grænser, når I ses. For eksempel hvis de blander sig alt for meget i din børneopdragelse.


Bliv klogere på, hvad du skal gøre: Er det bedst at bevare kontakten - eller er det mest omsorgsfulde valg for dig at bryde kontakten med din mor og far?

Før du som voksent barn fravælger dine forældre, har du helt sikkert lyst til at gøre alt, hvad der står i din magt for at bevare en eller anden form for kontakt med dine forældre.

Det er i hvert fald dét, jeg ser, hos dem jeg hjælper. 

Forældre er i udgangspunktet en betydningsfuld relation i dit liv. Og derfor giver det generelt bedst mening at beholde kontakten til sine forældre, hvis det på nogen måde er muligt. 

For sådan er vi mennesker lavet: Vi har behov for at have vores forældre i vores liv, og dybt nede længes vi efter at få deres anerkendelse og accept. 

Samtidig er det godt at justere sine forventninger til, hvad der er muligt, når nu dine forældre er, som de er. Altså at du ikke forventer, at din mor endelig kan give dig anerkendelse på den måde, du altid har længtes efter. For hvis hun ikke har kunnet det indtil nu, er det ikke så sandsynligt, at hun nogensinde vil kunne give dig den anerkendelse, du har brug for. 

Det kan være, at det alligevel kan give god mening at bevare en relation til hende. Fordi hun er din mor. 

Hvis du vælger at beholde kontakten til dine forældre, kan det være, at du er i høj grad er nødt til at acceptere dem, som de er. 

Og samtidig må du ikke glemme dig selv - for det er essentielt, at du står fast på dig selv og dine egne grænser. 

Hvis du sætter dine grænser, hvor du vil have dem, vil det også give dig muligheden for at indgå i relationen til din mor og far på en anden måde. 

Så du ikke behøver at blive ved med at falde tilbage i den samme gamle rolle, som du havde, da du var lille. For hvis du ikke gør noget, så er det ikke sikkert, at det nogensinde ændrer sig.

Hvad kan man så gøre? 

Det er et virkelig godt spørgsmål, for det her kan være utrolig svært at finde rundt i. 

Hvis du godt kunne tænke dig en hjælpende hånd, så læs videre.


Indhold:

(Hop til den overskrift du vil - jeg anbefaler dog at læse det i sammenhæng, så giver det bedst mening).

Måske har du kæmpet i lang tid med relationen til dine forældre, og måske er det rimelig nyt, at du overvejer at fravælge dine forældre i dit liv. Uanset hvad, så er det et svært sted at stå, og det kan være, at du føler dig meget alene i det.

Men faktisk er det en problematik, som mange kæmper med, og som jeg tit møder i min praksis.  Jeg kunne godt tænke mig at fortælle om Katrine, som jeg har hjulpet med det her.


Naar voksne boern fravaelger foraeldre


Hvis du som voksent barn overvejer at bryde med dine forældre, kan du måske genkende noget af det her?

Jeg sad en solrig eftermiddag og talte med en Katrine, som kæmpede ret meget med relationen til sine forældre - særligt sin mor. Hun var selv mor til Frida på 3 år.

Hun fortalte, hvor smertefuldt det var, når hun mødtes med sine forældre - så meget, at hun som voksent barn overvejede at bryde kontakten med sin mor og sin far.

“Vi skal til min mors fødselsdag i weekenden, og jeg kan næsten ikke overskue deres misbilligende blikke, for Frida kan som regel ikke sidde stille ved bordet, og hun har svært ved at sidde der mere end 10 minutter.

Jeg tror, mine forældre har glemt, hvordan det er at have små børn, og jeg orker ikke den indirekte kritik af mig og den måde, jeg håndterer Frida på. 

Jeg kan aldrig gøre det rigtigt. Det er lige meget, hvad jeg gør, så er det forkert. Og min søster hun gør bare alting rigtigt. Og ligegyldigt hvad jeg gør, så ændrer mine forældre ikke deres syn på mig. Det føles som om, de har proppet mig ned i en kasse, og jeg har fået en rolle i familien, som jeg ikke kan slippe ud af. 

Jeg kan ikke holde det ud!

Jeg overvejer at lyve og sige, at vi er blevet syge - for jeg kan slet ikke overskue at skulle rettes på igen. Luften er så tyk af misbilligende blikke og himmelvendte øjne, at jeg har lyst til at løbe skrigende væk.

Det er som om alt det gamle kommer op til overfladen, og jeg bliver - igen - det sorte får, der gør alting forkert”.

Katrine havde allermest lyst til som voksent barn at fravælge sine forældre, samtidig med at hun inderst inde allerhelst ville beholde kontakten. Men hun følte, at hvis hun beholdt kontakten, ville hun miste for meget af sig selv. 

Hun var grundlæggende meget i vildrede og havde virkelig meget brug for én, der kunne hjælpe hende med at tænke klart.

Situationer som denne er noget, jeg hjælper mine klienter med at navigere i - og måske kan du genkende noget?


Naar voksne boern fravaelger foraeldre

Måske har du mest lyst til at fravælge dine forældre, fordi det føles overvældende og umuligt at ændre på noget? 

Når der igen opstår udfordrende situationer med din mor og far, så har du måske mest af alt lyst til - fordi du er blevet voksen - at fravælge dine forældre helt, fordi det føles så opslidende at skulle blive i relationen? 

Måske har dine forældre fortalt en rosenrød historie om din barndom, som egentlig ikke passer, nu hvor du ser tilbage. Men de har fortalt den positivt, fordi det er sådan dine forældre ønskede, at det skulle have været. 

Og det ville have været for smertefuldt at skulle se i øjnene, hvordan det virkelig var.

Som Katrine, der altid havde fået at vide, at hun havde en rigtig god barndom. Og når det føltes forkert, kom hun til at tro, at det nok var hende, der var noget galt med. 


For Katrine havde der egentlig altid været noget, der var svært i relationen med hendes mor

Da jeg en eftermiddag sammen med Katrine åbnede op for en snak om, hvordan det egentlig havde været i hendes barndom, så havde der altid været noget imellem Katrine og hendes mor, der var svært. 

Nu var det bare blevet mere tydeligt, fordi Katrine selv havde fået en datter. 

Efter hun fik sin datter, blev det svært for Katrine at blive ved med at gøre, som hun plejede: Hvis hun kunne høre bebrejdelser i sin mors tonefald eller hendes mor ville have, at tingene skulle være på en bestemt måde, plejede Katrine bare at føje sig. Fordi det var det letteste. Det kunne hun ikke mere, for så ville det komme til at gå ud over hendes 3-årige datter Frida. 

Og dét ville Katrine ikke være med til. 

Dér satte hun grænsen. 

Og jeg syntes, at det var så godt, hun ville gøre op med det nu. 

Og modigt.

Det lettede virkelig for Katrine at begynde at tale om det her. 

Måske genkender du, at det føles for uoverskueligt at skulle finde hoved og hale i relationen til dine forældre?
Så er du ikke den eneste (selvom det måske nogle gange kan føles sådan). Hvis du godt kunne tænke dig at få indblik i, hvordan det kan se ud i andre familier, kan jeg anbefale Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman "Den, der lever stille". Hun voksede op med nogle forældre, der havde en meget fastlåst forestilling om, hvordan hun skulle være. Hun fandt heldigvis en måde at holde fast på sig selv. Men det har været en meget hård proces for hende. 

Måske synes du også, at det er lidt svært at finde rundt i, hvad du egentlig skal gøre for at der er plads til dig? 

Så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig. 

Vi kan tage en snak om, hvad du har brug for hjælp til. Så kan du mærke efter, om jeg er den rigtige. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig. Samtalen er gratis og uforpligtende. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.  

Hvis du er nysgerrig efter at arbejde med det her, kan du starte med at stille dig selv nogle reflekterende spørgsmål om din egen opvækst. 

Læs videre, hvis du vil have nogle konkrete spørgsmål, du kan bruge. 


Hvilken rolle fik du i familien? - bliv klogere på, hvor overraskende meget dit fundament faktisk påvirker dig i dit nuværende liv

Hvis der er noget, der bliver svært i situationer i dit nuværende liv, kan det sagtens bunde i dit fundament. Jeg ser det igen og igen. Og det er overraskende, hvor meget, der spænder ben for os i hverdag, som faktisk stammer fra vores bagage. Og som ender med at blive noget, der spænder ben for os i vores nutidige liv.

Efter Katrine selv var blevet mor til en skøn datter, oplevede hun pludselig, at hun blev ramt af en vrede, når hendes 3-årige nægtede at tage tøj på. Vreden føltes som om den skyllede ind over hende, så hun kunne ikke styre den. 

Katrine blev utrolig overrasket over den vrede hun følte, og hun kunne ikke helt forstå det. 

Da vi kiggede nærmere på det, viste det sig, at hun genkendte det fra sin egen barndom, hvor hendes mor blev vred på samme måde, som Katrine blev vred på sin egen 3-årige datter. 

Derfor gav det god mening at blive klogere på de følelser, der egentlig udløste vreden. Og jeg stillede hende nogle spørgsmål, som kunne starte en refleksion.


Og her er reflekterende spørgsmål, du kan bruge: 

  • Hvordan var min barndom egentlig? - hvad var godt? - hvad var svært?
  • Hvilken rolle fik jeg i min familie, og passer den rolle egentlig til mig?
  • Blev jeg puttet i en kasse af mine forældre, som jeg egentlig ikke passede ned i?
  • Har jeg taget nogle bestemte livsvalg, fordi det blev forventet af mig?

Når du arbejder med de her spørgsmål, kan du blive klogere på, hvordan det egentlig var for dig, da du var barn. Så du får et mere helt billede af, hvordan dine forældre egentlig har mødt dig.


Naar voksne boern fravaelger foraeldre

Sådan kan det konkret se ud, når du skal finde rundt i, hvilken rolle du egentlig fik i din barndom

I min familierådgivning talte jeg med Katrine, der som 41-årig følte sig meget presset hver gang, hun skulle til en familiefest med sin mor. Så meget at hun som voksent barn overvejede at bryde med sin mor.

Jeg hjalp hende med at finde rundt i, hvordan hun egentlig var blevet mødt, dengang hun var lille. Hun havde altid stået i skyggen af sin storesøster, fordi deres forældre altid fremhævede søsteren. 

De syntes at Katrines søster altid gjorde det rigtige og var den dygtige. Mens Katrine fik rollen som den, der var den hysteriske, der lavede ballade og ikke var særlig god i skolen. Og det fik Katrine til at føle sig forkert.

Katrine havde altid tænkt, at det nok bare var sådan, hun var. At hendes forældre havde ret i, at hun ikke var ligeså god som hendes søster. 

Derfor var det rart for Katrine at have én med ude fra, som stod udenfor familien. Én der kunne sætte spørgsmålstegn ved dét, der i Katrines familie var blevet indforståede sandheder.

Forældrene syntes nemlig ikke selv, at de havde gjort forskel. Men efter Katrine og hendes storesøster selv havde fået børn, var forskelsbehandlingen blevet så tydelig, at Katrine næsten ikke kunne holde ud at se på den forskel, der blev gjort i forhold til børnebørnene. 

Hendes storesøsters børn fik altid ros af bedsteforældrene mens de mest bemærkede alt det hos Frida, som hun gjorde forkert.  Med andre ord gentog samme mønster sig: Katrines forældre var positive overfor storesøsterens børn og kritiske overfor lillesøster - Katrines - barn.

Katrine havde mest af alt bare lyst til at bryde med sine forældre.


Sådan finder du ud af, om du kan bevare forbindelsen - også selvom du har mest lyst til at bryde kontakten med dine forældre

Det er et stort skridt som voksent barn at bryde med sine forældre.

Jeg talte med Katrine om, hvad hun kunne gøre for at bevare kontakten med sine forældre og samtidig sætte sine grænser. 

Og det vil jeg altid afsøge: Om det er en mulighed at holde fast i en kontakt med vores forældre. Fordi vores forældre er så vigtig en relation for alle os mennesker. 

Kunsten er så at finde ud af, om du kan forblive i kontakt, uden at du giver køb på dig selv. 

Før du går til din mor eller far og måske ender med, at du som voksen vælger dine forældre fra, så er det godt at være afklaret med din egen del i det, og hvad du egentlig vil have ud af det. 

Det kan godt være, at du ender med at komme frem til, at den bedste løsning for dig er at bryde kontakten med din mor eller din far - i hvert fald for en tid. 

Men det er et stort skridt at tage, og derfor vil jeg altid råde dig til at få en professionel med ind over den beslutning. Fordi det er ærgerligt at fravælge sine forældre på et grundlag af vrede. Det er bedre at blive afklaret, før du træffer valget om et eventuelt brud. 

Hvis du vil, kan vi tage en snak, så du kan finde ud af, om du har lyst til, at det er mig, der giver dig den støtte, du har brug for, så du kan finde ud af, hvad du gør i relationen til dine forældre. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her

Så hvad kan du gøre, hvis du gerne vil tage en snak med din mor eller far - og hvordan griber du det an?


Naar voksne boern fravaelger foraeldre

Sådan tager du en snak som voksen med din mor eller far for at finde ud af, om det bedste for dig vil være, at du fravælger dine forældre

Til at starte med, er det godt, at du bliver afklaret med hvad der egentlig skete i din barndom. (Hvis du gerne vil læse om det, så hop til afsnittet herover). 

Det er nemlig ofte, at jeg hjælper mennesker, der som børn har oplevet at blive mødt af nogle faste forestillinger om, hvem de var. Det er mennesker, der har oplevet, at deres forældre har puttet dem ned i en kasse, hvor de ikke har haft lyst til at være. 

Som Katrine, der altid var blevet opfattet som familiens sorte får, der gjorde alting forkert.

Dét at blive puttet ned i en kasse af sine forældre sætter dybe spor. 

Fordi forældres forventninger har det med at skabe en fortælling om, hvem du er, som du også selv ender med at tro på. Og så bliver det en spændetrøje, der er svær at slippe ud af.

For når fortællingen om dig bliver gentaget igen og igen, så ender du med at leve op til fortællingen. For eksempel om, at du er den hysteriske, som aldrig kan gøre noget rigtigt. Det kan også være, at du får rollen som hende, der er den pæne pige, som ikke gør oprør. Ofte vil den rolle, som dine forældre putter dig ind i, også være den rolle, du selv ender med at tage. I din barndom i hvert fald. 

Og hvis den kasse, som dine forældre har puttet dig i, bliver for snæver, så kan det ofte føre til, at du må bryde kontakt med mor eller med far (eller med begge) fordi det bliver for svært at blive i relationen, når du hele tiden skal kæmpe med deres fastlåste billede af dig. 


Det her kan du bruge i den snak, du tager med dine forældre, før du som voksent barn overvejer at bryde kontakten med din mor og far

Hvis du synes, at der er nogle ting, du virkelig gerne vil tale med dine forældre om, så er mit bedste råd til dig, at du skal overveje, hvordan du gør det.

Her får du mine bedste råd til, hvad du skal tage med i en snak med din mor eller far: 

  • Bliv i en eller anden grad afklaret med, hvad der egentlig skete, da du var barn, før du overvejer at tage snakken med din mor eller din far.
  • Gør dig umage med at arbejde så meget med dig selv, at det bliver muligt for dig at lægge din egen vrede til side, imens du tager snakken med din mor eller far. Du kan for eksempel arbejde med at mærke din egen vrede, på tidspunkter, hvor du ikke er sammen med dine forældre - det kan være sammen med en god ven eller en familierådgiver.
  • Hold dig på din egen bane.
  • Vær nysgerrig. 
  • Og du skal vide det her: Der er en god grund til at et menneske gør, som det gør. Det betyder, at din mor eller far har gjort det bedste hun/han kunne i situationen. Også selvom det er svært at se udefra, så må der være en god grund - men det er ikke sikkert, at du finder den gode grund.
  • Forvent ikke, at din mor eller din far kan sige undskyld for, hvad de gjorde dengang. 
  • Forvent i stedet, at du får et mere fuldt billede af, hvad der skete dengang. 
  • Og når din mor eller far har fortalt, hvordan det var for dem, så kan du spørge om, de har lyst til at høre, hvordan du husker det. Men måske er din mor eller far ikke åben for det. Og det kan være, at det vigtigste faktisk er, at du bliver klogere på, hvad der skete i dem. 

Hvis du gerne vil sige noget om dig, så kan du sige: 

“Jeg husker tingene på en bestemt måde, og det synes jeg var svært. Jeg tror, du har gjort dit bedste. Og kan du samtidig godt forstå, jeg synes, det var svært?”

Bliver du selv så vred eller ked af det, at du har svært ved at tænke klart, vil jeg anbefale dig, at du sætter snakken på pause og fortsætter en anden dag. 

Tal med en ven, partner, familierådgiver eller anden professionel. Så du bliver mere afklaret med, hvad du tænker, før du og din mor - eller far - fortsætter snakken. 

Jeg synes altid, at det i de her processer bliver tydeligt, at: 

  • alle forældre har gjort noget, de fortryder
  • alle forældre har gjort det bedste, de kunne i situationen (også selvom det kan virke helt ulogisk set udefra og være meget svært at se for andre)
  • det kan være virkelig svært at sige undskyld, fordi så betyder det også, at man som forælder skal indrømme, at man har taget fejl. Det betyder, at man skal indrømme, at man har gjort noget, som har skadet ens barn, og det magter de fleste forældre ikke,  simpelthen fordi det er for smertefuldt og skammen er for stor.

Så hvornår kan det være en god idé at bryde kontakten med din mor eller din far?

Det kan være bedst for dig at fravælge kontakten med sine forældre, hvis du ikke kan få lov til at sætte dine egne grænser, der hvor du har brug for at sætte dem. 

Med andre ord kan det give mening, at du som voksent barn fravælger dine forældre, når de ikke respekterer dine grænser i jeres nuværende kontakt sammen.

Og hvordan får du sat dine grænser på en god måde, så dine forældre faktisk lytter?


Naar voksne boern fravaelger foraeldre

Sæt dine personlige grænser, så der er plads til dig - på din måde - når du er sammen med dine forældre

Når du skal sætte grænser for dine forældre, er det godt, er det godt, hvis du finder ud af: 

Hvor er dine grænser egentlig? 

Hvad vil du være med til, og hvad er ikke okay?

Hvordan kan jeg formulere mine grænser helt konkret, så de er til at forstå for mine forældre.

Og endelig: Sæt dine grænser personligt. 

Altså sig, hvad du gerne vil have og ikke vil have, og brug “jeg”-form. 


Sådan her kan det konkret se ud, når du sætter dine grænser

Da jeg talte med Katrine - mor til Frida på 3 år - fik vi en snak om, hvordan hun konkret kunne sætte sine grænser. 

Hun havde nemlig fundet ud af, at hendes datter fik den samme rolle som hun havde fået, da hun var barn: At det mest var hendes lille piges fejl, der blev fremhævet af Katrines forældre. 

Altså at forældre i høj grad behandlede Katrines datter, ligesom de havde behandlet Katrine, dengang hun var lille. 

Og Katrine ville have, at det skulle være anderledes.

Vi fik afklaret, hvor hendes grænser egentlig var, og helt konkret, kom hun frem til, at hun gerne ville sige det her til den kommende fødselsdag, som hendes mor skulle holde:  

“Jeg vil have, at der er plads til at Frida kan gå fra bordet og lege, når vi har spist i 10 minutter”.

Det var virkelig rart for Katrine at få noget helt konkret, hun kunne sige til sin mor. Fordi Katrine på denne måde ved at sætte din grænse fik lavet plads til sig selv og sin datter. Og dermed kunne hun også bedre overskue at komme til sin mors fødselsdag. 

Hendes mor accepterede Katrines grænse og kunne faktisk også godt forstå den, og fødselsdagen gik ok. 

Det var selvfølgelig ikke noget, der løste det hele, men det var en start, og det var rart for Katrine at få taget hul på det med at få sat sine personlige grænser overfor sine forældre på en god måde. 

For det betød, at så kunne hun bedre være i relationen. Og derefter satte Katrine også sine grænser i andre situationer, så der stille og roligt blev bedre plads til hende, når hun var sammen med sin mor og far. 

Men det er ikke sikkert, at dine forældre tager ligeså godt imod det, hvis du begynder at sætte dine grænser, så du får plads til at være dig selv i din relation med dine forældre i dag. For hvis de ikke accepterer dine grænser, så kan det være det bedste at bryde kontakten med din mor og/eller bryde kontakten med din far.


Sådan kan du arbejde videre med det her - og en hjælpende hånd

Spørgsmålet om, hvorvidt det er tid til, at du som voksent barn skal fravælge dine forældre eller ej er selvfølgelig ikke noget, der bliver løst med et quick fix eller et hurtigt råd på nettet. 

Derfor vil jeg anbefale dig, at du overvejer det her godt og ikke tager en beslutning på baggrund af vrede eller uden rigtig at være blevet klogere på det.

Og at du inddrager én til at stå ved din side. Det kan være en god ven eller din partner. Eller en familierådgiver eller anden professionel.

Fordelen ved, at du får en professionel ved din side er, at du har én, som vil kunne hjælpe dig med at finde rundt i de her ting. En, som kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre med din vrede og sorg. Og hjælpe dig med at se klart, når du er i tvivl om, hvordan du bedst muligt griber det her an. 

Hvis du står midt i at skulle beslutte, om du som voksent barn vil fravælge dine forældre, eller om du vil beholde kontakten, så har du brug for nogen, der står bag dig og kan støtte dig. 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Vi kan starte med at tage en snak, så du i ro og mag kan afklare, om det er mig, du har lyst til at have med. For jeg ser det virkelig som en tillidssag, og det skal føles helt rigtigt for dig og for mig. Snakken er gratis og uforpligtende. Du kan booke en afklarende samtale med mig lige her.  


Og uanset hvad, så skal du vide, at jeg hepper så meget på dig ❤️


De allerbedste hilsner

Sophia

Slip for de opslidende konflikter med dit barn

Vil du gerne have færre konflikter med dit barn i hverdagen?

- Så har jeg lavet en guide til dig

Med guiden kan du finde ud af, hvordan du kan gå til konflikterne med dit barn på en ny måde, så I kan få tilliden, overskuddet og kærligheden tilbage i jeres hverdag og mellem jer.

__CONFIG_colors_palette__{"active_palette":0,"config":{"colors":{"30800":{"name":"Main Accent","parent":-1},"f2bba":{"name":"Main Light 10","parent":"30800"},"trewq":{"name":"Main Light 30","parent":"30800"},"frty6":{"name":"Main Light 45","parent":"30800"},"flktr":{"name":"Main Light 80","parent":"30800"}},"gradients":[]},"palettes":[{"name":"Default","value":{"colors":{"30800":{"val":"rgb(62, 33, 98)","hsl":{"h":266,"s":0.4962,"l":0.2569}},"f2bba":{"val":"rgba(62, 33, 99, 0.1)","hsl_parent_dependency":{"h":266,"l":0.26,"s":0.5}},"trewq":{"val":"rgba(62, 33, 99, 0.3)","hsl_parent_dependency":{"h":266,"l":0.26,"s":0.5}},"frty6":{"val":"rgba(62, 33, 99, 0.45)","hsl_parent_dependency":{"h":266,"l":0.26,"s":0.5}},"flktr":{"val":"rgba(62, 33, 99, 0.8)","hsl_parent_dependency":{"h":266,"l":0.26,"s":0.5}}},"gradients":[]},"original":{"colors":{"30800":{"val":"rgb(59, 136, 253)","hsl":{"h":216,"s":0.98,"l":0.61}},"f2bba":{"val":"rgba(59, 136, 253, 0.1)","hsl_parent_dependency":{"h":216,"s":0.98,"l":0.61,"a":0.1}},"trewq":{"val":"rgba(59, 136, 253, 0.3)","hsl_parent_dependency":{"h":216,"s":0.98,"l":0.61,"a":0.3}},"frty6":{"val":"rgba(59, 136, 253, 0.45)","hsl_parent_dependency":{"h":216,"s":0.98,"l":0.61,"a":0.45}},"flktr":{"val":"rgba(59, 136, 253, 0.8)","hsl_parent_dependency":{"h":216,"s":0.98,"l":0.61,"a":0.8}}},"gradients":[]}}]}__CONFIG_colors_palette__
__CONFIG_colors_palette__{"active_palette":0,"config":{"colors":{"cf6ff":{"name":"Main Color","parent":-1},"73c8d":{"name":"Dark Accent","parent":"cf6ff"}},"gradients":[]},"palettes":[{"name":"Default","value":{"colors":{"cf6ff":{"val":"rgb(20, 115, 210)","hsl":{"h":210,"s":0.82,"l":0.45}},"73c8d":{"val":"rgb(21, 89, 162)","hsl_parent_dependency":{"h":211,"s":0.77,"l":0.35}}},"gradients":[]}}]}__CONFIG_colors_palette__
Ja tak, send mig guiden nu

Lidt om mig

Det gør en verden til forskel - for dig og for dit barn - hvis du møder dit barns udbrud og følelser på en anden måde, end du gør i dag. Hvis du virkelig forstår, hvad det er, dit barn har brug for, når bægeret flyder over. Den indsigt vil jeg gerne give dig. For det var det, der gjorde en verden til forskel for mig. Og nu kan jeg bare nyde hverdagen med mine børn. 

__CONFIG_colors_palette__{"active_palette":0,"config":{"colors":{"62516":{"name":"Main Accent","parent":-1}},"gradients":[]},"palettes":[{"name":"Default Palette","value":{"colors":{"62516":{"val":"rgb(235, 33, 30)","hsl":{"h":0,"s":0.84,"l":0.52}}},"gradients":[]}}]}__CONFIG_colors_palette__
Du kan lære mig bedre at kende her
færre konflikter i familien

Vil du gerne have færre
konflikter med dit barn i hverdagen?

Få fingre i min guide lige her.

Få min guide “Vejen til færre konflikter” plus mine nyhedsbreve med inspiration til dit familieliv ved at tilmelde dig her:

__CONFIG_colors_palette__{"active_palette":0,"config":{"colors":{"cf6ff":{"name":"Main Color","parent":-1},"73c8d":{"name":"Dark Accent","parent":"cf6ff"}},"gradients":[]},"palettes":[{"name":"Default","value":{"colors":{"cf6ff":{"val":"rgb(68, 166, 151)"},"73c8d":{"val":"rgb(255, 255, 250)","hsl_parent_dependency":{"h":58,"l":0.99,"s":1.4}}},"gradients":[]}}]}__CONFIG_colors_palette__
Ja tak, send mig guiden nu
>